Det rette skriftsted på det rette tidspunkt
Allen Hunsaker, Arizona i USA
Da jeg virkede som assisterende fængselspræst ved Maricopas Countys fængsler i Arizona i USA, aflagde jeg besøg, læste skriftsteder og bad en bøn med indsatte, der anmodede om en sidste dages hellig fængselspræst. På et tidspunkt kom en ung kvinde med en sådan anmodning.
Jeg tog hen til hendes afsnit i fængslet, hvilket lå sig bag adskillige låste døre. Modtagelsesområdet bestod af to kantinelignende borde med en bænk på hver side og et bord til vagten. Jeg gav vagten anmodningsblanketten, satte mig på en af bænkene og ventede på den unge kvinde.
Jeg rejste mig, da hun trådte ind i modtagelseslokalet, hilste på hende og foreslog, at vi satte os ved bordet. Hun så trist og usoigneret ud, og som om hun var på grådens rand. Mens hun forklarede sin situation, overvejede jeg, hvilket skriftsted jeg skulle dele med hende. Jeg lyttede omhyggeligt til hendes bekymringer, og da hun afslørede de udfordringer hun havde haft med tvangslignende adfærd og dårlige valg, tænkte jeg på det perfekte skriftsted, der kunne hjælpe hende: Mosija 3:19.
Jeg slog op i Mormons Bog på Mosija 3:19 og skubbede den hen til hende og bad hende læse. Hun virkede først en smule misfornøjet og begyndte at læse hurtigt og med en syngende stemme, der udtrykte irritation over at være blevet bedt om at læse et skriftsted. Da hun færdiggjorde den første sætning: »For det naturlige menneske er en fjende af Gud,« afbrød jeg for at forklare betydningen af »det naturlige menneske.« Da hun forstod hentydningen, fortsatte hun med at læse. Gradvist ændrede hendes stemme tone, og hun læste langsommere, da ordene begyndte at give mening for hende.
Da hun begyndte at læse opremsningen af »en helligs« egenskaber, læste hun endnu langsommere. Jeg kunne se, at hun var opslugt af betydningen af hver enkelt karakteregenskab, der stod i verset. Da hun læste »underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig,« følte jeg Ånden omkring os. Da hun læste ordene »fuld af kærlighed, villig til at underordne sig,« så jeg en forandring i hende. Hendes ansigt lyste op og hendes adfærd, hendes stemme og almene væremåde syntes påvirket af Ånden. Jeg kunne se håb, da Ånden underviste hende om ordenes betydning og i, hvordan hun kunne foretage de forandringer, der blev beskrevet i skriftstedet.
Jeg bad en bøn og gav derefter den unge kvinde et varmt håndtryk. Jeg forlod fængslet opløftet af Ånden. Jeg havde aldrig før set en så øjeblikkelig, kraftfuld, vidunderlig virkning fra et skriftsted. Jeg kendte Mosija 3:19, fordi jeg før havde stødt på det, når jeg læste i skriften, men aldrig før havde jeg forstået den store virkning, det kunne have på nogen.