Unge stemmer

At miste noget og finde Frelseren

Gi Hyun M. er 16 år og fra Laguna i Filippinerne

Hun elsker at synge salmer, lytte til musik og forkynde for de unge.

Førhen brød jeg mig ikke om at gå i kirke, fordi jeg ikke følte, at jeg havde nogen venner derhenne. I skolen havde jeg venner, jeg kunne grine sammen med. Men jeg følte, at de unge kvinder i kirken var anderledes end mig eller måske ikke kunne lide min personlighed. Jeg begyndte at foregive, at jeg sov, så jeg kunne slippe for at gå i kirke.

Så kom COVID-19-pandemien, og vi gik gennem en periode, hvor vi mistede ting. Jeg bor sammen med min mor og bedstemor. Min mor mistede sit job, og vi troede, vi ville blive nødt til at opgive vores hjem. Jeg begyndte at lede efter et billigere sted at bo, men jeg kunne ikke finde noget. I stedet fandt jeg Frelseren.

Kirken begyndte at sende gudstjenester online, og min mor vækkede mig, så jeg kunne se med, hvilket hjalp mig til at »lade som om, indtil det lykkedes.« Jeg følte, at Frelseren rakte ud til mig, selv om jeg ikke rakte ud til ham. Og da jeg begyndte at række ud til ham, gjorde han det lettere at gribe fat i hans hånd. At miste noget, hjalp mig med at finde Frelseren.

Vores biskop gav mig en kaldelse, og de andre unge kvinder blev mine venner, fordi jeg åbnede mig for dem. Eftersom jeg havde følt, at jeg ikke havde venner, indså jeg, at andre måske også oplever dette. Det fik mig til at tænke, at jeg burde være den, der tog initiativ og rakte ud først.

Jeg husker, da det var min tur til at hjælpe med at undervise i kirken. Indeni havde jeg ikke rigtig lyst til at gøre det. Men efter at jeg gjorde det, og det gik godt, følte jeg glæde. Det lærte mig, at evangeliet er virkelig smukt. Det føles ubeskriveligt på en god måde.

I sidste ende hjalp Herren min mor med at finde et nyt job. Heldigvis bor vi stadig i vores hjem, og Frelseren gjorde det til et helligere sted. Jeg griner også stadig sammen med mine venner i skolen. Men intet slår den glæde Frelseren tilbyder.