Det Nye Testamente 2023
17.-23. juli. Apostlenes Gerninger 10-15: »Guds ord fik fremgang og blev udbredt«


»17.-23. juli. Apostlenes Gerninger 10-15: ›Guds ord fik fremgang og blev udbredt‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»17.-23. juli. Apostlenes Gerninger 10-15«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

Billede
Peter taler med Cornelius

17.-23. juli

Apostlenes Gerninger 10-15

»Guds ord fik fremgang og blev udbredt«

Studér bønsomt Apostlenes Gerninger 10-15, inden du læser dette oplæg, så vil du modtage indtryk fra Herren. Ideerne herunder er blot forslag.

Billede
deleikon

Del med hinanden

Giv klassens medlemmer opmuntring til at fortælle noget til en, der sidder i nærheden, som Ånden har lært dem under deres læsning af Apostlenes Gerninger 10-15. Lad nogle dele deres indsigt med hele klassen.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Apostlenes Gerninger 10; 11:1-18; 15:1-25

Vor himmelske Fader underviser os linje på linje gennem åbenbaring.

  • Nogle i klassen kan måske have fejlopfattelser i forbindelse med processen med at modtage åbenbaring. Det kan hjælpe dem at tale om, hvordan åbenbaring kom til Peter, og hvordan de kan fortsætte »uden betænkelighed« (ApG 10:20), når åbenbaring synes at være ufuldstændig eller uklar. Overvej at tegne en linje på tavlen og i den ene ende skrive: Evangeliet skal forkyndes for ikke-jøderne. Gennemgå som klasse Apostlenes Gerninger 10 og 11:1-18, og tilføj så punkter på linjen, der viser, hvordan Herren trin for trin åbenbarede for Peter, at tiden til at forkynde evangeliet for ikke-jøderne var kommet. Du kan for eksempel starte med et punkt kaldet »Cornelius havde et syn« (ApG 10:1-6) eller endda starte med Frelserens befaling til sine disciple om at »gør[e] alle folkeslagene til mine disciple« i Matthæus 28:19. Hvad kan vi lære om åbenbaring af Peters oplevelse? Hvad bidrager Nefis lærdomme om åbenbaring i 2 Nefi 28:30 og ældste David A. Bednars lærdomme i »Yderligere ressourcer« med til denne forståelse?

    Billede
    en pige læser i skrifterne

    Personlig åbenbaring kommer ofte over tid gennem vedvarende indsats.

  • I kan læse om steder i skrifterne, hvor Herren underviste folket linje på linje. Udover Peters oplevelse i Apostlenes Gerninger 10 kan de gennemgå Nefis oplevelse (1 Ne 18:1-3), Almas (Alma 7:8, 16:20) og Mormons (3 Ne 28:17, 36-40). Hvilke andre eksempler kan deltagerne tænke på, hvor folk modtog åndelig vejledning »lidt her og lidt der«? (2 Ne 28:30). Hvorfor kan Herren nogle gange vælge at åbenbare ting på den måde fremfor at give os svarene på en gang? (Se L&P 50:40; 98:12).

  • Nogle gange har medlemmer spørgsmål eller bekymringer om ændringer i Kirkens retningslinjer og programmer. Det kan hjælpe dem at tale om, hvordan åbenbaringen om at begynde at forkynde evangeliet for ikke-jøderne (se ApG 10) erstattede Herrens tidligere instruktioner til sine disciple (se Matt 10:1, 5-6). Hvordan kan klassemedlemmerne svare en person på Peters tid, der var uenig i Peters anvisning, fordi den modsagde tidligere praksis? Hvordan kan åbenbaringen i Apostlenes Gerninger 10 hjælpe os til at give agt på Herrens fortsatte åbenbaring gennem sine profeter?

Apostlenes Gerninger 10:9-48

»Gud gør ikke forskel på nogen.«

  • Vil din klasse have gavn af at tale om, hvad »gør ikke forskel på nogen« betyder? Du kan begynde ved at få dem til at læse skriftsteder, der underviser om, at Gud ikke gør forskel på nogen, såsom Romerne 2:1-11, 1 Nefi 17:34-40, 2 Nefi 26:32-33, Alma 5:33, Moroni 8:12 og Lære og Pagter 1:34-35. Lad klassen skrive nogle mulige definitioner på »gør ikke forskel på nogen«, baseret på det, de læser, og så fortælle, hvad de skrev. Hvordan viser begivenhederne og principperne i Apostlenes Gerninger 10:34-48, at Gud ikke gør forskel på nogen? Hvordan kan de retfærdige blive »accepteret« og »begunstiget« af Gud, selvom han ikke gør forskel på nogen? (Se ApG 10:34-35; 1 Ne 17:35).

    Du skal måske hjælpe klassen til at forstå, at »gør ikke forskel på nogen« ikke betyder, at Gud velsigner alle lige uanset deres handlinger. Han ønsker, at alle hans børn accepterer hans evangelium, men fylden af evangeliets velsignelser er forbeholdt dem, der indgår og holder pagter med ham.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Modtag åbenbaring linje for linje.

Ældste David A. Bednar har sagt: »Mange af os antager som regel, at vi vil få et svar på eller en tilskyndelse til vores inderlige bønner. Og vi forventer ofte også, at sådan et svar eller tilskyndelse vil komme med det samme og på en gang. Dermed her vi tendens til at tro, at Herren vil give os et stort svar hurtigt og det hele på en gang. Men mønstret, der gentagne gange beskrives i skrifterne, antyder, at vi modtager ›linje på linje, forskrift på forskrift,‹ eller med andre ord, mange små svar i løbet af en tidsperiode. Det er vigtigt at genkende og forstå dette mønster for at få inspiration og hjælp fra Helligånden« (»Line upon Line, Precept upon Precept«, New Era, sep. 2010, s. 3-4).

Gør undervisningen bedre

Begynd med skrifterne. Inden du anvender supplerende ressourcer, så studér flittigt gamle og nutidige skrifter. Et bønsomt studie af Guds ord vil lade Ånden hjælpe dig til at trække på det, du har studeret, når du underviser. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 12).