Hvordan bliver I fyldt op, når I føler jer tomme indeni?
Jeg led af depression og havde problemer med min familie. Det var en af de sværeste perioder i mit liv. Der var ingen samhørighed i min familie, og vi kom ikke godt ud af det med hinanden. Jeg overvejede ting som: »Hvilken grund er der til at fortsætte? Hvorfor er jeg her?« Jeg følte mig meget tom.
Så blev jeg introduceret til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Min ven, der inviterede mig med i kirke, stræber altid efter at efterleve evangeliet og at dele det med andre. Hun fulgte Helligånden ved at invitere mig med i kirke. Den tid, jeg tilbragte i kirken, var rigtig dejlig. At deltage i seminar med mine klassekammerater fyldte mig med en masse kærlighed. Efter otte måneder med at lære Kirken at kende og lære om Jesus Kristus blev jeg døbt.
Jeg følte, at Jesus Kristus reddede mig fra mange svære ting, som jeg gik igennem i den tid. Jeg ved, at det var ham, der fik mig igennem det.
Alessia H. er 16 år og fra El Oro i Ecuador
Hun kan godt lide at ride på heste, være sammen med sin familie og dyrke ekstremsport.