Det Gamle Testamente 2022
7.-13. marts. 1 Mosebog 37-41: »Herren var med Josef«


»7.-13. marts. 1 Mosebog 37-41: ›Herren var med Josef‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»7.-13. marts. 1 Mosebog 37-41«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Billede
Josef af Egypten i fængsel

Illustration af Josef af Egypten i fængsel, af Jeff Ward

7.-13. marts

Mosebog 37-41

»Herren var med Josef«

Mens du læser 1 Mosebog 37-41, så bed til, at Helligånden vil hjælpe dig med at se, hvordan passagerne i skrifterne relaterer til dit liv. Nedskriv alle de indsigter, du modtager.

Nedskriv dine indtryk

Nogle gange kommer gode mennesker ud for dårlige ting. Det lærer livet os meget tydeligt, også det liv, som Josef, Jakobs søn, levede. Han var arving til den pagt, Gud havde indgået med hans fædre, men han blev hadet af sine brødre og solgt til slaveri. Han nægtede at gå på kompromis med sin retskaffenhed, da Potifars kone gjorde tilnærmelser til ham, og han blev dermed kastet i fængsel. Det virkede til, at jo mere trofast han var, desto mere modgang oplevede han. Men al den modgang var ikke et tegn på Guds uvilje. »Herren var med ham« igennem det hele (1 Mosebog 39:3). Josefs liv var en manifestation af denne vigtige sandhed: Gud forlader os ikke. »At følge Frelseren fjerner ikke alle jeres prøvelser«, har præsident Dieter F. Uchtdorf lært os. »Men det fjerner barrierer mellem jer og den hjælp, jeres himmelske Fader ønsker at give jer. Gud vil være med jer« (»Længsel efter at komme hjem«, Liahona, nov. 2017, 22).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

1 Mosebog 37:1-28; 39; 41:9-45

»Herren var med Josef« i hans modgang.

Igen og igen virkede heldet til at have forladt Josef, men det gjorde Herren aldrig. Når du læser om Josefs historie, så tænk over spørgsmål som disse: Hvad gjorde Josef for at holde sig tæt på Herren under sine perioder med prøvelser? Hvordan var Herren »med ham«? (1 Mosebog 39:2-3, 21, 23).

Du kan måske også stille lignende spørgsmål om dit eget liv. Hvilke beviser har du set på, at Herren ikke har forladt dig i dine perioder med prøvelser? Overvej, hvordan du kan dele dine oplevelser med medlemmer af din familie og fremtidige generationer (se 1 Nefi 5:14). Hvad kan du gøre nu for at gøre dig klar til at forblive trofast, når du møder prøvelser i fremtiden?

Se også Johannes 14:18; Romerne 8:28; Alma 36:3; Lære og Pagter 121:7–8; D. Todd Christofferson, »De helliges glæde«, Liahona, nov. 2019, s. 15-18.

1 Mosebog 37:1-11; 40; 41:1-38

Hvis jeg er trofast, vil Herren give mig inspiration.

Ældste David A. Bednar har lært os, at »åbenbaringer overbringes på mangfoldige måder, herunder fx drømme, syner, samtaler med himmelske budbringere og inspiration« (»Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 87). Herren brugte drømme til at åbenbare sandheder for Josef, Faraos mundskænk og bager og Farao. Herren åbenbarede også, hvordan Josef skulle tyde disse drømme. Hvad kan man lære af 1 Mosebog 37:5-11; 40:5-8; 41:14-25, 37-38 om at modtage og forstå åbenbaringer fra Herren? Hvad kan man for eksempel lære af Josefs historie, når åbenbaringer virker svære at forstå? (se 1 Mos 40:8; 41:16).

Billede
Josef i fængsel tyder drømme

Josef tyder mundskænken og bagerens drømme, af François Gérard

Tænk over, hvordan Herren åbenbarer sin vilje for dig. Hvad gør du for at handle på den åbenbaring, som Herren giver dig? Hvordan søger du yderligere vejledning fra ham?

Se også Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 93-96; Michelle Craig, »Åndelig evne«, Liahona, nov. 2019, s. 19-21.

1 Mosebog 38; 39:7-20

Med Herrens hjælp kan jeg undslippe fristelse.

Når du bliver fristet, kan Josefs eksempel give dig mod og styrke. Når du læser om hans oplevelse i 1 Mosebog 39, så læg mærke til ting, Josef gjorde for at modstå fristelse. For eksempel:

  • Han »afviste« tilnærmelserne fra Potifars kone (vers 8).

  • Han indså, at det ville være at synde mod Gud og andre (vers 8-9).

  • Han gav ikke efter for fristelsen, selvom den fortsatte »dag efter dag« (vers 10).

  • Han »lod hende beholde kjortlen og flygtede ud« (vers 12).

Tænk på Josefs eksempel, og overvej at udfærdige en plan for at undgå og modstå fristelse. Du kan for eksempel tænke på en fristelse, som du står overfor. Skriv de situationer ned du vil undgå, og lav en plan for at kunne støtte dig til vor himmelske Fader, når den dukker op (se 2 Ne 4:18, 27-33).

Fristelse:

Situationer, der skal undgås:

Plan som modsvar:

Forud for beretningen om Josefs styrke, da han stod over fristelse, fortælles der en meget anderledes historie om hans ældre bror Juda i 1 Mosebog 38. Hvad lærer kapitel 37, 38 og 39 dig om kyskhed, når de ses i sammenhæng?

Se også 1 Korinther 10:13; 1 Nefi 15:23-24; 3 Nefi 18:17-18.

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Mosebog 37.Hvis du havde været en af Josefs brødre, hvad kunne du så have gjort for ikke at lade jalousi svække dit forhold til ham? Hvordan ville det hjælpe os at »tale venligt« til hinanden? (vers 4).

1 Mosebog 39.Videoerne »Lutrerens ild« og »Efter stormen« (ChurchofJesusChrist.org) gengiver oplevelserne fra folk, der fandt styrke ved at henvende sig til Herren under deres prøvelser. I kan måske se en af dem og snakke om, hvad Josef kunne have sagt, hvis han skulle lave en video om sine oplevelser. I kan sammen synge »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (Børnenes sangbog, s. 40-41) og søge efter råd, som jeres familie kunne dele med Josef, da han stod over for sine prøvelser.

1 Mosebog 39:7-12.At læse disse vers kan også give en mulighed for at diskutere kyskhedsloven med din familie. Her er nogle tekster, der kan understøtte diskussionen: Jakob 2:28; Alma 39:3–9; »Seksuel renhed« (i Til styrke for de unge [2011], s. 35-37); »Seksuel intimitet er hellig og vidunderlig« (i Hjælp til forældre [2019], AddressingPornography.ChurchofJesusChrist.org).

1 Mosebog 41:15-57.Hvad kan vi lære af disse vers om, hvordan Herren velsignede Egyptens folk gennem Josef? Hvad kan vi lære om at forberede os på fremtidige nødsituationer? Diskuter, hvad I kan gøre for at blive bedre forberedt som familie.

Få flere ideer til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Jesus er en dyrebar ven«, Børnenes sangbog, s. 39.

Gør dit personlige studium bedre

Anvend skrifterne i dit liv. Når du læser, så tænk over, hvordan historierne og lærdommene i skrifterne kan finde anvendelse i dit liv. Hvordan kan Josefs trofasthed i Egypten for eksempel inspirere dig til at forblive trofast mod Herren på trods af modgang?

Billede
Josefs brødre tager hans kjortel fra ham

Illustration af Josefs brødre, der tager hans kjortel fra ham, af Sam Lawlor