»Joseph og Oliver modtager præstedømmenøgler«, Historier fra Lære og Pagter, 2024
»Joseph og Oliver modtager præstedømmenøgler«, Historier fra Lære og Pagter
April 1836
Joseph og Oliver modtager præstedømmenøgler
Jesus Kristus og engle besøger templet i Kirtland
En uge efter at templet i Kirtland var blevet indviet, mødtes tusind hellige i templet for at tilbede Frelseren. Det var påskesøndag. Joseph Smith, Oliver Cowdery og de tolv apostle gav nadveren til de hellige.
Lære og Pagter 110, afsnitsindledningen; Saints, 1:239
Efter nadveren fandt Joseph og Oliver et stille sted bag forhænget i templet, hvor de kunne bede.
Lære og Pagter 110, afsnitsindledningen; Saints, 1:239
Da de var færdige med at bede, så de op. Jesus Kristus stod foran dem! Han vidste, at de hellige havde arbejdet hårdt for at bygge templet. »Jeg har antaget dette hus,« sagde han. Jesus fortalte Joseph og Oliver, at templets velsignelser ville bringe stor glæde til mange mennesker.
Da Jesus forlod dem, viste profeten Moses fra Det Gamle Testamente sig for Joseph og Oliver. Han gav dem præstedømmenøglerne til Israels indsamling. Det betød, at de kunne lede arbejdet med at forkynde evangeliet. De kunne sende missionærer i hele verden for at bringe folk til Frelserens kirke.
Derefter viste profeten Elias sig. Han gav Joseph og Oliver nøglerne til at gengive Abrahams pagt. Det betød, at de hellige kunne modtage den samme pagt fra Herren, som Abraham modtog. De ville have magt til at bringe evangeliet og Guds velsignelser ud til mennesker overalt i mange år fremover.
Til sidst viste profeten Elias sig. Han gav Joseph og Oliver præstedømmenøglerne til at besegle eller forene familier for evigt. Det arbejde, som de hellige udførte i templerne, ville blive godtaget i himlen. Nu havde Kirken magt til at udføre Frelserens værk og forberede sig på, at han kom til Jorden igen.