Lære og Pagter 2021
19.-25. juli. Lære og Pagter 81-83: Hvor »meget er givet, bliver der krævet meget«


»19.-25. juli. Lære og Pagter 81-83: ›Hvor »meget er givet, bliver der krævet meget‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»19.-25. juli. Lære og Pagter 81-83«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
Kristus og den unge, rige rådsherre

Kristus og den rige unge mand, af Heinrich Hofmann

19.-25. juli

Lære og Pagter 81-83

Hvor »meget er givet, bliver der krævet meget«

Læg mærke til principper, der kan hjælpe dig til at gøre godt blandt din familie, dine venner og andre, når du studerer Lære og Pagter 81-83.

Nedskriv dine indtryk

I marts 1832 kaldte Herren Jesse Gause som rådgiver til Joseph Smith i præsidentskabet over det høje præstedømme (nu kaldet Det Første Præsidentskab). Lære og Pagter 81 er en åbenbaring til bror Gause, der instruerer ham i hans nye kaldelse og lover ham velsignelser for at tjene trofast. Men Jesse Gause tjente ikke trofast. Så Fredrick G. Williams blev kaldet til at erstatte ham, og bror Gauses navn blev erstattet med bror Williams’ navn i åbenbaringen.

Det kan virke som en mindre detalje, men den antyder en betydningsfuld sandhed: De fleste åbenbaringer i Lære og Pagter er henvendt til specifikke personer, men vi kan altid søge efter måder at anvende dem på os selv (se 1 Ne 19:23). Herrens råd til Frederick G. Williams om at »styrk[e] de matte knæ« kan henlede vores tanker til de personer, vi kan styrke (L&P 81:5). Herrens råd til medlemmer af Det forenede selskab om, at de »binder [sig] ved denne pagt« for at imødekomme Kirkens timelige behov, kan henlede vores tanker til vores egne pagter. Og Herrens løfte om, at han »er bundet, når I gør, hvad jeg siger« kan minde os om hans løfter til os, når vi adlyder (L&P 82:10, 15). Sådan bør det være, for Herren har også sagt: »Hvad jeg siger til en, siger jeg derfor til alle« (v. 5).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 81

Jeg kan være trofast i at gøre det, Herren beder mig om.

Spekulerer du nogensinde på, hvordan du kan udføre de vigtige opgaver i dit liv? Som rådgiver til profeten Joseph Smith havde Frederick G. Williams uden tvivl mange vigtige opgaver. I afsnit 81 gav Herren ham råd om, hvordan han skulle udføre dem. Hvad kan i dette afsnit hjælpe dig til at udføre de opgaver, du har fået af Herren?

Disse spørgsmål kan få dig til at tænke over vers 5:

  • Hvordan kan en person blive svag? Hvad vil det sige at »bistå« de svage?

  • Hvad kan få en persons hænder til billedligt at hænge ned? Hvordan kan vi opløfte de hænder?

  • Hvad kan vendingen »matte knæ« betyde? Hvordan kan vi styrke de matte knæ?

Måske har studium af dette vers fået dig til at tænke på en, du kan bistå, opløfte eller styrke. Hvad vil du gøre for at tjene den person?

Billede
Sidney Rigdon, Joseph Smith, Frederick G. Williams

Det Første Præsidentskab: Sidney Rigdon, Joseph Smith, Frederick G. Williams

Lære og Pagter 82:1-7

Herren indbyder mig til at omvende mig og forsage mine synder.

Overvej, når du læser Lære og Pagter 82:1-7, at lave to lister over ting, du lærer: Advarsler om synd og sandheder om tilgivelse. Hvordan kan disse sandheder hjælpe dig til at modstå modstanderens fristelser?

Lære og Pagter 82:8-10

Befalinger er til min frelse og beskyttelse.

Hvis du – eller en du kender – nogensinde har undret dig over, hvorfor Herren giver så mange befalinger, kan Lære og Pagter 82:8-10 hjælpe. Hvilken indsigt i disse vers kan hjælpe dig til at forklare nogen, hvorfor du vælger at følge Herrens befalinger? Du kan også overveje, hvordan hans befalinger har ændret dit liv. Hvad lærer du om Herren, når du læser vers 10?

Se også Lære og Pagter 130:20-21; Carole M. Stephens, »Elsker I mig, så hold mine bud«, Liahona, nov. 2015, s. 118-120.

Lære og Pagter 83

»Der skal sørges for enker og forældreløse.«

I april 1832 rejste Joseph Smith, som anvist af Herren, næsten 1.300 km for at besøge de hellige, der var samlet i Missouri (se L&P 78:9). Et samfund, han besøgte havde nogle enker, der opdrog deres børn på egen hånd. Blandt dem var Phebe Peck og Anna Rogers, som profeten personligt kendte. I Missouri i 1830’erne gav statslove enker begrænsede rettigheder til deres afdøde mands ejendomme. Hvad lærer du af afsnit 83 om, hvordan Herren har det med enker og forældreløse? Kender du nogen i denne situation, der ville få gavn af din kærlighed eller omsorg?

Se også Esajas 1:17; Jakobs Brev 1:27.

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 81:3.Du kan give dine familiemedlemmer papirhjerter og bede dem om at tegne eller skrive noget, de gerne vil bede for. Tal om, hvad det betyder »altid at bede, lydeligt og i dit hjerte«.

Lære og Pagter 81:5.For at lære mere om principperne i dette vers kan familiens medlemmer dele eksempler på tidspunkter, hvor de har følt sig svage eller matte, og nogen bistod eller styrkede dem. Tal om, hvordan jeres familie regelmæssigt kan tjene hinanden på enkle måder.

Lære og Pagter 82:8-10.En enkel leg kan muligvis hjælpe din familie til at være taknemmelig for Guds befalinger. Et familiemedlem kan give instruktioner for at hjælpe en med bind for øjnene til at lave en sandwich eller gå igennem en forhindringsbane. Tænk på noget sjovt og kreativt! Tal derpå om, hvordan Guds befalinger er ligesom instruktionerne i denne leg.

Lære og Pagter 82:18-19.Hvad kan hvert familiemedlem gøre for at »forøge sine talenter« eller »tilegne sig andre talenter«? Det kan være sjovt at lave et familietalentshow. Tænk over, hvordan I kan medtage talenter, der ikke nemt kan vises (såsom åndelige gaver; se L&P 46:11-26). Hvordan kan vi bruge vores talenter og dele de ting, vi har, for at velsigne vores familie og næste? Hvad betyder det at bruge vores talenter »alene med Guds ære for øje«?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Har jeg gjort noget godt«, Salmer og sange, nr. 143; se også »Forslag til at forbedre dit familieskriftstudium.«

Gør undervisningen bedre

Stil spørgsmål, der fører til handling. Du kan tænke over spørgsmål, der tilskynder din familie til at tænke over, hvordan de bedre kan efterleve evangeliet. »Den slags spørgsmål er normalt ikke til drøftelse; de er til personlig refleksion« (Undervisning på Frelserens måde, s. 31).

Billede
Jesus, der helbreder en mand

Illustration af Jesus helbreder en mand, af Dan Burr