2015
Den store plan for lykke
Maj 2015


Den store plan for lykke

Målet med al aktivitet i Kirken er at sørge for, at en mand og en kvinde og deres børn er glade i deres hjem og er beseglet for al evighed.

For mange år siden efter 2. verdenskrig gik jeg på college. Der mødte jeg Donna Smith. Omkring det tidspunkt læste jeg, at de to essentielle ingredienser i et godt ægteskab er en småkage og et kys. Jeg synes, at det var en ret god balance.

Jeg var på college om morgenen og tog så om eftermiddagen tilbage til Brigham City for at arbejde på min fars autoværksted. Donnas sidste time om morgenen var hjemkundskab. Inden jeg tog af sted, tog jeg forbi hendes klasselokale. Døren havde en matteret rude, men hun kunne se mit omrids, hvis jeg stod tæt på glasset. Hun smuttede ud med en småkage og et kys. Resten er historie. Vi blev viet i templet i Logan Utah, og det var begyndelsen på vores livs store eventyr.

I løbet af årene har jeg ofte undervist i et vigtigt princip: Formålet med al aktivitet i Kirken er at sikre, at en mand og kvinde og deres børn er glade i deres hjem og er beseglet for tid og al evighed.

I begyndelsen skete det således:

»Guderne steg ned for at organisere mennesket i deres eget billede, for at forme det i Gudernes billede, for at forme dem som mand og kvinde.

Og Guderne sagde: Vi vil velsigne dem. Og Guderne sagde: Vi vil lade dem blive frugtbare og mangfoldiggøre sig og opfylde jorden og underlægge sig den« (Abr 4:27-28).

Og livets cirkel påbegyndtes sådan på jorden: »Og Adam kendte sin hustru, og hun fødte ham sønner og døtre, og de begyndte at mangfoldiggøre sig og at opfylde jorden.

Og … Adams sønner og døtre [begyndte] at fordele sig to og to i landet og at dyrke jorden og at vogte flokke, og de fik også sønner og døtre« (Moses 5:2-3).

Befalingen om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden er aldrig blevet trukket tilbage. Den er afgørende for forløsningsplanen og er kilde til menneskets lykke. Gennem retskaffen udøvelse af denne kraft kan vi komme nærmere vor himmelske Fader og opleve en fylde af glæde og endda guddommelighed. Skaberkraften er ikke en tilfældig del af planen; den er planen for lykke. Den er nøglen til lykke.

Ønsket om at blive ét er konstant og meget stærkt hos mennesket. Vores lykke i livet på jorden, vores glæde og ophøjelse afhænger af, hvordan vi reagerer på disse vedvarende og afgørende fysiske ønsker. Efterhånden som den skabende kraft modnes tidligt i manden og kvinden, indtræder der på en naturlig måde meget personlige følelser, som slet ikke ligner andre fysiske erfaringer.

Ideelt begynder pardannelse på romantisk vis. Selv om skikkene varierer, blomstrer romantikken med alle eventyrets følelser af begejstring og forventning og endda nogle gange af afvisning. Der er måneskin og roser, kærlighedsbreve, kærlighedssange, digte, holde i hånd og andre måder at udtrykke følelser på mellem en ung mand og en ung kvinde. Verden forsvinder rundt om et sådant par, og de oplever glæde.

Og hvis man antager, at den fuldstændige ekstase, som findes i unges romantiske kærlighed, er summen af de muligheder, som vil springe frem af livets kilder, så har I dog endnu ikke levet længe nok til at opleve den hengivenhed eller det velvære, som ægtefæller, der har været gift længe, oplever. Gifte par prøves gennem fristelser, misforståelser, økonomiske problemer, familiekriser og sygdom, og alt imens vokser kærligheden sig stærkere. Moden kærlighed har en lyksalighed, som selv ikke nygifte kan forestille sig.

Sand kærlighed kræver, at man efter at være blevet viet udlever den del af kærligheden, der åbner for de hellige kræfter til livets oprindelse. Det betyder at undgå situationer, hvor de fysiske ønsker kan tage kontrollen. Sand kærlighed forudsætter, at disse skabende kræfter først kan slippes fri i Guds øjne i et fuldt udtryk for kærlighed efter et løfte om evig troskab, en lovformelig og retmæssig ceremoni, og ideelt efter at beseglingsordinancen i templet er foretaget. De må ene og alene deles med den, som er jeres evige ægtefælle.

Når man indtræder i det værdigt, omfatter det de mest udsøgte og ophøjede fysiske, følelsesmæssige og åndelige følelser, som er knyttet til ordet kærlighed. Denne del af livet har ikke noget sidestykke eller modstykke i hele den menneskelige erfaring. Den vil, når pagterne indgås og holdes, vare evigt: »For deri bliver nøglerne til det hellige præstedømme overdraget, så I kan få ære og herlighed« (L&P 124:34), »hvilken herlighed skal være en fylde og en forjættelse af efterkommere for evigt og altid« (L&P 132:19).

Men romantisk kærlighed er ikke fuldkommen, den er en optakt. Kærlighed næres, når børnene kommer, som stammer fra denne kilde til livet, der er betroet til de gifte par. Undfangelsen finder sted i en ægteskabelig omfavnelse mellem mand og hustru. Et lille legeme begynder at forme sig efter en plan med en enestående kompleksitet. Et barn fødes mirakuløst, skabt i sin jordiske fars og mors billede. I dette jordiske legeme findes en ånd, som er i stand til at føle og opfatte åndelige ting. I dette lille barns jordiske legeme ligger den kraft, som kan skabe efterkommere i dets eget billede.

»Ånden og legemet udgør menneskets sjæl« (L&P 88:15), derfor er der åndelige og fysiske love, som vi skal adlyde, hvis vi skal være lykkelige. Der findes evige love, som er knyttet til denne skaberkraft, »uigenkaldeligt fastsat i himlen, før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret« (L&P 130:20). Der findes åndelige love, som definerer de moralske standarder for menneskeheden (se JSO Rom 7:14-15 (i Guide til Skrifterne); 2 Ne 2:5; L&P 29:34; 134:6). Der findes pagter, som binder, besegler, sikrer og giver løfte om evige velsignelser.

Alma belærte sin søn: »Se også til, at du tøjler alle dine lidenskaber, så du kan være fyldt af kærlighed« (Alma 38:12). Et bidsel, som man tøjler med, bruges til at styre og vejlede. Vores lyst skal kontrolleres. Når denne skaberkraft benyttes i henhold til loven, vil den velsigne og helliggøre (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 158-159).

Der findes fristelser overalt. Eftersom modstanderen ikke kan skabe liv, er han jaloux på alle, der har denne himmelske kraft. Han og de, der fulgte ham, blev nedstyrtet og mistede retten til et jordisk legeme. »Han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:27). Han vil, hvis han kan, friste os, så han kan fornedre, korrumpere og om muligt ødelægge denne gave, hvorved vi kan få evigt afkom, hvis vi er værdige (se L&P 132:28-31).

Hvis vi forurener livets kilder og leder andre til at overtræde på denne måde, så vil der være straffedomme, som er »svære« og »tunge at bære« (L&P 19:15), sværere end alt det fysiske velvære nogensinde kan være værd.

Alma sagde til sin søn Corianton: »Ved du ikke, min søn, at dette er en vederstyggelighed i Herrens øjne, ja, yderst vederstyggeligt, mere end alle andre synder, bortset fra det at udgyde uskyldigt blod eller at fornægte Helligånden?« (Alma 39:5). Vi kan ikke undslippe konsekvenserne, når vi overtræder.

Den eneste lovlige og bemyndigede anvendelse af skaberkraften er mellem ægtemand og hustru, en mand og en kvinde, som er blevet lovformeligt og retmæssigt gift. Alt andet er et brud på Guds befalinger. Giv ikke efter for modstanderens forfærdelige fristelser, for I kommer til at betale for enhver overtrædelsesgæld, indtil I »har betalt den sidste øre« (Matt 5:26).

I intet kommer Guds gavmildhed og nåde tydeligere til udtryk end i omvendelse.

Når vores fysiske legeme bliver skadet, kan det hele sig selv, nogle gange med hjælp fra en læge. Hvis skaden er omfattende, så kan man dog ofte få et ar som påmindelse om skaden.

Det er en anden situation med vores ånd. Vores ånd bliver skadet, når vi begår fejl og synder. Men i modsætning til vores fysiske legeme har vi på grund af Jesu Kristi forsoning ikke nogle ar, når omvendelsesprocessen er færdig. Løftet lyder således: »Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« (L&P 58:42).

Når vi taler om ægteskab og familieliv, så tænker man uundgåeligt: »Hvad med undtagelserne?« Nogle er født med begrænsninger og kan ikke få børn. Nogle uskyldige har et forlist ægteskab grundet deres ægtefælles utroskab. Andre bliver ikke gift og er værdige enlige.

Jeg kommer med denne trøst nu: Gud er vor Fader! Al den kærlighed og barmhjertighed, som en ideel jordisk far besidder, findes i overflod, i større mål end mennesket kan fatte, hos ham, der er vor Fader og vor Gud. Hans dom er retfærdig; hans nåde uden ende; hans evne til at opveje er ud over jordisk sammenligning. »Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker (1 Kor 15:19).

Jeg bruger nu ordet tempel med ærbødighed. Jeg forestiller mig et beseglingsværelse med et alter, som et ungt par knæler ved. Denne hellige tempelordinance er meget mere end blot et bryllup, for dette ægteskab kan blive beseglet af forjættelsens hellige Ånd, og skrifterne erklærer, at vi »skal arve troner, riger, fyrstendømmer og magter, herredømmer« (L&P 132:19). Jeg kender den glæde, der venter dem, som tager imod denne himmelske gave og bruger den værdigt.

Søster Donna Smith Packer og jeg har været side om side i ægteskabet i knap 70 år. Når det gælder min hustru, vore børns mor, så er jeg målløs. Mine følelser er så intense, og min taknemlighed så stor, at jeg næsten ikke kan ytre noget. Vore børn og vore børnebørn er den største belønning, som vi har fået i dette liv og i det kommende liv. Her mod afslutningen af vores jordiske liv er jeg taknemlig for hvert øjeblik, jeg har med hende ved min side, og det løfte, som Herren har givet om, at der ikke er nogen slutning.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus og den levende Guds Søn. Han er overhovedet for Kirken. De familier, der er påbegyndt her på jorden, kan gennem hans forsoning og præstedømmets kraft være sammen i evighederne. Forsoningen, som kan gøre krav på hver af os, har ingen ar. Det betyder, at lige meget, hvad vi har gjort, eller hvor vi har været, eller hvordan noget er sket, hvis vi virkelig omvender os, så har han lovet, at han vil sone. Og da han sonede, bragte han det i orden. Der er så mange af os, der kæmper med skyldfølelser uden rigtig at vide, hvordan vi kan slippe for dem. I slipper for dem ved at tage imod Kristi forsoning, og alle hjertesorger kan vendes til skønhed og kærlighed og evighed.

Jeg er så taknemlig for Herren Jesu Kristi velsignelser, for skaberkraften, for forløsningens kraft, for forsoningen – den forsoning, der kan fjerne hver en plet, lige meget hvor vanskelig den er, eller hvor lang tid den har været der, eller hvor mange gange den kommer igen. Forsoningen kan sætte jer fri igen, så I kan gå fremad, rene og værdige, så I kan fortsætte på den vej, som I har valgt her i livet.

Jeg vidner om, at Gud lever, at Jesus er Kristus, at forsoningen ikke er generel for hele Kirken. Forsoningen er individuel, og hvis I har noget, der generer jer – nogle gange for så lang tid siden, at I knap kan huske det – så anvend forsoningen. Den vil gøre det rent igen, og I og han vil ikke huske jeres synder mere. I Jesu Kristi navn. Amen.