Kom og følg mig
Skjulte skatte
Her er eksempler på, hvad I kan finde, når I dykker ned i skrifterne.
Er alle befalinger åndelige?!
Frelseren sagde til profeten Joseph Smith, at »for mig er alle ting åndelige, og ikke på noget tidspunkt har jeg givet en lov, som var timelig« (L&P 29:34).
Timelig betyder noget, der har med den fysiske verden at gøre. Er visdomsordet ikke en »timelig« lov?
Selv disse »timelige« love er også åndelige af mindst to grunde:
-
Når I adlyder en hvilken som helst befaling, kommer I tættere på Helligånden. I føler Guds nærvær og hans kærlighed mere. Det er tydeligvis åndelige velsignelser!
-
Selv de fleste »timelige« love har åndelige velsignelser knyttet specifikt til sig. I visdomsordet bliver vi for eksempel lovet fysisk sundhed (se L&P 89:18, 20), men vi bliver også lovet, at vi vil »finde visdom og store skatte af kundskab, endog skjulte skatte« (L&P 89:19).
Vi forstår ikke helt de måder, hvorpå åndelig sundhed kan påvirke fysisk sundhed – og omvendt. I sidste ende er alle befalinger åndelige, ikke blot fordi Gud er åndelig, men fordi vi er det.
Hvordan ville I have reageret på et missionskald i 1830?
Hvis I tjener på mission i dag, vil I altid have en kammerat og et sted at bo. Hvor end I er kaldet, vil Kirken allerede være til stede der. I ved på forhånd, hvor længe I forventes at tjene.
Intet af dette gjaldt for de første missionærer efter evangeliet blev gengivet!
De mænd, der tog imod kaldelser i begyndelsen af 1830erne, rejste ofte alene og uden megen timelig støtte, da de tog det nyligt gengivne evangelium med sig til steder, hvor ingen havde hørt om det. Deres kaldelser var dybest set: »Gå ud og spred evangeliet, indtil I får andet at vide.«
Og Kirken var først blevet formelt organiseret i 1830 – alle missionærer var også nyomvendte!
Det har stadig sine udfordringer at tjene på en mission. Parley P. Pratt behøvede for eksempel aldrig at bekymre sig om internetdistraktioner. Men hele processen er meget mere jævn, sikrere og mere organiseret nu. Vi bør være taknemlige for de første missionærer, der lagde grundvolden og gjorde det så meget lettere for os at bringe evangeliet til alle nationer.
Når I beder Herren om råd, så vær forberedt på at tage imod det!
Mange beretninger fra skriften er positive eksempler. De viser os, hvad vi skal gøre. Men nogle få hændelser i skrifterne er det, man kunne kalde »advarselshistorier« – eksempler på, hvad man ikke bør gøre.
En af dem er den triste historie om James Covel, som var en præst, der blev præsenteret for evangeliet og sagde, at han ville adlyde enhver befaling, Herren gav ham gennem profeten Joseph Smith.
Afsnit 39 i Lære og Pagter er præcis, hvad han bad om: En åbenbaring til ham personligt, der fortalte ham, hvad Herren ønskede, at han skulle gøre, og hvad hans velsignelser ville blive for at gøre det (se L&P 39:10-13).
Afsnit 40 er den skuffende epilog: Han gjorde det ikke. »Og han modtog ordet med glæde, men straks fristede Satan ham; og frygten for forfølgelse samt verdens bekymringer fik ham til at fornægte ordet« (L&P 40:2).
Bror Covel brød den pagt, han havde indgået (se L&P 40:3). Vi kan måske føle med ham – han blev bedt om at træffe den meget svære beslutning om at forlade en kirke, hvor han havde været præst i 40 år! Men vi kan også lære af hans fejl.