Det Nye Testamente 2023
24.-30. juli. Apostlenes Gerninger 16-21: »Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet«


»24.-30. juli. Apostlenes Gerninger 16-21: ›Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»24.-30. juli. Apostlenes Gerninger 16-21«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

Billede
Paulus underviser på en bakke

24.-30. juli

Apostlenes Gerninger 16-21

»Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet«

Inden du ser på dette oplæg, så læs bønsomt Apostlenes Gerninger 16-21, mens du har din klasse i tankerne. Følgende ideer kan supplere den inspiration, du modtager fra Ånden.

Billede
deleikon

Del med hinanden

Overvej at bede klassen om at komme med et skriftsted fra Apostlenes Gerninger 16-21, der mindede dem om en oplevelse, som de har haft med at dele evangeliet.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Apostlenes Gerninger 16-21

Som medlemmer af Frelserens kirke vidner vi om ham og forkynder hans evangelium.

  • Et af hovedbudskaberne i Apostlenes Gerninger 16-21 er Helligåndens vigtige rolle i forkyndelse af evangeliet. Klassen kan for eksempel læse om, hvordan Helligånden hjalp Paulus og Silas i Apostlenes Gerninger 16:6-15. Hvorfor har vi brug for Helligånden, når vi forkynder evangeliet? (Se 2 Ne 33:1; L&P 33:8-10; 42:14; 100:5-8). De kan fortælle om oplevelser, hvor Helligånden har ledt deres indsats med at fortælle om evangeliet.

  • Hvordan kan Paulus’ oplevelser hjælpe klassen til at have mod, når de bliver tilskyndet til at bære deres vidnesbyrd? Overvej at bede alle i klassen om at gennemgå en af følgende beretninger: Apostlenes Gerninger 16:16-34; 17:16-34; 18:1-11. Bed dem om at dele bevis, de finder, på Paulus’ mod og frimodighed. Hvilke sandheder underviste (og forstod) Paulus, der gjorde, at han talte med overbevisning? Hvorfor er vi til tider tøvende med at forkynde evangeliet, og hvordan hjælper Frelseren os? Tilskynd klassemedlemmerne til at tænke på en måde, hvorpå de kan følge Paulus’ eksempel og dele deres vidnesbyrd om Kristus oftere.

Apostlenes Gerninger 17:16-34

Vi er af Guds slægt.

  • På Areopagos underviste Paulus om vor himmelske Fader til en gruppe mennesker, der kun vidste lidt om Guds sande natur. For at udforske disse lærdomme kan klassen læse Apostlenes Gerninger 17:24-31 og på tavlen skrive de sandheder, de finder om vor himmelske Fader, vores forhold til ham og vores forhold til hinanden. De kunne derefter fortælle om oplevelser, hvor de har følt sandheden af Paulus’ udtalelse om, at Gud »ikke er langt borte fra en eneste af os« (v. 27).

  • Når I gennemgår disse vers sammen, så overvej at tale om den sandhed, der forklares i vers 29: »Vi … er af Guds slægt«. Du kan på tavlen skrive Fordi vi er Guds børn … og Hvis vi ikke vidste, at vi er Guds børn …, og derefter lade klassen foreslå måder at færdiggøre disse sætninger på. Hvad lærer vi for eksempel om os selv, og hvordan vi bør behandle hinanden, af det faktum, at vi er Guds børn? Hvordan ville vores liv være anderledes, hvis vi ikke kendte vores sande forhold til Gud? Hvordan bidrager udtalelsen fra ældste Dallin H. Oaks i »Yderligere ressourcer« til denne drøftelse?

    Billede
    spædbarn, der holdes

    Hver eneste af os er Guds barn.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Vi er alle Guds børn.

»Familien: En proklamation til verden« fortæller om evige sandheder om vores forhold til Gud: »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder« (ChurchofJesusChrist.org).

Præsident Dallin H. Oaks har talt om vigtigheden af først og fremmest at se os selv som Guds åndelige børn:

»Vær forsigtige med, hvordan I karakteriserer jer selv. Karakteriser eller definer ikke jer selv ved en midlertidig egenskab. Den eneste egenskab, som bør karakterisere os, er, at vi er Guds søn eller datter. Det faktum overgår alle andre karakteristika, deriblandt race, beskæftigelse, fysiske karaktertræk, æresbevisninger og endda religiøst tilhørsforhold …

Vi har vores handlefrihed, og vi kan vælge mellem alle egenskaber for at definere os. Men vi skal vide, at når vi vælger at definere eller præsentere os selv med en egenskab, der i et evigt perspektiv er midlertidig eller ubetydelig, formindsker vi det vigtigste ved os, og vi lægger for meget vægt på det, der er forholdsvis uvæsentligt. Dette kan føre os ad den forkerte sti og hindre vores evig udvikling« (»Be Wise«, foredrag ved Brigham Young University-Idaho, 7. nov. 2006, buyi.edu).

Gør undervisningen bedre

Bed de unge om at være en del af lektionen. Hvis du underviser unge, skal du huske, at de ofte kan forstå de ting, som deres jævnaldrende gennemgår. Når en ung bærer vidnesbyrd eller underviser i læren, kan andre unge føle sig påvirket på en måde, som du ikke kan gengive. Giv de unge mulighed for at undervise hinanden. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 28).