Lytter I til konferencen med ørerne – eller med hjertet?

Stephanie E. Jensen

Kirkens tidsskrifter

Personlig åbenbaring handler om at lytte til Ånden med hjertet.

Billede

mand ser på konferencen på tv hen over skulderen

Generalkonferencetaler hjælper mig til at føle Helligånden. At lytte til konferencen giver os mulighed for at føle Guds kærlighed og få åndelig inspiration.

Og fordi talerne vidner om sandheden, bliver Ånden budt ind i hjertet og sindet hos alle tilstedeværende (se Alma 31:5), hvilket giver os mulighed for at forstå Gud og hans hensigter lidt bedre (se L&P 76:5-10).

Men nogle gange er der forstyrrelser eller andre udfordringer, der kan gøre det svært at modtage åndelige indtryk under konferencen. Måske føler I jer skuffede over, at jeres tro ikke blev styrket, eller at jeres spørgsmål ikke blev besvaret.

Hvad gør I så?

Vi kan begynde med at overveje, om der er noget, der gør det svært for os at fokusere. Vi kan sikre os, at vi ikke bare lytter med vores ører, men at vi grunder over de tilskyndelser og følelser, der kommer ind i vores sind og hjerte. For at lytte med hjertet kan vi bede om hjælp til at forstå, hvordan budskaberne kan gælde os personligt (se L&P 8).

At forstå personlig åbenbaring, og hvordan den relaterer til budskaber fra Guds tjenere, kan hjælpe os til at vide, hvad det betyder at lytte med vores sind og hjerte.

Guds plan, jeres lykke

Personlig kommunikation mellem jer og vor himmelske Fader er det, vi kalder personlig åbenbaring. Og den er personlig. Som ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Personlig åbenbaring tilhører med rette den enkelte. Man kan fx få åbenbaring om, hvor man skal bo, hvilken karriere man skal følge, eller hvem man skal gifte sig med. Kirkens ledere kan undervise i læresætninger og give inspirerede råd, men ansvaret for disse beslutninger ligger hos os. Det er vores åbenbaring at modtage.«¹

Gud kan tale direkte til jeres sind og hjerte om personlige anliggender, men I må være villige til at høre ham (se Jak 1:5). I har stadig handlefrihed. Men hans plan for lykke kan kun gøre jer lykkelige, hvis I vælger at komme ham nærmere.

Præsident Russell M. Nelson spurgte os for nylig: »Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? Vil I lade hans ord, hans bud og hans pagter påvirke, hvad I foretager jer hver dag? Vil I give hans røst højere prioritet end nogen anden?«²

Jeres villighed til at lytte til Guds røst vil i høj grad afgøre, hvor meget I rent faktisk kan høre ham. Selv hvis I blot ønsker at være villige lige nu, så »lad da det ønske virke i jer« (Alma 32:27) for at forandre jeres hjerte.

Billede

mand griber et hjerte, der kommer fra fjernsynet

Profeter taler sandt

Nogle har fejlagtigt taget den »personlige« del af personlig åbenbaring lidt for langt. De hævder fejlagtigt, at profeternes og apostlenes lærdomme ikke gælder for alle – at vi selv kan beslutte, hvad der gælder for os, og »at sandheden er noget relativt – at hver person selv bør afgøre, hvad der er sandt«. Som præsident Nelson har advaret os: »En sådan tro er blot ønsketænkning hos dem, der fejlagtigt tror, at de ikke også skal stå til ansvar over for Gud.«³

Gud kalder profeter og apostle til at stå som vidner om Jesus Kristus, til at tale sandt og til at lede sit riges anliggender på jorden. Og de har accepteret disse kaldelsers ansvar. (Se L&P 107:23).

Sandhed er Åndens sprog, så når vi hører evige sandheder vidnet om frimodigt og ligefremt, kommer Helligånden for at få os til at forstå absolutheden og skønheden i disse sandheder. Ånden kan også hjælpe os til at forstå, hvordan sandheden af vores lederes ord gælder for os hver især.

Ældste Renlund har sagt: »Jeg opfordrer jer til at have tillid til at kræve personlig åbenbaring for jer selv og forstå, hvad Gud har åbenbaret, i overensstemmelse med de skrifter og bud, som han har givet gennem sine udpegede profeter, og inden for jeres eget ansvarsområde og jeres egen handlefrihed.«⁴

Deres største ønske

Nogle gange kan I føle jer usikre på, hvad profeten og apostlene lærer os. Eller I kan have svært ved at forstå, hvordan deres ord gælder for jer. Husk i disse øjeblikke, at deres kaldelse er at hjælpe jer, vor himmelske Faders dyrebare børn, med at finde tilbage til ham.

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet: »Vi bør ikke blive foruroliget, når Herrens tjeneres ord modsiger det, som folk i verden tænker, og sommetider vores egen måde at tænke på … Deres største ønske er at behage Herren og hjælpe Guds børn med at vende tilbage i hans nærhed.«⁵

Fokus på profeternes og apostlenes kærlige ønske vil ændre, hvordan I modtager deres ord. Erkendelsen af deres kærlighed til og hengivenhed for vor himmelske Fader, Frelseren og jeres frelse vil hjælpe jer til at være mere villige til at lade deres ord nå jeres hjerte.

Det kan være svært at være en Jesu Kristi discipel i de sidste dage. Det kan være svært at høre råd fra talerstolen, som vi ikke altid ønsker eller føler os forberedt på at høre, især når stemmer i verden ofte blot fortolker profeternes råd som en anden liste over regler eller begrænsninger.

Men Herren giver os i virkeligheden profeter og apostle til at vejlede os til at leve så godt og glædeligt et liv, som muligt. De tvinger os ikke til at følge deres råd. De kommer i stedet med opfordringer, hjælper os til at forstå, hvorfor Herren har høje standarder for sine disciple og hjælper os til at styrke vores tro på Gud.

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har for nylig sagt: »Er det forkert at have regler? Selvfølgelig ikke. Vi har alle brug for dem hver dag. Men det er forkert kun at fokusere på regler i stedet for at fokusere på Frelseren. I er nødt til at vide hvorfor og hvordan, og så overveje konsekvenserne af jeres valg …

Vigtige timelige og åndelige valg bør ikke kun være baseret på personlige præferencer, eller på hvad der er belejligt eller populært. Herren siger ikke: ›Gør, hvad du vil.‹

Han siger: ›Lad Gud råde.‹«⁶

Jesus Kristus er vores styrke, og hans profeter og apostle leder os tilbage til ham. De hjælper os til at søge ham efter bedste evne, så vi kan opnå alle de velsignelser, Gud har i vente til os.

Gå på pagtens sti med tillidsfuldhed

Med tro på Jesus Kristus og et villigt hjerte kan I kende sandheden af alt (se Moro 10:4-5). Når I lytter til profeterne og apostlene, kan I forstå Åndens hvisken gennem personlig åbenbaring.

I har ledere, der er udvalgt af Gud og kvalificerede til at hjælpe jer. De kan om nødvendigt lede jer tilbage til pagtsstien. De kan hjælpe jer med at holde fast, hvis det er svært lige nu. Og uanset hvordan jeres fortid har været, kan de hjælpe jer med at vende jer til Jesus Kristus og gå tillidsfuldt på pagtsstien.

Ældste Andersen har vidnet således: »Der er en skattekiste med himmelsk vejledning, som venter på, at I opdager dem i talerne ved generalkonferencen. Prøven, vi alle står over for, er, hvordan vi giver agt på det, vi hører, det, vi læser, og det, vi føler.«⁷

Hvis I lytter til Guds budskaber med åbne ører og et åbent hjerte, vil I få jeres vidnesbyrd til at vokse. I vil kende sandheden af evangeliet og tro på Herrens profeters og apostles myndighed. I vil virkelig finde og leve det bedste liv – det liv vor himmelske Fader ønsker, at I lever, fordi han elsker jer.

Er det Ånden eller bare mig?

Det kræver en indsats at anvende personlig åbenbaring i praksis. Der er ikke alene forskellige måder at modtage åbenbaring på, men forskellige mennesker kan få forskellige svar under forskellige omstændigheder. I øjeblikke, hvor I tror, at I har hørt Ånden tale til jer, og I har modtaget et svar eller en tilskyndelse, kan I måske sætte spørgsmålstegn ved, om I lytter til jeres egne tanker i stedet for Helligånden.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»Husk Nefis ord: ›Jeg blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad jeg skulle gøre. Alligevel,‹ sagde han, ›gik jeg af sted‹ [1 Ne 4:6-7].

Og det må vi også. Vi må have tillid til vores første tilskyndelse. Nogle gange rationaliserer vi; vi overvejer, om vi fik en åndelig tilskyndelse, eller om det blot var vores egne tanker. Når vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved, eller tilmed dobbelt spørgsmålstegn ved vores følelser, og det gør vi alle, så afviser vi Ånden, og vi betvivler guddommeligt råd. Profeten Joseph Smith belærte om, at hvis I lytter til den første tilskyndelse, så vil I gøre det rigtige ni ud af ti gange« (Guds gode Helligånd, Liahona, maj 2017, s. 95-96).