Kristi kultur
Vi kan alle påskønne det bedste i vores individuelle jordiske kultur og fuldt ud tage del af den evige kultur, som kommer fra Jesu Kristi evangelium.
Hvilken storslået verden vi lever sammen i, et hjemsted for en mangfoldighed af folk, sprog, kulturer og historie – fordelt over hundredvis af lande og tusindvis af grupper, der hver især er rig på kultur. Menneskeheden har meget at være stolt af og at fejre. Men selvom tillært adfærd – de ting, der præger os ved den kultur, vi er vokset op i – kan være en stor styrke i vores liv, så kan den også til tider være en forhindring.
Det kan virke som om kultur er en så stor del af vores tankegang, at det er umuligt at ændre. Vi føler trods alt, at vores kultur er en stor del af vores identitet, og at den definerer, hvem vi er. Den kan have en så stærk indflydelse på os, at vi ikke ser de menneskeskabte fejl og svagheder i vores egen kultur, hvilket resulterer i en modvilje mod at kassere nogle af vores fædres traditioner. Et overdrevent fokus på vores egen kulturelle identitet kan føre til afvisning af værdifulde – ja endda guddommelige – idéer, egenskaber og adfærd.
For ikke så mange år siden kendte jeg en vidunderlig mand, hvilket kan bidrage til at illustrere denne generelle kulturelle snæversynethed. Jeg mødte ham første gang i Singapore, da jeg var familiens hjemmelærer. Han var en anerkendt professor i sanskrit og tamil og stammede fra det sydlige Indien. Hans vidunderlige hustru og deres to sønner var medlemmer af Kirken, men han havde aldrig tilsluttet sig, ej heller havde han lyttet meget til Kirkens lære. Han var glad for den måde hans hustru og sønner udviklede sig på og støttede dem i deres beslutninger og i deres ansvar i Kirken.
Da jeg tilbød at undervise ham i evangeliets principper og dele vores tro med ham, afslog han først. Det varede lidt, før jeg fandt ud af hvorfor: Han følte, at han i så fald ville forråde sin fortid, sit folk og sin historie! Som han så det, ville han dermed fornægte alt, hvad han var, alt hvad hans familie havde lært ham, hele sin indiske arv. I løbet af de næste måneder talte vi om disse ting. Jeg var fuld af beundring (men ikke overrasket) over, hvordan Jesu Kristi evangelium var i stand til at få ham til at se det på en helt anden måde.
De fleste menneskeskabte kulturer består af både godt og dårligt, konstruktivt og destruktivt.
Mange af verdens problemer, er et direkte resultat af sammenstød mellem forskellige idéer og skikke, som stammer fra menneskers kultur. Men stort set alle konflikter og alt kaos ville hurtigt blegne, hvis blot verden ville acceptere den oprindelige kultur, den som vi alle var i besiddelse af for ikke så længe siden. Denne kultur kan dateres tilbage til vores forudtilværelse. Det var Adams og Enoks kultur. Det var den kultur, som byggede på Frelserens lære i tidernes midte, og den er igen i vore dage tilgængelig for alle kvinder og mænd. Den er enestående. Det er den mest storslåede af alle kulturer og den stammer fra den store plan for lykke, skabt af Gud og gennemført af Kristus. Den forener frem for at opdele. Den heler frem for at ødelægge.
Jesu Kristi evangelium lærer os, at der er et formål med livet. Det, at vi er her, er ikke bare et stort kosmisk uheld eller en fejl. Der er en grund til, at vi er her.
Denne kultur bygger på et vidnesbyrd om, at vores himmelske Fader eksisterer, at han er virkelig, og at han elsker os hver især individuelt. Vi er hans »gerning og [hans] herlighed.« 1 Denne kultur tilslutter sig begrebet ligeværd. Der er ingen kaster eller klasser. Vi er, når alt kommer til alt, brødre og søstre, åndelige børn af vores himmelske Forældre – bogstavelig talt. Der er ingen fordomme eller »os mod dem«-mentalitet i den mest storslåede af alle kulturer. Vi er alle »os«. Vi er alle »dem«. Vi tror på, at vi står til ansvar over for os selv, hinanden, Kirken og vores verden. Forpligtelse og ansvarlighed er vigtige faktorer i vores udvikling.
Barmhjertighed, sand kristuslignende omsorg, er fundamentet for denne kultur. Vi nærer bekymring for andres behov, fysiske og åndelige, og reagerer på disse følelser. Dette fortrænger fordomme og had.
Vi nyder godt af en kultur, der omfatter åbenbaring, fokuseret på Guds ord, som modtages af profeterne (og personligt bekræftes gennem Helligånden). Hele menneskeheden kan kende Guds vilje og tanker.
Denne kultur hylder princippet om handlefrihed. Evnen til at vælge er utrolig vigtig for vores udvikling og vores lykke. At vælge klogt er altafgørende.
Det er en kultur, der omfatter lærdom og studie. Vi søger viden og visdom og det bedste i alle ting.
Det er en troens og lydighedens kultur. Tro på Jesus Kristus er det første princip i vores kultur og lydighed mod hans lærdomme og bud er resultatet. Dette fører til selvdisciplin.
Det er en bønnens kultur. Vi tror ikke alene på, at Gud vil høre os, men også at han vil hjælpe os.
Det er en kultur, der omfatter pagter og ordinancer, høje moralske standarder, ofre, tilgivelse, omvendelse og omsorg for kroppens tempel. Alt dette vidner om vores forpligtelse over for Gud.
Det er en kultur, der er styret af præstedømmet, myndighed til at handle i hans navn, Guds magt til at velsigne sine børn. Den opbygger os og gør os i stand til blive bedre mennesker, ledere, mødre, fædre og ledsagere – og den helliggør hjemmet.
Ægte mirakler findes i overflod i denne, den ældste af alle kulturer, de frembringes af tro på Jesus Kristus, præstedømmets kraft, bøn, forbedring af os selv, sand omvendelse og tilgivelse.
Det er en kultur, der omfatter missionering. Sjæles værdi er stor.
I Kristi kultur bliver kvinder løftet op til deres retmæssige og evige status. De er ikke underlagt mænd, som tilfældet er i mange kulturer i verden i dag, men er jævnbyrdige og lige partnere både her og i det næste liv.
Denne kultur stadfæster princippet om familiens hellighed. Familien er evighedens grundlæggende enhed. Intet offer er for stort, når det gælder familiens fuldkommengørelse, for som vi er blevet belært om: »Ingen anden succes kan erstatte fiasko i hjemmet.« 2 Hjemmet er det sted, hvor det vigtigste arbejde udføres, og hvor den største lykke kan opnås.
I Kristi kultur er der perspektiv – og evigt fokus og vejledning. Denne kultur bekymrer sig om ting af evig værdi. Den stammer fra Jesu Kristi evangelium, som er evigt, og forklarer vores tilværelses hvorfor, hvad og hvor. (Den er inkluderende, ikke ekskluderende). Fordi denne kultur er resultat af, at vi følger vor Frelsers lærdomme, giver den os mulighed for at benytte den helbredende balsam, som vores verden så desperat har brug for.
Sikke en velsignelse det er at være en del af denne storslåede og noble måde at leve på! At være en del af denne, den mest storslåede af alle kulturer, kræver ændringer. Profeterne har lært os nødvendigheden af at opgive alt i vores gamle kultur, som ikke er i overensstemmelse med Kristi kultur. Det betyder dog ikke, at vi behøver at opgive alt. Profeterne har også understreget, at vi er indbudt, hver og en, til at tage vores tro og talenter og viden – alt, hvad der er godt i vores liv og vores individuelle kultur – med os og lade Kirken »føje til det« gennem evangeliets budskab. 3
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er næppe et vestligt samfund ej heller et amerikansk kulturelt fænomen. Det er en international kirke, som det altid har været meningen, at den skulle være. Den er tilmed guddommelig. Nye medlemmer fra forskellige steder i verden bringer mangfoldighed, forskelligartethed og begejstring til vores stadigt voksende familie. Sidste dages hellige overalt fejrer og ærer deres egen kulturelle arv og helte, men nu er de også en del af noget meget større. Kristi kultur hjælper os til at se os selv, som vi virkelig er, og set gennem evighedens linse, når den hærdes med retfærdighed, tjener den til at øge vores evne til at opfylde den store plan for lykke.
Så hvad skete der med min ven? Han blev undervist af missionærerne og sluttede sig til Kirken. Siden da er hans familie blevet beseglet for tid og al evighed i templet i Sydney i Australien. Han har kun opgivet lidt – og fået potentialet til alt. Han fandt ud af, at han stadig kan glæde sig over sin baggrund, stadig være stolt af sin herkomst, sin musik og dans og litteratur, sin mad, sit land og dets folk. Han har fundet ud af, at det ikke er noget problem at integrere det bedste fra sin lokale kultur ind i den mest storslåede af alle kulturer. Han opdagede, at det at bringe det, der er i overensstemmelse med sandhed og retfærdighed fra sit gamle liv, med ind i sit nye liv blot øger hans fællesskab med de hellige og er med til at forene alle i det himmelske samfund.
Vi kan i sandhed alle påskønne det bedste i vores individuelle jordiske kultur og stadig fuldt ud tage del i den ældste af alle kulturer – den originale, den ultimative, den evige kultur, som kommer fra Jesu Kristi evangelium. Sikke en vidunderlig arv vi alle deler. I Jesu Kristi navn. Amen.