Evangeliske kurser
Lektion 6: Øv dig i at undervise


Lektion 6

Øv dig i at undervise

Hjælp til at undervise i lektioner fra kapitel 3 i Forkynd mit evangelium

Sister Missionaries in Thailand talking to people, teaching people and praying.

Ved at give eleverne gentagne muligheder for at undervise kan det øge deres selvtillid og evne til at dele Jesu Kristi evangelium. Det kan også styrke deres vidnesbyrd om Frelseren og hans lære.

Sådan anvendes denne lektion

Samtaleleder: Denne lektion giver ideer, som kan være en hjælp, når eleverne studerer og underviser i sandhederne fra kapitel 3 i Forkynd mit evangelium. Når du bestemmer, hvordan og hvornår du vil bruge idéerne i denne lektion, så overvej følgende:

  • Hyppighed: Eleverne vil få gavn af gentagne muligheder for at undervise under hele kurset.

  • Eksempler: Før eleverne opfordres til at undervise, skal du vise dem eksempler på, hvad de bliver bedt om at gøre. For eksempel kan du (1) demonstrere, hvordan man underviser i en sandhed, eller (2) bruge de korte prøvelektioner fra »Undervis så snart I kan« (Forkynd mit evangelium, s. 175-76).

  • Miljø: Sørg for, at hver enkelt person har en, de kan undervise. Sørg for, at de sidder overfor deres makker eller gruppe, og at alle kan høre hinanden. Tilskynd eleverne til at respektere deres medstuderende, som underviser dem.

  • Gentagelse: Prøv at give eleverne mulighed for at undervise i samme sandhed flere gange i en undervisningstime. Dette vil hjælpe dem med at lave justeringer og blive bedre. Du kan bede dem om at undervise forskellige personer hver gang.

  • Tilpasning: Med tiden kan du hjælpe eleverne med at fokusere på mere raffinerede undervisningsfærdigheder, såsom undervisning med en medunderviser, hvordan man indbyder på effektiv vis, eller hvordan man stiller gode spørgsmål. Se færdighedsøvelserne i slutningen af denne vejledning med henblik på ideer til yderligere færdigheder, som du kan indføje.

Ideer til at hjælpe eleverne med at øve sig i at undervise

Samtaleleder: Følgende undervisningsvejledninger er beregnet til at hjælpe eleverne med at tage de første skridt mod at blive effektive lærere.

Kort sammendrag

Samtaleleder: Dette er den hurtigste og enkleste mulighed. Eleverne kan forberede sig på og undervise i et evangelisk emne på blot få minutter. De kan lejlighedsvis gøre dette i begyndelsen af timen, før du begynder din planlagte lektion.

Vis følgende instruktioner for at hjælpe eleverne med at udarbejde et kort sammendrag:

  1. Find afsnittet med titlen »Doktrinært grundlag« i lektion 1, 2 eller 3 fra kapitel 3 i Forkynd mit evangelium (side 33-44, 50-60, 64-74).

  2. Vælg et af emnerne i dette afsnit, som I vil studere. Brug et par minutter på at studere og forstå dette emne.

  3. Del et sammendrag af dit emne på et til to minutter med en makker eller i en lille gruppe.

Skitse over en enkel lektion

Samtaleleder: Denne mulighed giver eleverne chancen for at føje yderligere elementer til deres undervisning. Disse elementer omfatter et beslægtet skriftsted, invitationer og deling af deres vidnesbyrd.

  1. Find afsnittet med titlen »Doktrinært grundlag« i lektion 1, 2 eller 3 fra kapitel 3 i Forkynd mit evangelium (side 33-44, 50-60, 64-74).

  2. Vælg et af emnerne i dette afsnit, som I vil studere. Øg jeres forståelse af dette emne ved (1) at læse underafsnittet og fremhæve det, I synes er vigtigst, og (2) at studere nogle af skrifterne i boksen »Skriftstudium«.

  3. Lav en simpel skitse, der indeholder:

    • Et kort sammendrag af det, I har lært.

    • Et beslægtet skriftsted I kan fortælle om.

    • En opfordring, I kan komme med.

    • Del jeres vidnesbyrd.

    • Brug jeres skitse til at undervise en makker i det emne, I har studeret.

Undervis i to eller flere sandheder

ikon, uddelingsarkSamtaleleder: Denne mulighed giver eleverne chancen for at undervise i to eller flere sandheder i en kort lektion. For at hjælpe dem med at fuldføre denne mulighed kan du uddele uddelingsarket med titlen »Vejledning i at forberede og undervise i en kort lektion.«

Vejledning i at forberede og undervise i en kort lektion

Hvilke af følgende lektioner fra kapitel 3 i Forkynd mit evangelium vil I undervise i? (Vælg en.)

  • ____ Lektion 1: Budskabet om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium

  • ____ Lektion 2: Vor himmelske Faders frelsesplan

  • ____ Lektion 3: Jesu Kristi evangelium

Gå til afsnittet »Doktrinært grundlag« i den lektion, I har valgt. Gennemgå overskrifterne med fed skrift. Vælg mindst to af disse emner, som du vil øve dig på at undervise i. Hvilke overskrifter valgte du?

Som en hjælp til din forberedelse kan du tænke på en, du kender, der kan blive velsignet af de sandheder, du ønsker at undervise i. Skriv et spørgsmål, en bekymring, eller et behov ned, som denne person har, som din lektion kan tage fat på.

Sæt det i system og lav et sammendrag af det, du vil undervise i. Forbered en lektion, som I kan undervise i på fem til syv minutter. Overvej at gøre følgende: (1) Identificere mindst et skriftsted I vil dele. (2) Notere mindst ét spørgsmål, I vil stille. (3) Tænke på en oplevelse eller et eksempel, I kan fortælle om. (4) Overveje, hvornår I kan bære vidnesbyrd. (5) Notere en opfordring, som I kan komme med.

I kan forberede jeres skitse på pladsen herunder eller på bagsiden af denne side. Når du underviser, så vær ikke bekymret for, at du ikke når at tale om det hele. Undervis fra hjertet med jeres egne ord.

Reflekter

Samtaleleder: Når eleverne har øvet sig i at undervise, kan du overveje at drøfte deres erfaringer. Du kan stille spørgsmål i retning af følgende:

  • Hvad har I lært af processen med at forberede jer og undervise?

  • Hvad betød mest for jer af det I studerede og underviste i? Hvorfor?

  • Hvordan vil I forbedre jer som underviser?

Sæt et mål

Samtaleleder: Giv eleverne tid til at reflektere over, hvad de har lært i dag, og til at sætte mål. Du kan vise følgende for at hjælpe dem:

Sæt et mål, der relaterer til det, du har studeret. Brug ideer som de følgende, eller find på jeres egne.

  • Undervis, i de sandheder, I har forberedt jer på og undervist i i dag, til en person som ikke deltager i dette kursus.

  • Vælg en eller flere af lektionerne i kapitel 3 i Forkynd mit evangelium, som I vil studere nærmere.

Mit mål

  • Jeg vil … (handling du vil foretage).

  • Jeg vil nå mit mål ved at … (en enkel plan).

Samtaleleder: Hvis eleverne har en gruppe, de deler deres mål med, så giv dem tid til at fortælle, hvordan de vil støtte eller minde hinanden om dem før næste klasse.

Næste gang

Samtaleleder: Hvis du er klar til at studere lektion 7 næste gang, så overvej at opfordre eleverne til at studere »Invitationen til at blive døbt og bekræftet« fra kapitel 3 i Forkynd mit evangelium (side 28-29) som forberedelse. Det kan også være en god ide at sende dem en påmindelse.