Historier fra skriften
En mission blandt indianerne


»En mission blandt indianerne«, Historier fra Lære og Pagter, 2024

»En mission blandt indianerne«, Historier fra Lære og Pagter

Oktober 1830 - januar 1831

En mission blandt indianerne

Delaware-indianerne hører evangeliet

Parley Pratt, Oliver Cowdery og andre missionærer besøger et indianerhjem i Delaware.

Kort tid efter Parley Pratt var blevet døbt, kaldte Herren ham til at tage på mission, sammen med Oliver Cowdery og flere andre. Han ønskede, at de skulle forkynde evangeliet for indianerne. Missionærerne rejste i mange uger, gennem dyb sne. Endelig mødte de Kikthawenund, der var høvding for Delaware-indianerne.

Lære og Pagter 28:14; 30:5-6; 32; Saints, 1:98, 115

Oliver og Parley deler budskabet om Mormons Bog.

Høvdingen var venlig mod missionærerne. Han opfordrede sine venner til at høre deres budskab. Oliver sagde, at han og Parley var rejst langt for at give dem Mormons Bog. Den handlede om mennesker, der levede i Amerika for længe siden. Gud ønskede, at de delte bogen, så alle kunne lære Jesus Kristus at kende.

Saints, 1:115-16

Oliver giver et eksemplar af Mormons Bog til Kikthawenund.

Oliver gav Kikthawenund et eksemplar af Mormons Bog. Han var taknemmelig for, at Oliver og hans venner var kommet så langt for at dele den med hans folk. Han fortalte Oliver og Parley, at han gerne ville have, at de kom tilbage og læste for dem og lære dem mere om Mormons Bog.

Saints, 1:116-17