Det Gamle Testamente 2022
13. februar. Hvordan kan vi forblive tro mod Frelseren i en ugudelig verden? 1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2


»13. februar. Hvordan kan vi forblive tro mod Frelseren i en ugudelig verden? 1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021

»13. februar. Hvordan kan vi forblive tro mod Frelseren i en ugudelig verden? Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022

Billede
ung kvinde studerer

13. februar

Hvordan kan vi forblive tro mod Frelseren i en ugudelig verden?

1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Led derefter en samtale om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller jeres egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan handle på det, I drøfter.

  • Efterlev evangeliet. Hvordan er vi kommet tættere på Frelseren? Hvordan kan vi prøve at blive mere ligesom ham?

  • Tag jer af dem, der har brug for det. Hvem har vi tænkt på for nyligt? Hvordan kan vi hjælpe disse personer?

  • Inviter alle til at tage imod evangeliet. Hvordan kan vi besvare vores venners spørgsmål om Kirken på en måde, der styrker deres tro på Frelseren?

  • Før familier sammen for evigt. Hvad kan vi gøre for at styrke vores forhold til vores udvidede familie inklusive bedsteforældre, fætre og kusiner?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter

Forbered jer åndeligt

Det har aldrig været nogen let opgave at leve retskaffent i en ugudelig verden. For Abraham kom presset om at vende sig bort fra Gud ikke blot fra omverdenen – Abrahams egen far havde forladt Herren (se Abr 1:5-12, 2:5). Abraham og Sara stod over for trængsler, men stolede på Herrens løfter »og blev overbevist om dem og favnede dem og erkendte, at de var fremmede og pilgrimme på jorden« (Hebr 11:13).

Hvordan kan I hjælpe klassen eller kvorummets medlemmer med at forblive trofaste, når de føler sig som »fremmede og pilgrimme« i verden, fordi de lever efter Herrens normer? Hvordan kan I inspirere dem til at være modige, når de er tro mod Herren? Når I forbereder jer til undervisningen, kan I overveje at gennemgå Johannes 15:18-20 og ældste Neil L. Andersens tale »At overvinde verden« (Liahona, maj 2017, s. 58-62).

Billede
ung mand kigger på en sø

Jesu Kristi disciple kan finde fred, når de lever trofast trods modstand.

Lær sammen

Klassen eller kvorummets medlemmer kan være blevet inspireret af Abrahams eksempel i denne uge, da de læste 1 Mosebog 12-17 og Abraham 1-2. I kan bede dem gennemgå Abraham 1:1-19 og fortælle, hvad der inspirerer dem ved Abrahams eksempel. Hvilke ligheder ser vi mellem de udfordringer, Abraham stod over for, og de udfordringer, vi står over for i dag? Vælg en eller flere af aktiviteterne nedenfor for at tilskynde til en drøftelse af, hvordan vi kan forblive trofaste mod Jesus Kristus i alle forhold.

  • Herren og hans profeter har ofte opfordret dem, de har undervist, til at leve trofast på trods af ugudeligheden omkring dem. Hvordan frister Satan de unge til at bryde Guds befalinger i vores tid? Dem, I underviser, kan læse nogle af de skriftsteder, der er anført i »Støttende ressourcer«. Bed dem om at drøfte, hvad de kan lære om at forblive tro mod Kristus, når verden frister os til at gøre noget andet eller håner os. De kan fortælle om måder, som de har fundet ud af at leve trofast på, når andre ikke gør det. Hvornår har vi eller andre, vi kender, været i stand til at gøre dette? I kan også vise en eller flere af videoerne i »Støttende ressourcer«.

  • For at hjælpe jeres klasse eller kvorum med at forstå, hvordan man overvinder verden og modtager de velsignelser, der kommer af at gøre det, skriver I på tavlen At overvinde verden er … og At overvinde verden resulterer i … . I kan derefter bede de unge om at gennemgå ældste Neil L. Andersens tale »At overvinde verden«. Bed dem om at finde måder, hvorpå de kan fuldføre disse sætninger, og skrive det, de lærer, på tavlen. Drøft det, de finder frem til. Bed en person om på forhånd at have forberedt sig på at dele en historie, der viser, hvordan Jesus Kristus forblev tro mod sin Fader på trods af modgang (se for eksempel Matt 4:1-11, Luk 22:39-44). Hvad hjælper Frelserens eksempel os til at forstå om at overvinde verden? (Se Joh 16:33).

  • Jesu Kristi disciple må være »i verden, men ikke af verden«. At være »i verden« kan betyde, at vi møder modstand, når vi lever efter vores normer. Men det betyder også, at vi kan påvirke andre til at gøre godt. For at undervise i dette princip kan I bede nogen om at komme forberedte på at dele en eller flere af historierne i præsident Bonnie H. Cordons tale »At de må se« (Liahona, maj 2020, s. 78-80). Hvad lærer vi af disse historier om at bruge vores lys til at hjælpe andre med at komme tættere på Jesus Kristus? Bed klassen eller kvorummet om at lede i præsident Cordons tale efter sætninger, der inspirerer dem til at være et lys for andre i en ugudelig verden. Bed dem om at læse deres sætninger højt og fortælle, hvad de føler sig inspireret til at gøre.

Handl i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren inviterede Peter til at vidne ved at spørge: »Hvem siger I, at jeg er?» (Matt 16:15). Da Peter svarede, blev hans vidnesbyrd styrket. Hvilke spørgsmål vil få dem, I underviser, til at vidne, så Ånden kan styrke deres vidnesbyrd?