Abrahams Bog 4
    Footnotes
    Theme

    Kapitel 4

    Guderne planlægger skabelsen af jorden og alt liv på den – Der bliver redegjort for deres planer for de seks skabelsesdage.

    1 Og da sagde Herren: Lad os stige ned. Og de steg ned i abegyndelsen, og de, det vil sige Guderne, borganiserede og formede himlene og jorden.

    2 Og jorden var, efter at den var blevet formet, tom og øde, for de havde ikke formet andet end jorden; og mørke herskede over dybets overflade, og Gudernes Ånd arugede over vandenes overflade.

    3 Og de (Guderne) sagde: Lad der blive lys; og der blev lys.

    4 Og de (Guderne) begreb lyset, for det var klart; og de skilte lyset, eller lod det skille, fra mørket.

    5 Og Guderne kaldte lyset Dag, og mørket kaldte de Nat. Og det skete, at fra aften til morgen kaldte de nat; og fra morgen til aftenen kaldte de dag; og dette var den første, eller begyndelsen, af det, som de kaldte dag og nat.

    6 Og Guderne sagde også: Lad der blive en akuppel midt i vandene, og den skal skille vandene fra vandene.

    7 Og Guderne gav kuplen ordre, så den skilte de vande, som var under kuplen, fra de vande, som var over kuplen; og sådan skete det, ganske som de gav ordre til.

    8 Og Guderne kaldte kuplen aHimmel. Og det skete, at det var fra aften til morgen, som de kaldte nat; og det skete, at det var fra morgen til aften, som de kaldte dag; og dette var den banden tidsperiode, som de kaldte nat og dag.

    9 Og Guderne gav ordre og sagde: Lad avandene under himlen blive samlet på bét sted, og lad jorden komme tør op; og sådan skete det, sådan som de gav ordre til.

    10 Og Guderne kaldte det tørre land Jord; og vandet, der var blevet samlet, kaldte de aStore Vande; og Guderne så, at de blev adlydt.

    11 Og Guderne sagde: Lad os berede jorden til at afrembringe græs, urten, der sætter frø, frugttræet, der bærer frugt efter sin art med frø i sig, som frembringer træer af samme art, på jorden; og sådan skete det, ganske som de gav ordre til.

    12 Og Guderne organiserede jorden, så den kunne frembringe græs af dets eget frø, og urten, så den af sit eget frø kunne frembringe urter, som satte frø efter sin art; og jorden, så den af træets eget frø kunne frembringe træer, som bærer frugt med frø i sig, som kun kunne frembringe det samme efter sin art; og Guderne så, at de blev adlydt.

    13 Og det skete, at de gav dagene numre; fra aften til morgen kaldte de nat; og det skete, at fra morgen til aften kaldte de dag; og det var den tredje tidsperiode.

    14 Og Guderne organiserede alysene på himmelkuplen og lod dem skille dagen fra natten, og de organiserede dem, så de kunne tjene til tegn og til årstider og til dage og til år;

    15 og organiserede dem, så de kunne tjene som lys på himmelkuplen til at give lys på jorden; og sådan skete det.

    16 Og Guderne organiserede de to store lys, det astørste lys til at herske over dagen og det mindste lys til at herske over natten; sammen med det mindste lys satte de også stjernerne;

    17 og Guderne satte dem på himmelkuplen til at give lys på jorden og til at herske over dagen og over natten og til at lade lyset skille fra mørket.

    18 Og Guderne holdt øje med det, som de havde givet ordre, indtil det adlød.

    19 Og det skete, at det var fra aften til morgen, at det var nat; og det skete, at det var fra morgen til aften, at det var dag; og det var den fjerde tidsperiode.

    20 Og Guderne sagde: Lad os berede vandene til i rigt mål at frembringe de skabninger, som rører sig og har liv; og fuglene, så de kan flyve over jorden i himlens åbne kuppel.

    21 Og Guderne beredte vandene, så de kunne frembringe store ahvaler og hver levende skabning, som rører sig, og som vandene i rigt mål skulle frembringe efter deres arter; og alle vingede fugle efter deres arter. Og Guderne så, at de ville blive adlydt, og at deres plan var god.

    22 Og Guderne sagde: Vi vil velsigne dem og lade dem blive frugtbare og mangfoldiggøre sig og opfylde vandene i havene, eller de astore vande; og lade fuglene mangfoldiggøre sig på jorden.

    23 Og det skete, at det var fra aften til morgen, som de kaldte nat; og det skete, at det var fra morgen til aften, som de kaldte dag; og det var den femte tidsperiode.

    24 Og aGuderne beredte jorden til at kunne frembringe den levende skabning efter sin art: kvæg og krybende dyr og jordens vilde dyr efter deres arter; og sådan skete det, ganske som de havde sagt.

    25 Og Guderne organiserede jorden til at kunne frembringe vilde dyr efter deres arter og kvæg efter dets arter og alt, der kryber på jorden, efter dets arter; og Guderne så, at de ville adlyde.

    26 Og Guderne arådførte sig med hinanden og sagde: Lad os stige ned og forme bmennesket i vort cbillede, så de ligner os; og vi vil give dem herredømme over havets fisk og over luftens fugle og over kvæget og over hele jorden og over hvert krybende dyr, der kryber på jorden.

    27 aGuderne steg ned for at organisere mennesket i deres eget billede, for at forme det i Gudernes billede, for at forme dem som mand og kvinde.

    28 Og Guderne sagde: Vi vil velsigne dem. Og Guderne sagde: Vi vil lade dem blive frugtbare og mangfoldiggøre sig og opfylde jorden og underlægge sig den og have herredømme over havets fisk og over luftens fugle og over hvert levende dyr, som rører sig på jorden.

    29 Og Guderne sagde: Se, vi vil give dem hver urt, som sætter frø, og som vokser frem på hele jordens overflade, og hvert træ, som bærer frugt; ja, frugten af træet, som sætter frø, den vil vi give dem; den skal de have til aføde.

    30 Og til hvert af jordens vilde dyr og til hver af luftens fugle og til alt, der kryber på jorden, se, dem vil vi give liv, og vi vil også give dem hver grøn urt til føde, og alt dette skal organiseres således.

    31 Og Guderne sagde: Vi vil gøre alt, hvad vi har sagt, og organisere dem; og se, de skal være meget lydige. Og det skete, at det var fra aften til morgen, som de kaldte nat; og det skete, at det var fra morgen til aften, som de kaldte dag; og de gav den asjette tidsperiode nummer.