Lære og Pagter 2021
4.-10. januar. Joseph Smith – Historie 1:1-26: »Jeg [så] en lyssøjle«


»4.-10. januar. Joseph Smith – Historie 1:1-26: ›Jeg [så] en lyssøjle‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»4.-10. januar. Joseph Smith – Historie 1:1-26«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
den hellige lund

Den hellige lund, af Greg K. Olsen

4.-10. januar

Joseph Smith – Historie 1:1-26

»Jeg [så] en lyssøjle«

Når du læser Joseph Smith – Historie 1:1-26, hvilke budskaber finder du da, du kan bruge? Hvad er af mest værdi for dig og din familie?

Nedskriv dine indtryk

Lære og Pagter er en bog med svar på bønner. Mange af de hellige åbenbaringer i denne bog kom som svar på spørgsmål. Så det er passende at begynde at studere Lære og Pagter ved at tænke over det spørgsmål, der indledte strømmen af åbenbaringer i de sidste dage – det, som Joseph Smith stillede i en lund i 1820. En »krig på ord og tumult på grund af forskellige meninger« (JS-H 1:10) havde efterladt Joseph forvirret omkring religion og hans sjæls tilstand; måske kan du relatere til det. Der er mange modstridende opfattelser og overbevisende stemmer i vore dage, og når vi ønsker at sortere i disse budskaber og finde sandhed, kan vi gøre, hvad Joseph gjorde. Vi kan stille spørgsmål, studere skrifterne, overveje og i sidste ende spørge Gud. Som svar på Josephs bøn kom en lyssøjle ned fra himlen; Gud Faderen og Jesus Kristus viste sig og besvarede hans spørgsmål. Josephs vidnesbyrd om denne mirakuløse oplevelse erklærer frimodigt, at alle »som står tilbage i visdom, kan bede til Gud og få« (JS-H 1:26). Vi kan alle modtage, om ikke et himmelsk syn, så i det mindste et klarere syn, oplyst af himmelsk lys.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Joseph Smith – Historie 1:1-26

Joseph Smith er genoprettelsens profet.

Formålet med Joseph Smiths historie var at gøre os »bekendt med kendsgerningerne«, da sandheden om Joseph ofte er blevet fordrejet (JS-H 1:1). Når du læser Joseph Smith – Historie 1:1-26, hvordan bliver dit vidnesbyrd om hans guddommelige kald så styrket? Læg mærke til de beviser, du finder, på, at Herren forberedte Joseph Smith til hans profetiske mission. Når du læser, kan du også nedskrive dine tanker og følelser om Joseph Smith og hans vidnesbyrd.

Se også De hellige, Liahona, feb. 2018, s. 33-37; Liahona, mar. 2018, s. 35-37.

Joseph Smith – Historie 1:5-20

Hvis jeg beder i tro, vil Gud svare.

Har du nogensinde »stået tilbage i visdom« eller følt dig forvirret over en beslutning, du skulle træffe? (JS-H 1:13). Hvad lærer du af Joseph Smiths oplevelse i vers 5-20? Tænk på dit eget behov for visdom og større forståelse og tænk på, hvordan du vil søge sandhed.

Se også 1 Nefi 10:17-19; 15:6-11; Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 93-96.

Billede
ung pige, der beder

Vi kan stille Gud vores spørgsmål i bøn.

Joseph Smith – Historie 1:15-20

Hvorfor er der forskellige beretninger om det første syn?

I løbet af sit liv nedskrev Joseph Smith sin oplevelse i den hellige lund mindst fire gange og brugte ofte en skriver. Ud over det blev der skrevet adskillige andenhåndsberetninger af folk, der hørte Joseph tale om sit syn. Selvom disse beretninger er forskellige i nogle detaljer, afhængig af målgruppen og omstændighederne, så er de ellers i overensstemmelse med hinanden. Og hver beretning tilføjer detaljer, der hjælper os til bedre at forstå Joseph Smiths oplevelse, ligesom hvert af de fire evangelier hjælper os til bedre at forstå Frelserens tjenestegerning.

Læs Josephs andre beretninger på »First Vision Accounts« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org). Hvad lærer du af at læse alle disse beretninger?

Joseph Smith – Historie 1:15-20

Det første syn indledte gengivelsen af Jesu Kristi evangelium.

Joseph Smith stolede på, at Gud ville besvare hans bøn, men han kunne ikke have forudset, hvordan det svar ville ændre hans liv – og verden. Når du læser om Josephs oplevelse, så tænk over, hvordan det første syn har ændret dit liv. Du kan for eksempel færdiggøre denne sætning på forskellige måder: »Fordi det første syn fandt sted, så ved jeg at …« Hvordan er du blevet velsignet på grund af det første syn?

Se også videoen »Ask of God: Joseph Smith’s First Vision«, ChurchofJesusChrist.org; De hellige, Liahona, mar. 2018, s. 34-37; Russell M. Nelson, »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 88-92.

Joseph Smith – Historie 1:21-26

Jeg kan forblive tro mod det, jeg ved, selv hvis andre afviser mig.

En af velsignelserne ved skrifterne er, at de indeholder inspirerende eksempler på modige mænd og kvinder, der mødte udfordringer med tro på Jesus Kristus. Da Joseph Smith mødte modstand på grund af sit syn, identificerede han sig med apostlen Paulus, der også blev forfulgt, fordi han sagde, at han havde set et syn. Når du læser Josephs beretning, hvad inspirerer dig så til at forblive tro mod dit vidnesbyrd? Hvilke andre eksempler – fra skrifterne eller folk du kender – giver dig mod til at forblive tro mod de åndelige oplevelser, du har haft?

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Joseph Smith – Historie 1:6Hvordan kan vi håndtere uoverensstemmelser uden at blive stridbare ligesom de folk, der er beskrevet i disse vers?

Joseph Smith – Historie 1:11-13.Det kan måske inspirere din familie, når de læser disse vers, til at fortælle om oplevelser, hvor et skriftsted har rørt deres hjerte og inspireret dem til at handle.

Joseph Smith – Historie 1:16-20.Når din familie læser disse vers, kan du overveje at vise det billede, der er med i dette oplæg, eller et andet billede af det første syn (måske vil din familie synes, at det er sjovt at tegne deres eget billede). I kan også se videoen »Ask of God: Joseph Smith’s First Vision« (ChurchofJesusChrist.org). I kan lave en liste over sandheder, som vi lærer af dette syn, og derpå fortælle hinanden, hvad I har skrevet. Det vil være et godt tidspunkt for din familie at fortælle, hvordan de fik deres vidnesbyrd om Joseph Smiths første syn.

Joseph Smith – Historie 1:17.Da Gud viste sig for Joseph Smith, kaldte han Joseph ved navn. Hvornår har din familie følt, at vor himmelske Fader kender dem personligt?

Joseph Smith – Historie 1:21-26.Hvordan kan vi svare, når folk sætter spørgsmålstegn ved vores vidnesbyrd?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Joseph Smiths første bøn«, Salmer og sange, nr. 18.

Billede
genoprettelsens røster-ikon

Genoprettelsens røster

Joseph Smiths familie

Vi er alle meget påvirket af familielivet, og Joseph Smith var ingen undtagelse. Hans forældres religiøse overbevisninger og skikke plantede troens frø, der gjorde genoprettelsen mulig. I Josephs dagbog står der denne hyldest: »Ord kan ikke udtrykke den tak, som jeg skylder Gud for at have givet mig så hæderlige forældre.«1

Følgende citater fra hans mor, Lucy Mack Smith, hans bror William Smith og profeten selv giver os et glimt af religionens indflydelse i familien Smiths hjem.

Billede
Familien Smith

Joseph Smiths familie, af Dan Baxter

Lucy Mack Smith

Billede
Lucy Mack Smith

»[Omkring 1802] blev jeg syg … Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke var parat til at dø, for jeg kendte ikke Kristi veje, og det syntes for mig som om, at der var en mørk og ensom kløft mellem mig selv og Kristus, som jeg ikke vovede at forsøge at krydse …

Jeg så hen til Herren og tiggede og bad Herren om, at han ville spare mit liv, så jeg kunne opdrage mine børn og trøste min mands hjerte; således lå jeg hele natten … Jeg indgik pagt med Gud om, [at] hvis han ville lade mig leve, ville jeg bestræbe mig på at få den religion, der ville gøre mig i stand til at tjene ham rigtigt, om det så var i Bibelen, eller hvor den nu blev fundet, selv hvis den skulle fås fra himlen ved bøn og tro. Til sidst talte en røst til mig og sagde: ›Søg, så skal du finde, bank på, så skal der lukkes op for dig. Lad dit hjerte være trøstet. Du tror på Gud, tro også på mig‹ …

Fra da af fik jeg til stadighed styrke. Jeg sagde ikke så meget om religion, selvom det helt optog mit sind, og jeg tænkte, at jeg ville gøre en stor indsats, så snart jeg var i stand til at finde en from person, der kendte til Guds veje, og som kunne lære mig om det, der hører himlen til.«2

William Smith

Billede
William Smith

»Min mor, der var en meget from kvinde og meget interesseret i sine børns ve og vel, både nu og herefter, brugte alle midler, som hendes forældrekærlighed kunne komme på, til at få os til at være engageret i at søge vores sjæls frelse eller (som vendingen var dengang) ›blive religiøs‹. Hun tilskyndede os til at komme til møder, og næsten hele familien bliv interesseret i dette og søgte efter sandheden.«3

»Så langt tilbage jeg kan huske, har vi altid bedt familiebøn. Jeg husker tydeligt, hvordan far altid havde sine briller i lommen på sin vest … og når vi drenge så ham række ned efter dem, vidste vi, at det var tid til at gøre sig klar til bøn, og hvis vi ikke bemærkede det, sagde mor: ›William‹, eller hvem det nu måtte være, der var uopmærksom, ›gør dig klar til bøn.‹ Efter bønnen sang vi altid en bestemt sang.«4

Billede
briller på skrifterne

Joseph sen. og Lucy Smith lærte deres familie at studere skrifterne.

Joseph Smith

Billede
Joseph Smith

»Jeg siger nu, at min far efter mit vidende aldrig i sit liv foretog en ond gerning, som kunne kaldes smålig. Jeg elskede min far og hans minde, og mindet om hans ædle gerninger fylder meget i mit sind; og mange af hans venlige og faderlige ord til mig er nedskrevet i mit hjerte. De tanker, som jeg nærer om hans livshistorie, som er flydt gennem mit sind og er blevet plantet der gennem mine iagttagelser, siden dengang jeg blev født, er hellige for mig … Min mor er også en af de ædleste og bedste af alle kvinder.«5

Billede
det første syn

Det første syn i forbindelse med genoprettelsen, af Michael Bedard