»1 Mosebog 12-17; Abraham 1-2: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»1 Mosebog 12-17; Abraham 1-2: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
1 Mosebog 12-17; Abraham 1-2
1 Mosebog 12-17, Abraham 1-2
Oversigt
Abraham søgte Herren og ønskede at være en, der stræbte efter at leve retfærdigt. Herren indgik en pagt om at give Abraham land, efterkommere og præstedømmets velsignelser. Abrahams efterkommere ville få ansvaret for at velsigne alle jordens nationer med velsignelserne ved Frelserens evangelium. Denne pagt er kendt som den abrahamske pagt. Som medlemmer af Frelserens kirke kan vi modtage den abrahamske pagts velsignelser og ansvar.
Hjælp eleverne til at søge, genkende og handle på personlig åbenbaring. Lærere kan hjælpe eleverne til at genkende og handle på inspiration fra Helligånden. En måde at gøre det på er ved at stille spørgsmål, der hjælper eleverne til at handle på personlig åbenbaring. Frelseren hjalp også mennesker til at handle på åbenbaring ved at stille dem spørgsmål. Et eksempel på, hvordan man hjælper andre til at handle på åbenbaring, findes i Lektion 24: »Abraham 2:9-11«. Lær mere i »Frelseren hjalp andre til at søge, genkende og handle på personlig åbenbaring« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 18).
Forbered undervisningen
Følgende information giver jer forslag til, hvad I måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Abraham 1
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle håb om, at vor himmelske Fader kan hjælpe dem til at opnå velsignelser, som han ønsker, at de modtager.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at lave en liste over, hvad de ønsker sig mest i livet og tænke over, hvad vor himmelske Fader føler for det, de ønsker sig mest.
-
Videoer: »Deliverance of Abraham« (1:38); »Et fuldkommen klart håb« (17:45) fra tidskode 11:09 til 11:38
1 Mosebog 12; 17
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forklare Abrahams pagt, og hvordan den relaterer til dem.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at søge i »Abrahams pagt« i Evangelisk Bibliotek eller Guide til skrifterne og møde op forberedt på at fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Indhold, der kan vises: Diagrammet med to kolonner og med overskriften »Hvad er den abrahamske pagt?«; de tilhørende skriftsteder for hver kolonne
Abraham 2:9-11
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at handle på det ansvar, som Herren har givet dem som Abrahams efterkommere.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over følgende spørgsmål og drøfte dem med et familiemedlem: »Hvorfor betyder Jesu Kristi evangelium noget for jer? Hvorfor tror I, at alle mennesker behøver det?«
-
Video: »Becoming a Missionary« (17:07; se fra tidskode 15:00 til 15:27)
-
Uddelingsark: »At opfylde vores ansvar i den abrahamske pagt«