Kærlighedens evige princip

Ældste Hugo Montoya

De Halvfjerds

Vor himmelske Faders kærlighed til hvert enkelt af sine børn er ægte. Han er der for hver enkelt.

Kærlighedens evige princip manifesteres ved at efterleve de to store bud. Elsk Gud af hele dit hjerte, sjæl, sind og styrke, og elsk din næste som dig selv.¹

Jeg husker min første vinter her i Utah. Sne overalt. Jeg kommer fra Sonora Ørkenen, så de første par dage nød jeg det, men efter et par dage gik det op for mig, at jeg måtte stå tidligere op for at rydde sneen fra indkørslen.

En morgen, midt i en snestorm, stod jeg svedende og skovlede sne, da jeg så min genbo åbne sin garage på den anden side af gaden. Han er ældre end jeg, så jeg tænkte, at hvis jeg kunne blive hurtigt færdig, kunne jeg hjælpe ham. Så jeg hævede stemmen og spurgte ham: »Bror, har du brug for hjælp?«

Han smilede og sagde: »Tak, ældste Montoya.« Så hev han en snefræser ud af garagen, startede motoren, og i løbet af et par minutter fjernede han al sneen foran sit hus. Derefter gik han over gaden med sin maskine og spurgte mig: »Ældste, har du brug for hjælp?«

Med et smil sagde jeg: »Ja, tak.«

Vi er villige til at hjælpe hinanden, fordi vi elsker hinanden, og min brors behov bliver til mine behov, og mine bliver til hans. Uanset hvilket sprog min bror taler, eller hvilket land han kommer fra, elsker vi hinanden, fordi vi er brødre, børn af den samme Fader.

Da omsorgstjeneste blev bekendtgjort, sagde præsident Russell M. Nelson: »Vi vil iværksætte en nyere, helligere tilgang til at udvise omsorg for og betjene andre.«² For mig betyder helligere mere personligt, dybere, mere som Frelserens måde at gøre det på: »I skal elske hinanden«³ én for én.

Det er ikke nok at undgå at være en anstødssten for andre; det er ikke nok at lægge mærke til de nødlidende på vejen og gå forbi. Lad os benytte os af enhver lejlighed til at hjælpe vores næste, selv om det er første og eneste gang, vi møder ham eller hende i dette liv.

Hvorfor er det første store bud kærlighed til Gud?

Jeg tror, det er på grund af det, han betyder for os. Vi er hans børn, han fører tilsyn med vores velfærd, vi er afhængige af ham, og hans kærlighed beskytter os. Hans plan omfatter handlefrihed, og derfor vil vi sandsynligvis begå fejltagelser.

Han tillader også, at vi bliver sat på prøve og fristet. Men uanset om vi begår fejl eller falder i fristelse, giver planen os en frelser, så vi kan blive forløst og vende tilbage til Guds nærvær.

Modgang i livet kan skabe tvivl om opfyldelsen af de løfter, der er blevet givet til os. Men vil I ikke nok stole på vores Fader? Han holder altid sine løfter, og vi kan lære det, som han ønsker at lære os.

Selv når vi gør det rigtige, kan omstændighederne i vores liv ændre sig fra gode til dårlige, fra glæde til sorg. Gud besvarer vores bønner i henhold til sin uendelige barmhjertighed og kærlighed og i overensstemmelse med sin tidsplan.

Den bæk, hvor Elias drak vand, tørrede ud.⁴
Nefis fine stålbue knækkede.⁵
En ung dreng blev diskrimineret og bortvist fra skolen.
Et længe ventet barn døde få dage efter fødslen.

Omstændigheder ændrer sig.

Når omstændighederne ændrer sig fra gode og positive til dårlige og negative, kan vi stadig være lykkelige, fordi lykke ikke afhænger af omstændighederne, men af vores holdning til omstændighederne. Præsident Nelson har sagt: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«⁶

Vi kan læne os tilbage og vente på, at omstændighederne ændrer sig af sig selv, eller vi kan lede efter og skabe nye omstændigheder.

Elias gik til Sarepta, hvor en enke gav ham mad og drikke.⁷
Nephi lavede en bue af træ og jagede dyr til at spise.⁸
Den unge dreng sad ved vinduet og lyttede og tog notater, og i dag er han folkeskolelærer.
Parret har udviklet en stor tro på Frelseren Jesus Kristus og har tillid til frelsesplanen. Deres kærlighed til det længe ventede barn, som døde pludseligt, er større end deres sorg.

Når jeg hører spørgsmålene: »Himmelske Fader, er du virkelig der? Hører du og besvarer hver en bøn [dine børn] beder?«⁹ Vil jeg gerne svare: »Han har været, han er, og han vil altid være der for dig og mig. Jeg er hans søn, han er min Fader, og jeg er ved at lære at være en god far, ligesom han er det.«

Min hustru og jeg forsøger altid at være der for vores børn til enhver tid, under alle omstændigheder og ligegyldigt hvad. Hvert barn er unikt; deres værdi for Gud er stor, og uanset hvilke udfordringer, synder og svagheder de har, så elsker Gud dem, og det gør vi også.

Da jeg modtog dette kald som generalautoritet, var alle mine børn og deres familier samlet i vores hjem til en hjemmeaften den sidste dag før vores rejse til Salt Lake. Der gav vi udtryk for vores kærlighed og taknemmelighed. Efter undervisningen gav jeg hver af mine børn en præstedømmevelsignelse. Alle græd. Efter velsignelserne udtrykte min ældste søn på alles vegne taknemmelighed for den store kærlighed, som vi havde givet dem fra den dag, de blev født, og indtil da.

Velsign jeres børn, uanset om de er 5 eller 50 år gamle. Vær sammen med dem, vær der for dem. Selv om det er et guddommeligt ansvar at forsørge vores børn, må vi ikke glemme at have det sjovt sammen med vores børn.

Vor himmelske Faders kærlighed til hvert enkelt af sine børn er ægte. Han er der for hver enkelt. Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men han gør det. Han og hans Førstefødte er ét i at udføre Faderens gerning og herlighed, »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«¹⁰ De har sendt os Helligånden for at vejlede os, advare os og trøste os, hvis det er nødvendigt.

Han pålagde sin elskede Søn at skabe denne smukke jord. Han instruerede Adam og Eva og gav dem deres handlefrihed. Han har sendt budbringere i årevis, så vi kan modtage hans kærlighed og hans bud.

Han var i den hellige lund og svarede på den unge Josephs oprigtige spørgsmål og kaldte ham ved navn. Han sagde: »Dette er min elskede Søn. Hør ham!«¹¹

Jeg tror, at den største demonstration af Guds kærlighed til os fandt sted i Getsemane, hvor den levende Guds Søn bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil«.¹²

Jeg har bemærket, at den lille del af Jesu Kristi forsoning, som jeg kan forstå, øger min kærlighed til Faderen og hans Søn, mindsker min lyst til at synde og være ulydig og øger min vilje til at blive bedre og gøre det bedre.

Jesus gik uden frygt og uden tvivl til Getsemane, idet han stolede på sin Fader, og velvidende om, at han måtte træde vinpressen alene. Han udholdt al smerte og al ydmygelse. Han blev anklaget, dømt og korsfæstet. Under sin egen smerte og lidelse på korset fokuserede Jesus på sin mors og sin elskede discipels behov. Han ofrede sit liv.

På tredjedagen opstod han. Graven er tom; han står ved sin Faders højre hånd. De håber, at vi vil vælge at holde vores pagter og vende tilbage til deres nærvær. Denne anden prøvestand er ikke vores endelige hjem; vi tilhører ikke dette jordiske hjem, men vi er snarere evige væsener, der gennemlever midlertidige situationer.

Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Han lever, og fordi han lever, vil alle Guds børn leve for evigt. Takket være hans sonoffer, kan vi alle leve sammen med dem. I Jesu Kristi navn. Amen.