Mormons Bog 8
    Footnotes

    Kapitel 8

    Lamanitterne opsporer og udrydder nefitterne – Mormons Bog vil komme frem ved Guds kraft – Der udtales et ve over dem, der udslynger vrede og strid imod Herrens værk – Den nefitiske optegnelse vil komme frem på en dag med ugudelighed, forfald og frafald. Omkring 400–421 e.Kr.

    1 Se, jeg, aMoroni, afslutter min far Mormons boptegnelse. Se, jeg har kun lidt at skrive, noget, som min far har befalet mig.

    2 Og se, det skete, at efter det astore og kolossale slag ved Cumora, se, de nefitter, som var undsluppet til landet mod syd, blev jaget af blamanitterne, indtil de alle var blevet slået ihjel.

    3 Og min far blev også dræbt af dem, og kun jeg er aalene tilbage for at skrive den sørgelige beretning om udryddelsen af mit folk. Men se, de er borte, og jeg opfylder min fars befaling. Om de vil slå mig ihjel, ved jeg ikke.

    4 Derfor vil jeg skrive og skjule optegnelserne i jorden; og hvor jeg så går hen, er uden betydning.

    5 Se, min far har udfærdiget adenne optegnelse, og han har skrevet, hvad hensigten var dermed. Og se, jeg ville også skrive den, hvis jeg havde plads på bpladerne, men det har jeg ikke; og malm har jeg ikke, for jeg er alene. Min far er blevet slået ihjel i kamp og alle mine slægtninge, og jeg har ingen venner, ej heller noget sted at gå hen; og hvor længe Herren vil tillade, at jeg skal leve, ved jeg ikke.

    6 Se, der er gået afire hundrede år siden vor Herres og frelsers komme.

    7 Og se, lamanitterne har jaget og dræbt mit folk nefitterne fra by til by og fra sted til sted, indtil de ikke mere er til; og stort har deres afald været; ja, stor og forunderlig er udryddelsen af mit folk, nefitterne.

    8 Og se, det er Herrens hånd, som har gjort det. Og se også, lamanitterne ligger i akrig, den ene med den anden; og dette lands overflade er ét vedvarende kredsløb af mord og blodsudgydelse, og ingen kender enden på krigen.

    9 Og se nu, jeg siger ikke mere angående dem, for der er er ingen, bortset fra lamanitter og arøvere, der er tilbage på landets overflade.

    10 Og der er ingen, der kender den sande Gud, bortset fra Jesu adisciple, som forblev i landet, indtil folkets ugudelighed blev så stor, at Herren ikke ville tillade dem at bblive hos folket; og om de er på landets overflade, ved ingen.

    11 Men se, min afar og jeg har set dem, og de har betjent os.

    12 Og den, som modtager denne optegnelse og ikke fordømmer den på grund af de ufuldkommenheder, som findes i den, han skal kende til det, der er astørre end dette. Se, jeg er Moroni; og var det muligt, ville jeg kundgøre alt for jer.

    13 Se, jeg holder op med at tale angående dette folk. Jeg er Mormons søn, og min far var aefterkommer af Nefi.

    14 Og jeg er den, som askjuler denne optegnelse til Herren; pladerne er i sig selv ikke af nogen værdi ifølge Herrens befaling. For han siger i sandhed, at ingen skal få dem for at bskaffe sig vinding; men optegnelsen derpå er af stor værdi, og den, som bringer den frem i lyset, ham vil Herren velsigne.

    15 For ingen kan have magt til at bringe den frem i lyset, undtagen det bliver givet ham af Gud, for Gud vil, at det skal blive gjort aalene med hans ære for øje eller til gavn for Herrens fordums og længe spredte pagtsfolk.

    16 Og velsignet være ahan, som bringer den frem i lyset, for den skal blive bbragt frem fra mørket til lyset i overensstemmelse med Guds ord; ja, den skal blive bragt frem fra jorden, og den skal skinne fra mørket og komme til folkets kundskab; og det skal blive gjort ved Guds kraft.

    17 Og hvis der er afejl deri, så er det et menneskes fejl. Men se, vi ved ikke af nogen fejl; alligevel ved Gud alt; lad derfor den, som bfordømmer, passe på, at han ikke kommer i fare for helvedes ild.

    18 Og den, som siger: Vis mig den, ellers skal I blive slået – lad ham passe på, at han ikke befaler det, som er forbudt af Herren.

    19 For se, den, som adømmer overilet, skal selv blive dømt overilet, for efter hans gerninger skal hans løn være; derfor skal den, der slår, selv blive slået af Herren.

    20 Se, hvad skriftstedet siger: Mennesket skal ikke slå, ej heller skal han dømme; for dommen er min, siger Herren, og hævnen er også min, og jeg vil gengælde.

    21 Og den, der udslynger vrede og stridigheder mod Herrens værk og mod Herrens pagtsfolk, som er Israels hus, og som vil sige: Vi vil tilintetgøre Herrens værk, og Herren vil ikke erindre sin pagt, som han har sluttet med Israels hus – han er i fare for at blive hugget om og kastet i ilden;

    22 for Herrens evige aformål skal rulle videre, indtil alle hans løfter er blevet opfyldt.

    23 Gransk aEsajas’ profetier. Se, jeg kan ikke skrive dem. Ja, se, jeg siger jer, at de hellige, som er gået forud for mig, og som har ejet dette land, skal bråbe, ja, fra støvet vil de råbe til Herren; og så sandt som Herren lever, vil han erindre den pagt, som han har sluttet med dem.

    24 Og han kender deres abønner, at de var for deres brødres vel. Og han kender deres tro, for i hans navn kunne de flytte bbjerge, og i hans navn kunne de få jorden til at ryste, og ved hans ords kraft fik de cfængsler til at styrte til jorden; ja, selv den brændende ovn kunne ikke volde dem skade, ej heller vilde rovdyr eller giftige slanger, på grund af hans ords kraft.

    25 Og se, deres abønner var også for ham, som Herren ville lade bringe dette frem.

    26 Og ingen behøver at sige, at dette ikke skal komme frem, for det skal det visselig, for Herren har sagt det; for aop af jorden skal det komme ved Herrens hånd, og ingen kan forhindre det, og det skal ske på en dag, da det vil blive sagt, at bmirakler er hørt op; og det skal være som om, nogen talte cfra de døde.

    27 Og det skal ske på en dag, da de helliges ablod skal råbe til Herren på grund af bhemmelige sammensværgelser og mørkets gerninger.

    28 Ja, det skal ske på en dag, da Guds kraft skal blive forkastet, og akirker skal blive fordærvede og være indbildske i hjertets stolthed; ja, på en dag, da kirkeledere og lærere vil hæve sig i hjertets stolthed, så de endog misunder dem, som tilhører deres kirker.

    29 Ja, det skal ske på en dag, da aman skal høre om ild og uvejr og brøgdis i fremmede lande;

    30 og man skal også høre om akrige, rygter om krige og jordskælv på forskellige steder.

    31 Ja, det skal ske på en dag, da der vil være store forureninger på jordens overflade; der skal være mord og røveri og løgn og bedrageri og utugtigheder og alle slags vederstyggeligheder; og da skal der være mange, der skal sige: Gør dette, eller gør hint, og det har aingen betydning, for Herren vil bstøtte sådanne på den yderste dag. Men ve sådanne, for de er i cbitterheds galde og i syndens bånd.

    32 Ja, det skal ske på en dag, da der vil være oprettet kirker, som vil sige: Kom til mig, og for jeres penge skal I blive tilgivet for jeres synder.

    33 O, I ugudelige og afsporede og stivnakkede folk, hvorfor har I oprettet kirker til jer selv for avindings skyld? Hvorfor har I bfordrejet Guds hellige ord, så I måske bringer cfordømmelse over jeres sjæl? Se, se hen til Guds åbenbaringer; for se, den tid kommer på den dag, da alt dette må blive opfyldt.

    34 Se, Herren har vist mig store og forunderlige ting angående det, som snart må ske på den dag, da dette skal finde sted blandt jer.

    35 Se, jeg taler til jer, som om I var til stede, og dog er I det ikke. Men se, Jesus Kristus har vist jer for mig, og jeg kender jeres gerninger.

    36 Og jeg ved, at I avandrer i jeres hjertes stolthed; og der er ingen med undtagelse af nogle få, som ikke bbilder sig noget ind i deres hjertes stolthed, hvilket fører til, at de går med cmeget fine klæder, og til misundelse og stridigheder og ondsindethed og forfølgelse og alle slags syndigheder; og jeres kirker, ja, hver eneste, er blevet fordærvet på grund af jeres hjertes stolthed.

    37 For se, I elsker apenge og jeres gods og jeres fine klæder og udsmykningen af jeres kirker mere, end I elsker de fattige og de trængende, de syge og de plagede.

    38 O, I besmittede, I hyklere, I lærere, som sælger jer selv for det, som vil fordærve, hvorfor har I besmittet Guds hellige kirke? Hvorfor askammer I jer ved at påtage jer Kristi navn? Hvorfor mener I ikke, at en uendelig lykke har større værdi end den belendighed, som aldrig dør – på grund af verdens cros?

    39 Hvorfor smykker I jer med det, som ikke har noget liv, og så alligevel lader de sultne og de trængende og de nøgne og de syge og de plagede gå forbi jer uden at ænse dem?

    40 Ja, hvorfor opretter I jeres ahemmelige vederstyggeligheder for at få vinding og får enker til at sørge over for Herren, og også forældreløse til at sørge over for Herren, og også deres fædres og deres mænds blod til at råbe til Herren fra jorden om hævn over jeres hoved?

    41 Se, hævnens sværd hænger over jer; og den tid kommer snart, da han ahævner de helliges blod på jer, for han vil ikke længere tåle deres råb.