Historier fra skriften
En åbenbaring til Emma


»En åbenbaring til Emma«, Historier fra Lære og Pagter, 2024

»En åbenbaring til Emma«, Historier fra Lære og Pagter

Juli 1830

En åbenbaring til Emma

Udvalgt af Herren til at fremme hans værk

Joseph vinker farvel til Emma.

Livet ændrede sig meget hurtigt for Emma og Joseph. Herren fortalte Joseph, at han ikke længere skulle lægge sine kræfter i landbruget. Joseph skulle i stedet bruge sin tid på at undervise folk om Jesus Kristus, og hjælpe Herrens kirke med at vokse.

L&P 24:7-9; Saints, 1:96

Emma ser ud ad vinduet, da Joseph går.

Emma havde mange spørgsmål om denne ændring. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, mens Joseph tjente Herren. Skulle hun også hjælpe Herren og hans kirke?

Saints, 1:96

Emma og Joseph smiler.

Herren talte til Emma gennem en åbenbaring til Joseph. Han kaldte hende »Emma Smith, min datter«. Han fortalte Emma, at han havde udvalgt hende, og kaldet hende til at bistå ham i sit værk. Hun var en særlig kvinde, og han havde store ting for hende at gøre.

Lære og Pagter 25:1-3

Emma deler evangeliet.

Herren bad Emma om at rejse med Joseph. Herren sagde, at Emma skulle forklare skrifterne og undervise Kirkens medlemmer. Han bad Emma om at sætte ham først i sit liv og holde sine pagter. Han lovede Emma, at hun ville få hans Ånd. Han ønskede, at hun skulle lære, udvikle sig, og modtage hans velsignelser.

L&P 25:2, 6-10, 15.

Emma leder an i en salme ved et kirkemøde.

Herren fortalte også Emma, at han elsker at høre sine børn synge. Han sagde, at hans helliges sange, er som en bøn til ham. Han bad Emma om at lave en salmebog, som de hellige kunne synge sammen fra. Emma fandt mange smukke sange om Herren og hans evangelium, og medtog dem i en salmebog.

Lære og Pagter 25:11-12; Saints, 1:221-22

Emma og Joseph vinker til naboerne.

Emmas og Josephs liv fortsatte med at ændre sig, men Emma vidste, at Herren elskede hende, og havde et formål med hende. Hun tjente Herren og menneskene omkring sig. Hun hjalp Jesu kirke med at vokse.

Lære og Pagter 25:13-15; Saints, 1:221-23