Hvorfor advarede Gud mig ikke?
Lark Montgomery fra Texas i USA
Illustration: Tim Zeltner
Min mand og jeg boede på universitetsområdet ved Texas State Technical Institute, da vores to ældste børn var fire og to år. Det var vores første erfaring med bakkerne i Texas, og jeg elskede det! Hvert forår dækkes det centrale Texas af blomster. I haver, skove, marker og vejsider og hvor end jeg så hen, var der flere blomster at se.
Jeg tog mine børn med ud i klapvogn næsten hver eneste dag. Vi fandt nye steder at udforske, og jeg lod mine børn plukke så mange vilde blomster, som de ville. Vi afsluttede vores tur igennem et kvarter, hvor de fleste af husene havde smukke og velholdte blomstrende haver.
En dag kom vi rundt om hjørnet og opdagede, at en masse papir var spredt ud over en af haverne. Vinden spredte hurtigt papiret overalt i haven. Jeg besluttede at samle det op, inden det spredte sig mere. Jeg samlede håndfulde af sider og samlede dem i min pusletaske.
Da jeg så ned, opdagede jeg, at jeg stod med pornografi i hånden. Rystet bad jeg mine børn om at blive i klapvognen, mens jeg greb resten af siderne. Jeg blev oprørt, når jeg så glimt af ting, jeg ikke havde lyst til at se. Jeg begyndte at klage indeni og sagde: »Hvorfor advarede Gud mig ikke og sagde, jeg skulle gå en anden vej hjem?«
Så hørte jeg den umiskendelige udstødningslyd af bremser på en skolebus. En halv snes børn steg ud af bussen. De gik alle forbi den have, der blot nogle øjeblikke før, havde været fyldt med pornografi.
I det øjeblik ændrede mit perspektiv sig helt. Nu vidste jeg, hvorfor jeg ikke var blevet tilskyndet til at gå en anden vej. Jeg var taknemmelig for, at jeg kunne samle det op, så børnene blev skånet for at se de skadende billeder. Da jeg gik hjemad, tænkte jeg: »Hvad nu, hvis skolebussen var kommet senere? Ville jeg så aldrig have fundet ud, hvorfor jeg fik den oplevelse? Hvor lang tid ville jeg have været vred på Gud?«
Siden den dag har den mulighed Herren gav mig for at se hvorfor, hjulpet mig til at stole på, at hans visdom og veje er større end mine.
Sommetider vil jeg vide, hvorfor noget sker; andre gange vil jeg ikke. Men uanset hvad, så ved jeg, at jeg må have tro på, at Herren har et større mål, end jeg altid kan se.