Det Gamle Testamente 2022
22.-28. august. Salmernes Bog 102-103; 110; 116-119; 127-128; 135-139; 146-150: »Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren«


»22.-28. august. Salmernes Bog 102-103; 110; 116-119; 127-128; 135-139; 146-150: ›Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»22.-28. august. Salmernes Bog 102-103; 110; 116-119; 127-128; 135-139; 146-150«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Billede
Kristus i rød robe omgivet af knælende mennesker

Hvert knæ skal bøje sig, af J. Kirk Richards

22.-28. august

Salmerne 102-103; 110; 116-119; 127-128; 135-139; 146-150

»Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren«

Salmerne 119:105 lærer os, at Guds ord er »en lygte for [vores] fod.« Når I læser Salmernes Bog, så nedskriv sætninger og forslag, der inspirerer jer og oplyser jeres vej tilbage til vor himmelske Fader.

Nedskriv dine indtryk

Det traditionelle jødiske navn for Salmernes Bog er et hebraisk ord, der betyder »lovprisning«. Dette ord, Tehillim, er også relateret til udråbet »halleluja« (som betyder »pris Jahve« eller »pris Herren«). Hvis man skulle vælge ét ord til at opsummere hovedbudskabet i Salmernes Bog, ville »lovprisning« være et godt valg. Nogle af kapitlerne i Salmernes Bog indeholder en direkte opfordring til at »prise Herren« (se især Sl 146-150), og alle kapitler inspirerer til en følelse af tilbedelse og lovprisning. Salmernes Bog opfordrer os til at reflektere over Herrens kraft, hans barmhjertighed og de store ting, han har gjort. Vi kan ikke godtgøre ham for noget af alt dette, men vi kan rose ham for det. Denne lovprisning kan komme til udtryk på forskellige måder for hvert menneske – det være ved at synge, bede eller bære vidnesbyrd. Det fører ofte til en dybere hengivenhed over for Herren og et større ønske om at følge hans lære. Uanset hvordan I »priser Herren«, kan I finde mere inspiration til det ved at læse og tænke over Salmernes Bog.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Salmerne 102-103; 116

Herren kan trøste mig i mine lidelser.

Læg mærke til, hvordan Salmerne 102:2-12 beskriver den angst og isolation, der ofte opstår under lidelser. Måske har du oplevet sådanne følelser, og her vil disse beskrivelser hjælpe dig med at forstå dine oplevelser bedre. Disse vers kan også hjælpe dig til at forstå andre bedre, når de lider.

Mens du læser Salmerne 102:13-29; 103; 116, så prøv at finde sætninger, der giver dig tillid til, at du kan »påkalde Herrens navn« i dine prøvelser (Sl 116:13). Du kan eventuelt markere, huske eller dele de sætninger med andre, der hjælper dig med at sætte din lid til ham.

Se også Esajas 25:8; 2 Korinther 1:3-7; Hebræerne 2:17-18; Alma 7:11-13; Evan A. Schmutz, »Gud vil tørre hver tåre bort«, Liahona, nov. 2016, s. 116-118.

Billede
Jesus helbreder

Helbredelse, af J. Kirk Richards

Salmerne 110; 118

Salmernes Bog kan føre mig tættere på Frelseren.

Salmernes Bog indeholder skriftsteder, der peger på Jesu Kristi liv og tjenestegerning. Her er et par eksempler:

Hvilke sandheder lærer disse vers dig om Jesus Kristus? Hvordan bliver du velsignet ved at kende disse sandheder?

Mens du læser Salmernes Bog i denne uge, så fortsæt med at notere andre skriftsteder, der lærer dig om Frelseren. Du kan også læse eller lytte til de af dine yndlingssalmer, der hjælper dig med at tænke på ham.

Salmerne 119

Guds ord bevarer mig på hans vej.

Denne salme indeholder mange udtryk, der sammenligner vores liv med en rejse tilbage til vor himmelske Fader. Mens du læser, så søg efter ord som gå, sti, vej, fødder, og vandre. Overvej din egen livsrejse – hvor du har været, hvor du er nu, og hvad du har kurs mod. Hvad lærer du af denne salme om din rejse hjem? Hvad har Gud ifølge denne salme givet for at hjælpe dig med at blive på den rette vej?

Det kan være interessant at vide, at i den oprindelige hebraiske version begynder de første otte vers i Salmerne 119 med det første bogstav i det hebraiske alfabet. De næste otte vers begynder med det næste bogstav og så videre til slutningen af alfabetet.

Se også Esajas 42:16; 2 Nefi 31:17-21; Alma 7:19-20.

Salmerne 134-136

Herren er stærkere end nogen afgud.

Læg mærke til de grunde, der nævnes i Salmerne 135:15-18, til, hvorfor det er tåbeligt at stole på falske guder. Hvad kan man blive fristet til at stole på, der minder om de afguder, der er beskrevet i disse vers?

Du kan lave en liste over de mægtige ting, som Herren kan gøre, som beskrevet i Salmerne 134-136. Hvilke mægtige ting har han gjort for dig?

Salmerne 146-150

»Lovpris Herren.«

Når du læser disse sidste lovprisningssalmer, så tænk over forskellige grunde til, at du lovpriser Herren. Hvorfor er det vigtigt at lovprise ham? Hvordan kan du lovprise ham?

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Salmerne 119:105.Måske kan jeres familie lave en sti og gå langs stien i mørke ved hjælp af en lyskilde, som lyser op på vejen. Mens I går, kan I stille spørgsmål, som »hvad i vores liv svarer til dette mørke?«, eller »hvordan er Guds ord som et lys?« Hvis I synger en sang om Guds lys, som f.eks. »Lær mig at leve i lyset« (Børnenes sangbog, nr. 198), kan det understrege det princip, der står i Salmerne 119:105.

Salmerne 127-128.Hvad betyder det, at Herren »bygge[r vores] hus[]«? (Sl 127:1). Hvordan kan vi blive bedre til at involvere ham i vores bestræbelser på at skabe et retfærdigt hjem? I kan hjælpe jeres familie med at besvare dette spørgsmål ved at tegne et hus på et stykke papir og klippe det i stykker som et puslespil. På bagsiden af hvert stykke kan familiens medlemmer skrive eller tegne måder, hvorpå I kan gøre Herren til en del af jeres hjem. Så kan I samle puslespillet. Hvad finder vi mere i disse salmer, der inspirerer os til at vandre på Herrens vej?

Salmerne 139.Efter at have læst vers 1-4 kan familiemedlemmer tale om, hvordan de fandt ud af, at Gud kender dem personligt (se også vers 14-16, 23-24).

Salmerne 146-150.I kan bede jeres familie om at læse et par vers i Salmerne 146-150 højt og forsøge at udtrykke salmistens følelser. Hvordan kan vi prise Herren? Familiemedlemmerne får måske lyst til at skrive deres egne lovprisningssalmer og dele dem med hinanden.

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Lær mig at leve i lyset«, Børnenes sangbog, nr. 198.

Gør undervisningen bedre

Brug af lydoptagelser. Når I underviser jeres familie, kan I overveje af bruge en indtaling af skrifterne, som I kan finde på ChurchofJesusChrist.org eller i appen Evangelisk bibliotek. At lytte til salmer kan i særdeleshed være kraftfuldt, fordi de var beregnet til at blive fremsagt.

Billede
sti i skov

»Før mig ad den sti, du befaler, for den holder jeg af« (Sl 119:35).