Kun digitalt: Tjenestemissioner
Der er altid en måde at tjene på
Herren har kaldet os til at tjene. Han kender os og vores evner.
Jeg blev kaldet til at tjene som missionær og fik til opgave at tjene i Florianópolis-missionen i Brasilien. Jeg var der i syv måneder og endte med at vende tidligt hjem. Da jeg skulle hjem, bad jeg en bøn til vor himmelske Fader om ikke at afløse mig som missionær. Da jeg havde bedt, følte jeg Ånden fortælle mig, at det hele nok skulle gå.
Jeg stolede på min bøn
I løbet af den første uge, jeg var hjemme, stolede jeg på det, jeg havde følt, efter jeg havde bedt i lufthavnen. Jeg begyndte at hjælpe til i templets butik. Da jeg fik mulighed for at mødes med min stavspræsident, blev han meget glad for at høre om min tjeneste og sagde, at han ikke ville afløse mig. Jeg blev derefter udpeget til at være tjenestemissionær i min hjemmission, Recife Nordøst-missionen.
Sådan ser det ud for mig
Min tjenestemission omfatter forskellige opgaver. I løbet af ugen hjælper jeg til i tempelbutikken, på tempelkontoret og i tempelvaskeriet. Der er altid noget at lave i templet – missionærerne sidder aldrig stille.
Om lørdagen hjælper jeg til i institut. Jeg deltog i instituts missionærforberedelsesklasse for at fortælle om det, jeg havde lært på missionen – det føltes virkelig godt at fortælle om det. Jeg hjælper også med at uddele mad til eleverne efter undervisningen.
Udover mine specifikke opgaver bruger jeg mine sociale netværk til at dele evangeliet. Jeg har en hjemmeside, jeg lavede, da jeg var 17 år gammel, der fortæller om ungdomsprogrammet.
Opbygning af hans rige
Herren har kaldet os til at tjene. Han kender os og vores evner. Tjenestemissioner er inspireret af Herren, og hvis I har fået til opgave at tjene på en, er det fordi, Herren har brug for jeres hjælp til at opbygge sit rige.
Selv hvis jeg er ked af det eller står over for vanskeligheder, kan jeg virkelig godt lide, når jeg fuldfører hver måned af min mission, og jeg kan reflektere over, hvordan jeg er vokset og er blevet styrket i løbet af den tid. Jeg elsker min mission. Den er virkelig inspireret af Herren.