Det Gamle Testamente 2022
7.-13. februar. 1 Mosebog 12-17; Abraham 1-2: »En, der mere ihærdigt [stræber] efter at leve retfærdigt«


»7.-13. februar. 1 Mosebog 12-17; Abraham 1-2: ›En, der mere ihærdigt [stræber] efter at leve retfærdigt‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»7.-13. februar. 1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Billede
Abraham og Sara

Illustration af Abraham og Sara, af Dilleen Marsh

7.-13. februar

1 Mosebog 12-17; Abraham 1-2

»En, der mere ihærdigt [stræber] efter at leve retfærdigt«

Mens du læser om Abram og Saraj (senere bliver de kaldt Abraham og Sara) og deres familie, så tænk over, hvordan deres eksempler inspirerer dig. Nedskriv indtryk om, hvad du kan gøre for være »en, der mere ihærdigt [stræber] efter at leve retfærdigt« (Abraham 1:2).

Nedskriv dine indtryk

På grund af den pagt, som Gud lavede med ham, bliver Abraham kaldt »de trofastes fader« (Lære og Pagter 138:41) og »Guds ven« (Jakob 2:23). I dag ærer millioner ham som deres direkte forfader, og andre er blevet adopteret ind i hans familie gennem konvertering til Jesu Kristi evangelium. Og alligevel kom Abraham selv fra en familie med problemer – hans far, som var afveget fra den sande tilbedelse af Gud, prøvede at ofre Abraham til falske guder. På trods af dette ønskede Abraham »at blive en, der mere ihærdigt stræbte efter at leve retfærdigt« (Abraham 1:2), og beretningen om hans liv viser, at Gud ærede hans ønske. Abrahams liv står som et vidnesbyrd om, at ligegyldigt hvordan en persons forfædre har været, så kan fremtiden være fyldt med håb.

Billede
Learn More image
Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Abraham 1:1-19

Gud vil velsigne mig for min tro og mine retskafne ønsker.

Som mange af os levede Abraham i et ugudeligt miljø, og alligevel ønskede han at være retskaffen. Præsident Dallin H. Oaks har lært os om vigtigheden af at have retskafne ønsker: »Hvor vigtigt det end er at skille sig af med ethvert ønske om synd, så kræver evigt liv mere. For at opnå vores evige skæbne vil vi ønske og arbejde på de egenskaber, der kræves for at blive et evigt væsen … Hvis dette virker for svært – og det er sandelig ikke nemt for nogen af os – bør vi begynde med at ønske os disse egenskaber og anråbe vor kærlige himmelske Fader om hjælp med vores følelser (se Moro 7:48)« (»Ønske«, Liahona, maj 2011, s. 44-45). Mens du læser Abraham 1:1-19, så overvej, hvordan disse vers demonstrerer, hvad præsident Oaks lærer os. Spørgsmål som disse kan hjælpe:

  • Hvad ønskede og søgte Abraham efter? Hvad gjorde han for at demonstrere sin tro?

  • Hvad er dine ønsker? Er der noget, du føler, at du burde gøre for at gøre dine ønsker renere?

  • Hvilke udfordringer stod Abraham overfor på grund af sine retskafne ønsker? Hvordan hjalp Gud ham?

  • Hvilket budskab har disse vers til dem, hvis familie ikke ønsker retfærdighed?

Se også Matthæus 7:7; »Deliverance of Abraham« (video), ChurchofJesusChrist.org; »Educate Your Desires, Elder Andersen Counsels« (ChurchofJesusChrist.org).

Abraham 2:10-11

Hvem er inkluderet i Abrahams pagt?

Da Herren indgik pagt med Abraham, så lovede han, at denne pagt ville gælde for Abrahams efterkommere eller afkom, og at »så mange, som antager dette evangelium, skal … blive regnet for dine efterkommere« (Abraham 2:10–11). Det betyder, at løfterne i Abrahams pagt er gældende for medlemmer af Kirken i dag. Hvad enten de bogstaveligt talt er efterkommere af Abraham eller er adopterede ind i hans familie via dåb eller konvertering til Jesu Kristi evangelium (se Gal 3:26-29; L&P 132:30-32). For at blive regnet som Abrahams afkom må en person overholde evangeliets love og ordinancer.

1 Mosebog 12:1-3; 13:15-16; 15:1-6; 17:1-8, 15-22; Abraham 2:8-11

Abrahams pagt velsigner mig og min familie.

Da alle medlemmer af Kirken er inkluderet i Abrahams pagt, vil du måske bruge noget tid på at overveje, hvorfor denne pagt er betydningsfuld i dit liv. Skriv dine tanker ned om følgende spørgsmål:

Hvordan kan løfter, der findes i Abraham 2:8-11, velsigne mig og min familie? (se også 1 Mosebog 12:1-3; 13:15-16).

Hvad kan jeg lære om Abrahams pagt fra 1 Mosebog 15:1-6; 17:1-8, 15-22?

Hvad føler jeg mig inspireret til at gøre for at hjælpe med at opfylde løftet om, at »alle jordens slægter [skal] blive velsignet«? (Abraham 2:11).

Du kan måske tænke over, at nogle af de jordiske velsignelser, der blev lovet Abraham og Sara, såsom at arve et forjættet land og at blive forældre til mange efterkommere, har evige paralleller. Det omfatter en arv i det celestiale rige (se L&P 132:29) og evigt ægteskab med evigt afkom (se L&P 131:1-4; 132:20-24, 28-32). »I templet,« lærer præsident Russell M. Nelson os, »modtager vi vores største velsignelser som Abraham, Isak og Jakobs efterkommere« (»Indsamlingen af det spredte Israel«, Liahona, nov. 2006, s. 80).

Se også JSO, 1 Mosebog 15:9-12; 17:3-12 ; Guide til skrifterne, »Abrahamske pagt«; »Noget at være opmærksom på: Pagten« i dette materiale.

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Mosebog 13:5-12.Hvad gjorde Abraham for at skabe fred i sin familie? Måske kan I i jeres familie forsøge at være fredsmægler som Abraham ved at lave rollespil om, hvordan man kan løse konflikter, der med sandsynlighed kan opstå i familien.

1 Mosebog 13:16; 15:2-6; 17:15-19.Hvordan kan du hjælpe din familie med at forstå Herrens løfte i disse vers – at selvom Abraham og Sara endnu ikke havde fået børn, så ville deres efterkommere blive lige så talrige som jordens støv, stjernerne på himlen eller sandet på kysten? (se også 1 Mos 22:17). Måske kan du vise familiens medlemmer en beholder med sand, se på stjerner eller bruge billedet, som følger med til dette oplæg. Hvordan kan vi stole på Guds løfter, selvom de virker umulige?

1 Mosebog 14:18-20.Hvad lærer vi om Melkisedek af Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 14:25-40? (se også Alma 13:13-19). Hvordan kan vi »[indføre] retfærdighed«, som Melkisedek gjorde det? (Vers 36). Hvad kan ellers inspirere os ved Melkisedeks virke?

Billede
Melkisedek velsigner Abram

Melkisedek velsigner Abram, af Walter Rane

1 Mosebog 16.Når man læser om Hagar, så kan det være en mulighed for at diskutere, hvordan Herren hjælper os, når vi føler, at der er begået en uret mod os. Du kan måske påpege, at »Ismael« betyder »Gud hører«. Hvornår har vi følt, at Herren hørte os og hjalp os, når vi følte, at vi var blevet uretfærdigt behandlet? (se 1 Mos 16:11).

Få flere ideer til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »At leve evangeliet«, Børnenes sangbog, s. 72.

Gør undervisningen bedre

Vær tilgængelig og til stede. Nogle af de bedste undervisningsmuligheder begynder som et spørgsmål eller en dyb bekymring, der udtrykkes af et familiemedlem. Lad familien vide ved jeres ord og handlinger, at I er ivrige efter at høre på dem. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 16).

Billede
Sara ser på en stjerneklar himmel

Gud lovede, at Abraham og Saras efterkommere vil blive »talrige som himlens stjerner« (1 Mos 22:17). Tænker over Guds løfte, af Courtney Matz.