At kunne tale Åndens sprog
Som missionærer i Buenos Aires Syd-missionen i Argentina fik min makker, ældste Allred, og jeg en henvisning til en familie fra Rusland. Da vi fandt frem til huset, så kvinden straks, at vi var missionærer og inviterede os indenfor, så vi kunne hilse på hendes familie.
Vi opdagede hurtigt, at familien Balva forstod meget lidt spansk, og vi havde også svært ved at forstå dem. Af deres gebrokne spanske kunne vi forstå, at de kun havde boet i Argentina i kort tid, men var meget ivrige efter at høre om Kirken. Vi fremførte den første lektion på et meget enkelt spansk, og familien slog op i deres to spansk-russiske ordbøger, mens vi langsomt forkyndte vores budskab, men vi var ikke sikre på, hvor meget af det, de forstod.
Da vi havde truffet en aftale om at komme igen, gik vi hjemad, mens vi talte om, hvor svært det havde været at formidle betydningen af vores budskab. Vi spekulerede på, om familien ville kunne forstå de følgende lektioner bedre, eller om de ville give op og bede os holde op med at komme.
Vi besøgte familien Balva den følgende dag for at se, hvordan de havde det, og om de var begyndt at læse i Mormons Bog og bede om at få at vide, om den var sand. Til vores overraskelse og glæde viste de os ivrigt et stykke papir, hvorpå de på spansk havde skrevet de principper, som vi havde undervist dem i. De fortalte os også, hvad de havde læst i 3 Nefi 11 om Frelserens besøg på det amerikanske kontinent og forsikrede os om, at de havde forstået alt det, vi havde drøftet dagen før, og at de glædede sig til at høre mere.
I løbet af de næste par uger blev mit vidnesbyrd styrket, da Ånden vidnede om evangeliets sandhed for familien Balva og øgede deres forståelse af det spanske. Vor himmelske Fader kendte deres hjertes ønsker og anerkendte deres oprigtige bønner om at finde sandheden. Sammen med familien Balva oplevede ældste Allred og jeg den glæde, som omtales i L&P 50:22: »Derfor forstår den, der prædiker, og den, der modtager, hinanden, og begge bliver opbygget og fryder sig sammen« – ikke fordi vi talte det samme sprog, men takket være Åndens universelle sprog.
Familien Balva præsenterede os for en anden russisk familie, som vi også havde privilegiet at undervise. Begge familier indgik pagt med vor himmelske Fader ved at træde ned i dåbens vande, kort efter at vi havde mødt dem.
Jeg kan vidne om, at præsident Ezra Taft Bensons (1899-1994) ord er sande: »Åndens påvirkning er det vigtigste element i dette værk. Hvis I lader Ånden styrke jeres kaldelse, vil I kunne udrette mirakler for Herren« (Seminar for nye missionspræsidenter, den 25. juni 1986).