Det Gamle Testamente 2022
9. januar. Hvordan ønsker Gud, at jeg skal tage mig af hans skaberværk, herunder min krop? 1 Mosebog 1-2, Moses 2-3, Abraham 4-5


»9. januar. Hvordan ønsker Gud, at jeg skal tage mig af hans skaberværk, herunder min krop? 1 Mosebog, Moses 2-3, Abraham 4-5«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021

»9. januar. Hvordan ønsker Gud, at jeg skal tage mig af hans skaberværk, herunder min krop?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022

Billede
ung mand går ved sø

9. januar

Hvordan ønsker Gud, at jeg skal tage mig af hans skaberværk, herunder min krop?

1 Mosebog 1-2, Moses 2-3, Abraham 4-5

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmekvorums tema. Led derefter en samtale om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller jeres egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan handle på det, I drøfter.

  • Efterlev evangeliet. Hvad drøftede vi sidste gang, og hvilke invitationer eller opgaver blev der lavet? Hvad har vi gjort for at handle på disse opfordringer eller opgaver?

  • Tag jer af dem, der har brug for det. Hvad kan vi sige eller gøre for at nå ud til dem, der måske føler sig alene eller langt væk fra vor himmelske Fader?

  • Inviter alle til at tage imod evangeliet. Hvordan kan vi hjælpe andre med at føle Jesu Kristi kærlighed?

  • Før familier sammen for evigt. Hvilke ideer kan vi dele med hinanden for at hjælpe med at styrke vores familier?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter

Lær sammen

For at hjælpe de unge med at overveje, hvad de kan gøre for bedre at drage omsorg for Guds skabninger, kan I skrive følgende overskrifter på tavlen: Skaberen, skabelsen og vores ansvar. Bed dem om at gennemgå 1 Mosebog 1-2 og skrive, hvad de erfarer om Skaberen og skabelsen. Hvad lærer vi om vores ansvar? (se især 1 Mos 1:26-28, 2:15). Følgende ideer kan hjælpe de unge med at drøfte vores ansvar for at tage os af Guds skaberværk.

  • Hvordan kan I hjælpe dem, I underviser, med at forstå, at deres krop er Guds hellige skabning? For eksempel kan I spørge dem, hvad vi lærer om vores kroppe af 1 Korinther 6:19-20, Moses 2:26-27, Abraham 4:26-27. Hvad betyder ordene »billede« og »lighed«? Arbejd sammen om at lave en liste over nogle ting, vi kan gøre for at tage os af vores krop. (Se »Fysisk og mental sundhed«, i Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 25-27).

  • Unge konfronteres ofte med budskaber, der får dem til at føle sig usikre på grund af deres krop. Bed de unge se videoen »God’s Greatest Creation« (ChurchofJesusChrist.org). Bed dem om at kigge efter budskaber, der hjælper dem med at føle taknemlighed for deres krop (se også Russell M. Nelson, »Your Body: A Magnificent Gift to Cherish«, New Era, august 2019, s. 2-7). Hvad kan vi gøre for at hjælpe en ven eller et familiemedlem, der føler sig utilfreds med sin krop?

  • Bed de unge læse et eller flere af følgende vers for sig selv, imens de kigger efter indsigt i, hvorfor Gud skabte jorden, og hvordan han ønsker, at vi skal tage os af den: 1 Mosebog 1:26-28, 2:15, 1 Nefi 17:36, Lære og Pagter 49:19-21, 59:15-20, 104:13-18, Moses 2:26-31, 3:15. Bed dem om at dele deres tanker om hvert af disse skriftsteder. Bed dem derpå om at arbejde sammen om at udarbejde en liste over ting, de kan gøre individuelt eller i grupper for at opfylde deres ansvar for at tage sig af jorden (se ideerne i »Støttende ressourcer«). Hvilke ændringer må vi foretage i vores tanker og handlinger for bedre at tage os af jorden?

  • Overvej at bede klassen eller kvorummets medlemmer om at møde op med en ting, der viser skønheden ved den jord, som Gud skabte, det kan være en tegning, et fotografi eller et digt. Bed dem om at fortælle, hvad de har taget med, og om de følelser, de har for Guds skaberværk. Vis videoen »Our Home« (ChurchofJesusChrist.org), og bed dem om at lytte efter ting, der viser, hvordan Gud har det med jorden, og som inspirerer dem til at passe på den.

Handl i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Støttende ressourcer

Måder hvorpå vi kan passe på jorden:

  • Læg nogle frø ud, plant træer eller anlæg en have.

  • Saml skrald i jeres kvarter.

  • Organiser et rengørings- eller genbrugsprojekt i nabolaget.

  • Gå en tur og tænk over, hvad I er taknemlige for.

  • Skab kunst af ting, I ellers ville smide ud, og vis den frem ved et fælles kunstarrangement.

  • Find ud af, hvordan I kan spare energi og vand.

Undervisning på Frelserens måde

Giv klassen eller kvorummets medlemmer mange muligheder for at undervise hinanden i klassen, for de lærer ofte bedst af hinanden og af selv at undervise.