Selvhjulpenhed
2: Mit fundament


»Løse uopfyldte kundebehov: Mit fundament: Udøv tro på Jesus Kristus«, Iværksættere: Min egen virksomhed – Selvhjulpenhed, 2017

»Løse uopfyldte kundebehov: Mit fundament«

Mit fundament: Udøv tro på Jesus Kristus

Maksimum tidsforbrug: 20 minutter

Overvej:

Hvordan påvirker min tro på Jesus Kristus min selvhjulpenhed?

Se:

»Exercise Faith in Jesus Christ« (Udøv tro på Jesus Kristus) findes på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. (Ingen video? Læs teksten i slutningen af denne del).

Drøft:

Hvorfor fører sand tro altid til handling? Hvorfor er tro nødvendig for, at Gud kan hjælpe os timeligt og åndeligt?

Læs:

Matthæus 6:30 og citatet fra Lectures on Faith.

Forpligt dig:

Forpligt dig til at udføre følgende handlinger i løbet af ugen.

  • Vis din tro denne søndag ved at holde sabbatsdagen hellig og ærbødigt deltage i nadveren.

  • Læs i Mormons Bog hver dag.

  • Vælg et af skriftstederne nedenfor og del det med din familie eller venner.

Skriftsteder om tro, der handles på

Fordi Daniel ikke ville holde op med at bede, blev han smidt i løvekulen, men »Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab … og … [Daniel] … havde [ikke] lidt nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud« (Dan 6:23-24; se også vers 17-22).

Herren gav Lehi Liahona, så den kunne lede hans familie, og »den virkede for dem i forhold til deres tro på Gud … [Når] de blev lade og glemte at udøve deres tro og flid … havde [de] ingen fremgang på deres rejse« (Alma 37:40-41).

»Bring hele jeres tiende til forrådskammeret… Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelser uden mål over jer« (Mal 3:10).

Under en hungersnød bad profeten Elias en enke om at give ham hendes sidste mad. Profeten Elias lovede hende, at Herren på grund af hendes tro ville sørge for mad til hende, og maden slap aldrig op. (Se 1 Kong 17).

»De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst. Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke« (Es 41:17; se også vers 18).