Spørgsmål og svar
»Hvordan kan jeg få tid til åndelige ting, når jeg har så mange andre gøremål i min hverdag?«
»Jeg forsøger at organisere de ting, jeg skal gøre i noterne på min mobiltelefon. Jeg prioriterer altid at studere mine skrifter, og så laver jeg mine lektier. Når jeg studerer skrifterne først, forstår jeg mine lektier bedre, og jeg finder fred i min dag.«
Adara L. er 15 år og fra Mérida i Mexico
»Umiddelbart efter jeg vågner om morgenen, læser jeg mine skrifter og beder mine bønner. Jeg synes altid, at det er lettere at læse og bede om morgenen i stedet for at forsøge at presse det ind i min travle tidsplan. Jeg har lagt mærke til, at når jeg gør det, så får jeg større styrke til at modstå fristelse og har en mere positiv attitude.«
Catelyn E. er 17 år og fra Californien i USA
»Det er noget jeg personligt kæmper med, så jeg tror, man virkelig skal overveje, hvad Jesus har gjort for en og derefter gøre en dyd ud af at hellige en del af sin dag til ham. Når man overvejer, hvad han har gjort for en, så er det nemt at sætte noget tid af til bøn og studium af skriften.«
Averi J. er 14 år og fra Arizona i USA
»Jeg kan få tid til åndelige ting ved at skære ned på brug af elektronik. Ved at skære ned på brugen af elektronik bruger jeg den tid, jeg engang spildte, på mere produktive ting for Herren. Elektronik kan altid tilsidesættes, i modsætning til vores skrifter.«
Juliette J. er 14 år og fra Texas i USA
»For mig er nøglen at gøre åndelige ting at gøre dem før, jeg gør andre ting. Det er ikke altid nemt, især fordi der ikke er nogen frist for studium af skriften på samme måde, som der er for lektier. Men ligesom med tiende har jeg indset, at hvis jeg giver Herren min tid først, har jeg nok tid tilbage til alt andet.«
Jacob N. er 19 år og fra Iowa i USA
Digitalt ekstraindhold:
»Noget, der har hjulpet mig, er at fokusere på mine prioriteter. Der er altid vigtige ting at lave, men få af dem er så vigtige, at åndelige aktiviteter ikke kan udsætte dem for en stund. Når jeg sætter åndelige ting først, oplever jeg, at der oftest er tid nok til det andet.«
Emmett C. er 17 år og fra Utah i USA
»Hvis I virkelig kæmper med at finde tid til Herren kan I måske overveje at fjerne noget fra jeres liv, der forhindrer jer i at føle Ånden og fokusere på Gud. Et eksempel på dette er sociale medier. Hvor meget tid bruger I på at kigge igennem sociale medier? Hvis I fjerner den tid, I bruger på sociale medier, vil I måske blive overrasket over, hvor meget tid I kan få til at fokusere på Herren i løbet af jeres dag.«
Kimber Leigh D. er 17 år og fra Tennessee i USA
»Jeg læser skrifterne i bussen, når jeg har tid til det. Mens jeg gør mig klar til skole, lytter jeg samtidig til kirkesalmer og konferencetaler.«
Emma S. er 13 år og fra Utah i USA
»En ting I bør gøre, er at forsøge at gøre studium af skriften til en del af jeres daglige tidsplan. I kan gøre dette, før I går i seng. I kunne vågne lidt tidligere, så I kan læse, før I går i skole eller til seminar. I kan lytte kirkemusik, mens I laver lektier eller andre daglige sysler. Dette hjælper med at føle Guds kraft, selv når I foretager jer andre ting. Desuden bør I bede om hjælp fra jeres forældre eller biskop. Husk, at Gud altid vil hjælpe jer med at gøre ham til en del af jeres liv, hvis I beder ham om hjælp og vejledning.«
Colton N. er 13 år og fra Utah i USA