Lære og Pagter 2021
13. juni. Hvordan kan jeg modstå pornografi? Lære og Pagter 63


»13. juni. Hvordan kan jeg modstå pornografi? Lære og Pagter 63«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021, 2020

»13. juni. Hvordan kan jeg modstå pornografi?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021

Billede
ung kvinde holder en telefon

13. juni

Hvordan kan jeg modstå pornografi?

Lære og Pagter 63

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet det Aronske Præstedømmekvorums tema eller Unge Kvinders tema. Led derpå en samtale om emner som følgende, og planlæg, hvordan I kan handle på det, I taler om (I kan beslutte på et præsidentskabsmøde, hvilke emner I skal tale om):

  • Vores kvorum eller klasse. Hvilke aktiviteter har vi haft for nylig? Var de vellykkede? Hvad gik godt, og hvordan kan vi forbedre dem?

  • Vores pligter eller ansvar. Hvem har brug for vores tjeneste? Hvordan kan vi hjælpe dem?

  • Vores liv. Hvilke mål arbejder vi på hver især? Hvilke oplevelser kan vi dele? Hvilke velsignelser har vi modtaget?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind kvorummets eller klassens medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Billede
undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Kvorummets eller klassens medlemmer har måske studeret Lære og Pagter 63 denne uge og har læst om Herrens advarsel til de tidlige hellige om faren ved begær – en advarsel han giver gentagne gange (se L&P 63:13-16; Matt 5:27-28; 3 Ne 12:27-30). Selvom disse advarsler er til alle mennesker gennem alle tider, så er det særligt presserende i vore dage, hvor pornografi er en udbredt plage. Hvilke farer og hvilket pres omkring pornografi møder dit kvorums eller din klasses medlemmer? Hvilke evangeliske principper og forebyggende tiltag kan hjælpe dem til at holde deres tanker og handlinger rene?

Når du forbereder dig til at undervise, så overvej at gennemse »Underholdning og medier« og »Seksuel renhed« i Til styrke for de unge, (2011, s. 11-13, 35-37) og Lad dyd pryde dine tanker (hæfte, 2006).

Billede
unge mænd i en klasse

Kvorummets eller klassens medlemmer kan styrke hinanden til at modstå pornografi.

Lær sammen

Indled en drøftelse om pornografi ved at bede kvorummets eller klassens medlemmer om at læse Lære og Pagter 63:13-16 og tale om den indsigt, som disse vers giver, der hjælper dem til at forstå, hvorfor pornografi er så skadeligt. For at hjælpe kvorummets eller klassens medlemmer med at forstå, hvordan de kan modstå pornografi, kan du bruge en eller flere af følgende aktiviteter. Ved slutningen af jeres drøftelse bliver du muligvis tilskyndet til at tale om, hvordan biskoppen kan hjælpe dem, der er involveret i pornografi (se Til styrke for de unge, s. 12, 37).

  • Dit kvorums eller din klasses medlemmer har måske spørgsmål om, hvordan man modstår pornografi. For at kunne hjælpe dem med at finde svar kan du skrive følgende spørgsmål på tavlen: Hvad er pornografi? Hvorfor er det skadeligt? Hvordan kan vi vende os bort fra pornografiens fristelser? Hjælp kvorummets eller klassens medlemmer med at finde svar på de første to spørgsmål ved at bede dem om at læse »Pornografi« i Tro mod sandheden (s. 121-122) og »Underholdning og medier« og »Seksuel renhed« i Til styrke for de unge (s. 11-13, 35-37). For at hjælpe dem med at finde svar på det tredje spørgsmål kan du bede dem om at gennemgå 1 Mosebog 39:1-12; Romerbrevet 12:21; 2 Timotheus 2:22; Alma 39:3-9; Moroni 10:30; Lære og Pagter 27:15-18; 121:45-46. Bed dem om at fortælle, hvilke svar de har fundet.

  • For at hjælpe dit kvorum eller din klasse til at finde måder at modstå pornografi på kan du bede dem om at gennemgå ældste Jeffrey R. Hollands tale »Ingen plads til min sjæls fjende« (Liahona, maj 2010, s. 44-46) og søster Linda S. Reeves’ tale »Beskyttelse mod pornografi – et kristuscentreret hjem« (Liahona, maj 2014, s. 15-17). De kan forestille sig, at de i fremtiden taler med deres søn eller datter om, hvorfor pornografi er så skadeligt, og hvordan man kan undgå den. Hvad ville de dele fra de konferencetaler, som de læste? Lad dem dele sig op parvis og fortælle om det, de fandt. Bed dem også om at nedskrive, hvad de vil gøre for at undgå pornografi.

  • Indbyd dem, du underviser, til at læse 1 Korinther 10:13 og Alma 13:28. Spørg dem, hvordan de mener, at disse skriftsteder relaterer til vores udfordringer med at modstå pornografi i dag. Du kan også bede dem om at forestille sig, at de har en ven, der har haft problemer med pornografi og ønsker at omvende sig. Hvad finder de, der kan hjælpe deres ven, i skriftstederne under »Støttende ressourcer« og på s. 1-4 i hæftet Lad dyd pryde dine tanker? Hvad kan hjælpe deres ven med at forstå, at biskoppen kan hjælpe vedkommende? (se Til styrke for de unge, s. 12, 37).

Handl i tro

Tilskynd kvorummets eller klassens medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvordan relaterer dagens lektion til de personlige mål, de har sat sig? Hvis de har lyst, kan de dele deres ideer.

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Når du underviser, som Frelseren underviste, vil kvorummets eller klassens medlemmer give plads i deres hjerte, så evangeliets frø kan sås, svulme og vokse. Hvad kan du gøre for at hjælpe dem til at bruge skrifterne til at forstå kraften i og skønheden ved at leve et dydigt liv?