Det Nye Testamente 2023
20.-26. november. 1 og 2 Peter: »I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde«


»20.-26. november. 1 og 2 Peter: ›I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)

»20.-26. november. 1 og 2 Peter«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023

Billede
Jesus Kristus forkynder evangeliet i åndeverdenen

Kristus forkynder i åndeverden, af Robert T. Barrett.

20.-26. november

1 og 2 Peter

»I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde«

Når du læser Peters Breve, kan du modtage åndelige indtryk. Nedskriv dem straks, mens du stadig er »grebet af Ånden« (L&P 76:80), så du præcist kan fange, hvad Gud lærer dig.

Nedskriv dine indtryk

Kort tid efter Frelserens opstandelse profeterede han noget, der må have været bekymrende for Peter. Han forudsagde, at Peter ville lide martyrdøden for sin tro, idet han blev ført »hvor [han] ikke vil … [hvormed han] betegnede … den død, Peter skulle herliggøre Gud med« (Joh 21:18-19). Da Peter skrev sine breve, vidste han, at hans profeterede martyrium var nært forestående: »Jeg [skal] snart … forlade det, som vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig« (2 Pet 1:14). Og alligevel var Peters ord ikke fyldt med frygt eller pessimisme. I stedet sagde han til de hellige, at de skulle »juble«, selvom de led »under prøvelser af mange slags«. Han rådede dem til at huske, at deres »tro … der … prøves«, ville føre til »pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares« og til deres »sjæls frelse« (1 Pet 1:6-7, 9). Peters tro må have været en trøst for disse første hellige, ligesom den er opmuntrende for de hellige i vore dage, der også »deler Kristi lidelser, så at [vi] også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares« (1 Pet 4:13).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

1 Peter 1:3-9; 2:19-24; 3:14-17; 4:12-19

Jeg kan finde glæde i tider med prøvelser og lidelse.

Det var ikke let at være kristen i perioden efter Kristi korsfæstelse, og dette anerkender Peters første brev. I de første fire kapitler vil du bemærke ord og sætninger, der beskriver trængsler: Prøvelser, fristelser, sorg, ildprøve og lidelser (se 1 Pet 1:6; 2:19; 4:12-13). Men du vil også bemærke ord, der virker opmuntrende – du kan lave en liste over det, som du finder. Når du f.eks. læser 1 Peter 1:3-9; 2:19-24; 3:14-17; 4:12-19, hvad giver dig så håb om, at du kan finde glæde selv i svære situationer?

Du kan også læse præsident Russell M. Nelsons budskab »Glæde og åndelig overlevelse« (Liahona, nov. 2016, s. 81-84) og kigge efter ligheder mellem, hvad Peter underviste, og hvad præsident Nelson underviste. Hvad er det ved frelsesplanen og Jesu Kristi evangelium, der giver dig glæde?

Se også Ricardo P. Giménez, »Find tilflugt fra livets storme«, Liahona, maj 2020, s. 101-103.

1 Peter 3:18-20; 4:1-6

Evangeliet bliver forkyndt for de døde, så de kan blive retfærdigt dømt.

En dag vil alle mennesker stå foran domstolen og »stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde« (1 Pet 4:5). Hvordan kan Gud dømme alle mennesker retfærdigt, når deres muligheder for at forstå og efterleve evangeliet er så forskelligt? Læg mærke til, hvordan den lære, som Peter udbredte i 1 Peter 3:18-20; 4:6, hjælper med at besvare dette spørgsmål. Hvordan styrker disse vers din tro på, at Gud er rimelig og retfærdig?

Du kan studere disse vers yderligere ved udforske Lære og Pagter 138, en åbenbaring som præsident Joseph F. Smith modtog, da han grundede over disse af Peters skrivelser. Hvilke andre sandheder lærte præsident Smith os?

2 Peter 1:1-11

Gennem Jesu Kristi kraft kan jeg udvikle min guddommelig natur.

Føler du nogensinde, at det ikke er muligt at blive ligesom Jesus Kristus og udvikle hans egenskaber? Ældste Robert D. Hales talte om denne opmuntrende tanke om, hvordan vi kan udvikle kristuslignende egenskaber: »Frelserens egenskaber … er sammenflettede karakteregenskaber, den ene lagt oven på den næste, som udvikles aktivt i os. Med andre ord kan vi ikke opnå en kristuslignende karakteregenskab uden også at opnå og påvirke andre. Når en egenskab bliver stærk, så gør flere andre også« (»At blive en af vor Herre Jesu Kristi disciple«, Liahona, maj 2017, s. 46).

Billede
en indviklet vævet gobelin

Alle kristuslignende egenskaber, vi udvikler, hjælper os som disciple til at væve en åndelig gobelin.

Når du læser 2 Peter 1:1-11, så tænk over de egenskaber af en »guddommelig natur«, der er nævnt i disse vers. Hvordan er de efter din erfaring »sammenvævet«, sådan som ældste Hales beskriver? Hvordan bygger de på hinanden? Hvad kan du ellers lære af disse vers om processen med at blive mere kristuslignende?

Du kan også tænke over de »store, dyrebare løfter«, som Gud giver sine hellige – heriblandt dig (2 Pet 1:4). Ældste David A. Bednars budskab »Kræv de store, dyrebare løfter« (Liahona, nov. 2017, s. 90-93) kan hjælpe dig med at forstå, hvad disse løfter er, og hvordan du kan modtage dem.

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Peter 2:5-10.Når I læser disse vers sammen med jeres familie, kan I overveje at bruge sten til at hjælpe jeres familie til at visualisere Peters lærdomme om, at Frelseren er vores »hjørnesten«. Hvordan er vi ligesom de »levende sten«, som Gud bruger til at opbygge sit rige? Hvad lærer vi af Peter om Frelseren og vores rolle i hans rige? Hvad er Peters budskab til jeres familie?

1 Peter 3:8-17.Hvordan kan vi »altid være rede til forsvar« over for dem, der spørger til vores tro? Det kan være, at jeres familie vil synes, at det ville være sjovt at rollespille situationer, hvor nogen henvender sig til dem med et spørgsmål om evangeliet.

1 Peter 3:18-20; 4:6Hvad kan jeres familie gøre for at føle sig forbundet med jeres forfædre? Måske kan I fejre afdøde forfædres fødselsdage ved at tilberede deres yndlingsmåltider, se på billeder eller fortælle historier fra deres liv. Hvis det er muligt, kan I også planlægge at udføre ordinancer for jeres forfædre i templet (få hjælp ved at besøge FamilySearch.org).

2 Peter 1:16-21.I disse vers minder Peter de hellige om sin oplevelse på forklarelsens bjerg (se også Matt 17:1-9). Hvad kan vi lære af disse vers om profeters lære? (se også L&P 1:38). Hvad giver os tillid til at følge vores levende profet i dag?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Jeg vil søge min slægts historie«, Børnenes sangbog, s. 100.

Gør undervisningen bedre

»Altid være rede«. Uformelle undervisningsmuligheder i hjemmet kan opstå og forsvinde hurtigt, så det er vigtigt at benytte sig af dem, når de opstår. Hvordan kan I stræbe efter »altid [at] være rede« til at undervise jeres familie i evangeliske sandheder og dele »det håb, I har« (1 Pet 3:15), når undervisningssituationer opstår (se Undervisning på Frelserens måde, s. 16).

Billede
Peter forkynder for en gruppe mennesker

Selvom Peter mødte megen forfølgelse og modstand, så forblev han trofast i sit vidnesbyrd om Kristus.