Historier fra skriften
Kapitel 11: Jesus bliver fristet


Kapitel 11

Jesus bliver fristet

Billede
Jesus goes into the wilderness to be with God - ch.11-1

Jesus gik ud i ørkenen for at være sammen med Gud. Frelseren talte med sin himmelske Fader. Han spiste ikke noget i 40 dage, for han fastede.

Billede
Jesus is tempted by the devil to change rocks into bread - ch.11-2

Djævelen kom og prøvede at lokke Jesus til at bevise, at han var Guds Søn. Først sagde han til Jesus, at han skulle forvandle nogle sten til brød. Jesus var sulten, men han vidste, at han kun skulle bruge sin magt til at hjælpe andre mennesker. Derfor gjorde han ikke det, djævelen sagde.

Matthæus 4:2-4; Jesus Kristus, 128-29

Billede
Jesus is taken to a high place on the temple - ch.11-3

Derefter førte Helligånden Jesus til et højt sted på templet. Djævelen fristede Jesus endnu en gang og bad ham om at hoppe ud fra templet. Djævelen sagde, at hvis Jesus var Guds Søn, ville englene ikke tillade, at der skete ham noget. Jesus hoppede ikke. Han vidste, at det ville være forkert at bruge sine hellige kræfter på den måde.

Billede
Jesus is taken to a high mountain - ch.11-4

Så førte Helligånden Jesus op på toppen af et bjerg. Han viste Jesus alle verdens riger og deres herlighed. Djævelen sagde, at han ville få det hele, hvis han adlød ham. Jesus sagde, at han kun adlød sin himmelske Fader. Han bad djævelen om at gå sin vej. Djævelen gik bort. Engle kom og velsignede Jesus. Jesus var parat til at påbegynde sit arbejde.