2022
Teknologi, indsamlingen og dig
Oktober 2022


»Teknologi, indsamlingen og dig«, Til styrke for de unge, okt. 2022.

Hjælp til livet

Teknologi, indsamlingen og dig

I er en del af Herrens bataljon af unge. Og teknologi kan hjælpe!

Kender I det, når man finder to ting, der bare passer sammen, som den perfekte kombination af peanut butter og chokolade eller tortillachips og salsa? Kombinationen bringer så meget glæde!

Vores profet har opfordret os til at indsamle Israel, til at tilslutte os »den største udfordring, den største sag og det største værk på jorden.«1 Hvordan ville det se ud, hvis man kombinerede arbejdet med at indsamle Israel med teknologi?

Da præsident Russell M. Nelson opfordrede jer til at hjælpe til med at indsamle Israel, kom han med adskillige opfordringer. Lad os se på fem principper, der er baseret på disse opfordringer, mens vi har teknologi i tankerne.

Billede
dreng med kæmpestor mobiltelefon

Illustrationer: Jarom Vogel

1 Kobl fra for at komme i kontakt

Vores profet opfordrede os først til en syv dages faste fra de sociale medier. Jeg elskede det! Sommetider er vi nødt til at skrue ned for alt for virkelig at kunne høre.

Når jeg tager mig tid til at være stille, kan jeg føle Helligåndens fred. Og ofte kommer der en tilskyndelse om en, som vor himmelske Fader har brug for, at jeg tjener. Hvis I kobler jer fra de sociale medier for at komme i kontakt med Ånden, kan det give jer nye ideer og vejledning.

Billede
en ung kvinde med kalender

2 Opgiv lidt for at give en masse

Præsident Nelsons anden opfordring var at »give et ugentligt offer af tid til Herren«, at »opgiv[e] noget … I kan lide at lave, og brug[e] den tid til at hjælpe med at indsamle Israel.«2

Når I overvejer, hvad I kan opgive, så tænk også på det som at give til Herren og hans værk. Kan I opgive at se den seneste dansevideo og bruge den tid med teknologi til indeksering, slægtshistorie, studium af evangeliet eller til at dele det, I lærer, med andre?

Jeg lover jer, at det, I tror, I ofrer, ikke vil være noget i forhold til de velsignelser, I modtager.

Billede
ung mand lyser med telefon

3 Stå fast

Præsident Nelsons næste opfordring var at lave en »grundig evaluering af jeres liv med Herren«3 for at sikre, at I er på pagtens sti. En del af at indsamle Israel er selv at komme Frelseren nærmere!

Der er så meget godt på internettet. Men det er ingen hemmelighed, at der også er meget skadeligt indhold. At stå fast betyder altid at være årvågen. Når I lytter til Helligåndens tilskyndelser, vil I vide, når noget er upassende, nedværdigende eller bare spild af tid. Bed vor himmelske Fader om at øge jeres opmærksomhed og give jer styrke til at vende jer bort eller slukke for det.

Billede
en ung kvinde beder

4 Se op og ræk ud

Vores profet opfordrede os så til »dagligt [at bede] om, at alle Guds børn må modtage velsignelserne i Jesu Kristi evangelium.«4 Ja, han spurgte jer, fordi I er en del af dette store værk, og jeres bønner gør en forskel.

Se op fra jeres telefon og se på dem omkring jer. Se op mod himlen for at søge vejledning til, hvordan I kan hjælpe. Ræk så ud – hvad enten det er via video, sms, opslag, opkald eller samtale – og gør jeres bønner og Herrens tilskyndelser til virkelighed.

Billede
en smartphone i en nogens hænder

5 Vær et lys

Til sidst opfordrede præsident Nelson os til at »stå frem. Vær anderledes. Vær et lys.«5 Og det omfatter også, hvordan I bruger teknologi! Husk, at I er elskede børn af himmelske forældre med guddommelige egenskaber og en evig skæbne. Lad jeres lys skinne i alle situationer.

Præsident Nelson afsluttede sine opfordringer med en påmindelse om, at »I er blandt de bedste, Herren nogensinde har sendt til denne verden. I har evnen til at være klogere og mere vise og påvirke verden mere end nogen tidligere generation!«6

Når I bruger teknologi til det gode, vil I være en vigtig del af Herrens bataljon, der stræber efter at indsamle Israel. Verden har brug for jeres godhed og Herrens lys! Se, det er en kraftfuld kombination!

Noter

  1. Russell M. Nelson, »Zions ungdom« (verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, s. 8, https://www.churchofjesuschrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan)

  2. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, s. 15.

  3. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, s. 15.

  4. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, s. 16.

  5. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, s. 16.

  6. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, s. 16-17.