Det Gamle Testamente 2022
7. - 13. februar. 1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2: »At blive en, der mere ihærdigt stræb[er] efter at leve retfærdigt«


»7. - 13. februar. 1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2: ›At blive en, der mere ihærdigt stræb[er] efter at leve retfærdigt‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»7. - 13. februar. 1 Mosebog 12-17, Abraham1-2«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Billede
Abraham og Sara

Illustration af Abraham og Sara: Dilleen Marsh

7. - 13. februar

1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2

»At blive en, der mere ihærdigt stræb[er] efter at leve retfærdigt«

Husk, at det ikke er nødvendigt – eller muligt – at dække alt i denne oversigt. Lad Helligånden vejlede dig til de principper og aktiviteter, der vil være mest meningsfulde for de børn, som du underviser.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Familierne til de børn, du underviser, blev bedt om at lære om Abraham og Sara i sidste uge. Giv børnene mulighed for at fortælle, hvad de ved om Abraham eller Sara.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Abraham 1:18, 2:8

Jesus Kristus kan lede mig ved hånden.

Abraham ville være retfærdig, selvom hans familie var ugudelige. Herren sagde til ham: »Jeg vil lede dig ved hånden« (Abr 1:18). Ligesom Gud lovede at hjælpe Abraham, kan han lede de børn, du underviser, når de ønsker at vælge det rigtige.

Forslag til aktiviteter

  • Læs Abraham 1:18 og 2:8 for børnene, og bed børnene om at lytte efter en kropsdel, som nævnes i begge vers. Hvordan vil det føles, at Jesus Kristus leder os ved hånden, eller at hans hånd beskytter os? Bær vidnesbyrd om, at Jesus leder os ved sin ånd.

  • Hjælp børnene med at forstå, at folk omkring Abraham gjorde ugudelige ting, men at Abraham ville gøre det rigtige, og at Herren hjalp ham. Hvordan hjælper vor himmelske Fader og Jesus Kristus os, når vi prøver at vælge det rigtige? Syng en sang, der relaterer til dette princip som f.eks. »Lær mig at leve i lyset« (Børnenes sangbog, s. 70).

  • Vis flere billeder af Frelseren (se Evangelisk kunst, nr. 38, 39, 40 og 41), og hjælp børnene med at få øje på, hvad han gjorde med sine hænder. Hvad kan vi gøre med vores hænder for at hjælpe andre?

1 Mosebog 13:5-12

Jeg kan være en fredsstifter.

Da Abrahams hyrder og Lots hyrder var uenige om deres græsningsområde, foreslog Abraham en løsning, der bragte fred. Du kan bruge dette eksempel til at inspirere børnene til at blive fredsstiftere.

Forslag til aktiviteter

  • Fortæl børnene historien fra 1 Mosebog 13:5-12, og bed dem om at fremføre den. Lad børnene på skift spille Abraham, hans nevø Lot og hyrderne. Foreslå måder, hvorpå de kan følge Abrahams eksempel og blive fredsstiftere, såsom ved at skiftes til at lege med et stykke legetøj. når de leger med en ven. Bed dem om at fremføre disse eksempler igennem rollespil.

  • Læs Matthæus 5:9, og forklar, at Jesus ønsker, at vi skal være fredsstiftere. Hjælp børnene med at tænke over, hvad de kan gøre for at være fredsstiftere derhjemme eller sammen med venner. Lad dem tegne sig selv som fredsstiftere. Bed børnene om at fortælle, hvordan de føler, når de stifter fred som Jesus Kristus.

1 Mosebog 15:1-6, 17:1-8, Abraham 2:9-11

Det er vigtigt, at jeg holder mine løfter.

At lære om pagten, som Gud indgik med Abraham og Sara, kan hjælpe børnene med at forstå, hvad det betyder at holde løfter. Det kan også hjælpe dem med at forberede sig på at indgå og holde pagter.

Forslag til aktiviteter

  • Spørg børnene, om de ved, hvad et løfte eller en pagt er. Bed dem om at fortælle om deres oplevelser med at give et løfte, eller at nogle gav dem et løfte. Hvis det er nyttigt, kan du dele nogle af dine egne eksempler. Hjælp børnene med at forstå, at Abraham og Sara lovede at adlyde Gud. Udvælg et par vendinger fra 1 Mosebog 15:1-6, 17:1-8, Abraham 2:9-11 for at vise nogle af de velsignelser, som Gud lovede dem. Disse kan omfatte »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold«, »Du skal blive far til mange folkeslag« eller »Alle jordens familier [skal] blive velsignet.«

  • Giv eksempler på nogle enkle løfter, som børnene kan give og holde i løbet af undervisningen? For eksempel kan du bede dem om love at blive på deres plads et par minutter eller at sætte deres stol på plads efter undervisningen. Fortæl om en gang, hvor du gav et løfte og holdt det, og bed dem om at fortælle om alle de oplevelser, de har haft. Hjælp dem med at forstå, at de vil give løfter til vor himmelske Fader, når de bliver døbt, og når de kommer i templet.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Abraham 1:12-17

Vor himmelske Fader hører og besvarer mine bønner.

Da Abrahams liv var i fare, påkaldte han Gud og blev reddet. De børn, du underviser, kan have deres egne oplevelser med bøn, som de kan dele.

Forslag til aktiviteter

  • Vis billedet En engel redder Abraham (ChurchofJesusChrist.org), og bed børnene om at fortælle, hvad de kender til den historie, som det afbilder, og som findes i Abraham 1:12, 15-17. Bed børnene læse disse vers og fortælle, hvad de lærer om bøn.

  • Bed børnene om at fortælle om oplevelser, hvor vor himmelske Fader besvarede deres bønner, og fortæl en af dine egne oplevelser.

1 Mosebog 13:5-12

Jeg kan være fredsstifter.

Vi kommer alle ud i situationer, der frister os til at blive frustrerede og stridslystne. Overvej hvordan historien om Abraham og Lot kan hjælpe børnene med at være fredsstiftere i sådanne situationer.

Forslag til aktiviteter

  • Skriv Hovedperson, Sted, Problem og Løsning på tavlen. Bed børnene om at læse 1 Mosebog 13:5-12 og lede efter dele af den historie, som er opridset på tavlen. Hjælp børnene med at tænke på situationer, hvor de kan være fredsstiftere, som f.eks. når nogle skændes eller vil slås. Bed dem derefter fremføre i rollespil, hvordan de kan være fredsstiftere i sådanne situationer.

  • Hjælp børnene med at finde emnerne »Fred« og »Fredsstifter« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Bed hvert barn om at vælge et skriftsted om fred og fortælle klassen, hvad han eller hun lærer. Hjælp dem med at komme i tanke om eksempler, hvor Frelseren var fredsstifter som f.eks. i Lukas 22:50-51. Hvordan kan vi følge hans eksempel?

    Billede
    Lot og Abraham med deres flokke

    Lots valg, © Providence Collection/med tilladelse fra goodsalt.com

1 Mosebog 17:1-8, Abraham 2:8-11

Jeg kan holde de pagter, jeg indgår med vor himmelske Fader.

Undervisning af børnene om den pagt, som Gud indgik med Abraham og Sara, kan hjælpe dem med at tænke over deres egne pagter.

Forslag til aktiviteter

  • Bed børnene om at læse 1 Mosebog 17:1-8 og Abraham 2:8-11 og opstille to lister: Hvad Abraham blev bedt om at gøre, og hvad Herren lovede ham til gengæld. Hvad lærer vi om Herren i disse vers?

  • Vis et billede af en, der bliver døbt (se Evangelisk kunst, nr. 103, 104). Bed børnene om at nævne de løfter, som en person giver ved dåben, og de løfter som Gud giver til gengæld. Foreslå børnene, at de leder i Mosija 18:10, Lære og Pagter 20:37, 77, 79 for at få hjælp. Hvad kan vi gøre for at holde de pagter, vi indgik ved vores dåb?

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Giv børnene en note med hjem, der opfordrer deres familie til at lægge mærke til, når børnene er fredsstiftere, holder løfter eller gør andet, som I har talt om i klassen.

Gør undervisningen bedre

Børn er aktive. Til tider kan det virke som om, at børnenes høje energiniveau forstyrrer indlæringen, men du kan bruge deres energi som del af deres indlæring. Bed dem om at fremføre en historie eller udføre handlinger med ord i en sang eller skriften. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 25-26).