Det Gamle Testamente 2022
17.-23. januar. 1 Mosebog 5; Moses 6: »Lær frit dine børn dette«


»17.-23. januar. 1 Mosebog 5; Moses 6: ›Lær frit dine børn dette‹« , Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»17.-23. januar. 1 Mosebog 5; Moses 6«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Billede
Adam og Eva uden for Edens have

Bedre end paradis, af Kendal Ray Johnson

17.-23. januar

1 Mosebog 5; Moses 6

»Lær frit dine børn dette«

Når du læser og tænker over 1 Mosebog 5 og Moses 6, så nedskriv de åndelige indtryk, du modtager. Hvilke budskaber finder du, som er værdifulde for dig og din familie?

Nedskriv dine indtryk

Det meste af 1 Mosebog 5 er en liste over generationerne mellem Adam og Eva og Noa. Vi læser mange navne, men vi får ikke meget at vide om dem. Så læser vi om Enok, seks generationer fra Adam, som er beskrevet med denne fascinerende, men uforklarede tekst: »Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort« (1 Mosebog 5:24). Der må bestemt være en historie bag det. Men uden yderligere forklaring fortsætter listen over generationer.

Heldigvis kaster Moses 6 lys over detaljerne i Enoks historie – og det er noget af en historie. Vi lærer om Enoks ydmyghed, hans usikkerhed, det potentiale, Gud så i ham, og det store arbejde, han udførte som Guds profet. Vi får også et klarere billede af Adam og Evas familie efterhånden som der kom flere generationer til. Vi læser om, at Satan havde »stor magt over menneskene«, men også om forældre, som lærte deres børn om »Guds veje« og var »forkyndere af retfærdighed«, som »talte og profeterede« (Moses 6:15, 21, 23). Noget særligt værdifuldt, vi finder, er de læresætninger, som disse forældre og forkyndere videregav: tro, omvendelse, dåb og modtagelse af Helligånden (se Moses 6:50-52). De læresætninger, såvel som det præstedømme, der ledsager den, »fandtes i begyndelsen [og] skal også findes ved verdens ende« (Moses 6:7).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Moses 6:26-36

En profet er en seer.

Mens du studerer Moses 6:26-36, hvad lærer du så om øjne, mørke og at se? Hvem kunne på Enoks tid ikke »se langt«? Hvorfor var disse folk ikke i stand til at se sandheden? Hvad var Enok i stand til at se? Hvad bygger din tro på om, at moderne profeter er seere? (se vers 36; Guide til skrifterne, »Seer«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

Moses 6:26-47

Gud kalder os til at udføre sit værk på trods af vores begrænsninger.

Det er ikke ualmindeligt at føle sig overvældet af det, som Herren har kaldet os til at gøre. Selv Enok følte det på den måde, da Herren kaldte ham til at være profet. Mens du læser Moses 6:26-36, så vær opmærksom på grunden til, at Enok følte sig overvældet, og hvad Herren sagde for at give ham mod. Se i vers 37-47 efter, hvordan Herren støttede Enok og gav ham kræfter til at udføre sit værk (se også Moses 7:13). Du kan sammenligne Enoks oplevelse med andre profeter, der følte sig utilstrækkelige, såsom Moses (se 2 Mos 4:10-16), Jeremias (se Jer 1:4-10), Nefi (se 2 Ne 33:1-4) og Moroni (se Eter 12:23-29). Hvad føler du, at Gud vil have, at du lærer af disse hellige skrifter om den opgave, han har givet dig?

Se også Jakob 4:6-8.

Moses 6:48-68

Kristi lære er central for Guds frelsesplan.

Da vi har Moses Bog, ved vi, at Gud lige siden begyndelsen har lært sine børn, hvordan man finder tilgivelse og forløsning. I de hellige skrifter kaldes disse lærdomme nogle gange Kristi lære (se 2 Nefi 31:13-21). Mens du studerer Moses 6:48-68, så søg efter det, vi må vide og gøre for at blive forløst. Det kan være en hjælp, hvis du nedskriver din egen sammenfatning af det, som Enok lærte fra sig. Hvorfor er det vigtigt at vide, at der er blevet undervist i disse sandheder siden Adam og Evas tid? Hvad føler du dig tilskyndet til at gøre efter du har studeret disse lærdomme?

Moses 6:51-62

»Lær frit dine børn dette.«

Adam og Eva blev undervist om de værdifulde sandheder i Jesu Kristi evangelium. Men Herrens ord i Moses 6:27-28 gør det klart, at der i generationerne før Enok var mange folk, som ikke længere levede efter disse sandheder. Herren ønskede, at Enok skulle genoprette de sandheder, som var gået tabt – sammen med den befaling, der oprindeligt blev givet til Adam: »Lær frit dine børn dette« (Moses 6:58). Mens du studerer Moses 6:51-62, hvad lærer du så om Jesus Kristus? Hvad finder du, der ville være særligt værdifuldt for den kommende generation? Hvad kan du gøre for at hjælpe med at videregive disse sandheder til fremtidige generationer?

Billede
familie studerer skrifterne

Forældre bør undervise deres børn i evangeliet.

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Mosebog 5; Moses 6:5-25, 46.Hvis I læser »mindebogen«, som Adam og Evas familie havde, kan det inspirere jeres familie til at lave jeres egen mindebog. Snak i familien om, hvad I gerne vil inkludere. Måske har I fotos, historier eller dokumenter fra jeres familiehistorie. I kan vælge at inkludere ting, som sker i jeres familie lige nu. Hvad vil fremtidige generationer finde værdifuldt? I kan også diskutere, hvordan udtrykket »ved inspirationens ånd« (Moses 6:5) og »det forbillede, der er blevet givet ved Guds finger« (Moses 6:46) kan vejlede jer. Overvej at gemme information fra jeres mindebog på FamilySearch.org.

Moses 6:53-62.Hvordan ville vi svare på Adams spørgsmål i Moses 6:53? Hvilke svar finder vi i vers 57-62?

Moses 6:59.Hvad vil det sige at »fødes på ny ind i Himmeriget«? Hvad kan vi gøre for at fortsætte med at blive født på ny igennem vores liv? Find hjælp i Alma 5:7-14, 26; Guide til skrifterne, »Født på ny, født af Gud« scriptures.ChurchofJesusChrist.org; David A. Bednar, »Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder« (Liahona, maj 2016, s. 59-62).

Moses 6:61.Hvad kan vi lære om Helligånden fra dette vers?

Moses 6:63.Hvad er nogle af de ting, der er »skabt til at vidne om [Kristus]«? (se også 2 Nefi 11:4). Overvej at opfordre familiemedlemmer til at dele noget, som de ser »i himlen ovenover« eller »på jorden«, som hjælper dem med at lære om Jesus Kristus. Hvordan minder træer, sten eller solen os for eksempel om Frelseren? Hvad lærer titlerne »levende vand« og »livets brød« os om ham? (Johannes 4:10-14; 6:35).

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Jeg går, hvor du sender mig hen«, Salmer og sange, nr. 178.

Gør dit personlige studium bedre

Se efter symboler. I de hellige skrifter kan genstande eller begivenheder ofte repræsentere eller symbolisere åndelige sandheder. Disse symboler kan øge din forståelse af læren. Hvad lærer du for eksempel af symbolerne med øjne og ler i Moses 6:35?

Billede
Adam og Eva med børn

Adam og Eva underviser deres børn, af Del Parson