Det Gamle Testamente 2022
Anvendelse af »Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser«


»Anvendelse af Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2022

»Anvendelse af Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022

Billede
ung kvinde i klasse

Anvendelse af Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser

Hvad er formålet med vores klasse- og kvorumsmøder?

Herren har vist jer en hellig tillid: Han har kaldet jer til at tjene i et klassepræsidentskab i Unge Kvinder eller et kvorumspræsidentskab i Det Aronske Præstedømme. En del af jeres ansvar er at lede klasse- eller kvorumsmøder om søndagen. Dette hjælper os til at forstå, hvorfor vi har disse møder.

Unge Kvinders klasser og Det Aronske Præstedømmes kvorumsmøder adskiller sig fra kirkeklasser som Søndagsskolen eller seminar. Under kvorum- eller klassemøder gør vi mere end at studere et evangelisk emne. Vi lærer om det arbejde, Gud har givet os, og vi organiserer medlemmerne i vores klasse eller kvorum til at udføre dette arbejde i vores hjem, i kirken og i vores lokalsamfund. På disse møder taler vi ikke kun om arbejdet – vi planlægger også at udfylde vores roller som en del af Herrens bataljon af unge, herunder at hjælpe med at indsamle Israel.

Billede
unge mænd i en klasse

Under klasse- og kvorumsmøder planlægger vi, hvordan vi udfylder vores roller som en del af Herrens bataljon af unge.

Men denne vægt på arbejdet betyder ikke, at vi blot overlader evangeliske samtaler til Søndagsskolen. Faktisk er det vigtigt at lære doktriner i Unge Kvinders klasser og Det Aronske Præstedømmes kvorumsmøder – det hjælper os med at styrke vores forhold til Jesus Kristus, forstå vor himmelske Faders frelsesplan og deltage i deres arbejde. Når vi læser evangeliet sammen, kan de sandheder, vi lærer, ændre vores hjerte og hjælpe os med at vide, hvordan vi kan handle på mere kristuslignende måder. Vi kan modtage tilskyndelser om, hvordan vi kan gå frem »i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker« (Luk 2:52). Når vi i højere grad omvender os til Jesus Kristus og hans evangelium, vil vi finde glæde og føle et ønske om at hjælpe andre på pagtens vej.

Hvem leder disse møder?

Gud har kaldet jer til klasse- og kvorumspræsidentskaber og givet jer myndighed til at lede. Derfor bør hvert møde i jeres klasse eller kvorum ledes af et medlem af jeres klasse- eller kvorumspræsidentskab. Voksne ledere bør vejlede og støtte, men de bør ikke tage over for jer. Se afsnittet »Rådfør jer med hinanden« i begyndelsen af hvert oplæg i denne ressource efter ideer, der kan hjælpe jer til at vide, hvordan man leder et møde og opnår det sande formål med det. Brug præsidentskabsmøder til at planlægge, hvordan I vil lede disse søndagsmøder.

Hvem bør undervise?

Voksne ledere, et medlem af klasse- eller kvorumspræsidentskabet eller ethvert andet medlem af klassen eller kvorummet kan undervise i lektionerne. Rådfør jer som klasse- eller kvorumspræsidentskab med jeres voksne ledere om, hvem der bør undervise. Husk, at jeres voksne ledere har meget at byde ind med. Stræb efter at lære af deres erfaring og vidnesbyrd. Der er også fordele ved at bede de unge selv om at undervise, hvilket kan bidrage til at uddybe deres omvendelse og hjælpe dem med at opbygge stærkere relationer til andre klasse- eller kvorumsmedlemmer. Så giv dem passende muligheder for at undervise i hele eller dele af en lektion under hensyntagen til behovene og evnerne hos personerne i jeres klasse eller kvorum. Voksne ledere kan for eksempel undervise oftere i klasser og kvorummer for de yngre unge eller unge, der ikke har megen erfaring med at undervise i evangeliet. Når en ung bliver bedt om at undervise, bør en forælder eller voksen vejleder hjælpe dem i deres forberedelse efter behov.

Dem, der skal undervise, kan bruge afsnittet »Undervis i læren« i hvert oplæg i denne ressource som en hjælp til at forberede sig. Dette afsnit indeholder forslag til undervisning og drøftelse af læren til den uge, men lærere bør ikke føle sig begrænset til de forslag alene. Lærere kan, som Ånden tilskynder til, tilpasse disse ideer eller bruge deres egne for at undervise på en måde, der bedst imødekommer behovet hos klasse- eller kvorumsmedlemmer og hjælpe dem til at forstå læren.

Hvilke doktrinære emner vil vi tale om under vores møder?

Emnet i hver uges oplæg er et evangelisk princip, der er blevet valgt til at stemme overens med den læsning i Det Gamle Testamente, der er anbefalet for den uge i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. På denne måde kan samtaler om læren i klasse- og kvorumsmøder støtte det, de unge lærer derhjemme.

Selvom oplæggene holdes på en bestemt søndag, vil I stadig have mulighed for at tale om andre doktrinære emner ud fra behovet i jeres klasse eller kvorum.

Denne ressource omfatter oversigter for hver uge, hvor Unge Kvinders klasser og Det Aronske Præstedømmes kvorumsmøder afholdes. Lejlighedsvis må I springe en lektion over på grund af stavskonference eller af andre årsager.

Hvilken rolle spiller vores voksne ledere?

Jeres voksne ledere spiller en vigtig rolle i Unge Kvinders klasser og Det Aronske Præstedømmes kvorum. De vil vejlede og rådgive jer i jeres lederskabskaldelse. De vil støtte og opmuntre jer, når I udfører arbejdet i jeres kvorum eller klasse. De vil undervise jer i læren, og de vil velsigne jer gennem deres eksempel, erfaring og vidnesbyrd.