Seminar
Moses 6:1-39: Enoks kaldelse


»Moses 6:1-39: Enoks kaldelse«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Moses 6:1-39: Enoks kaldelse«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

1 Mosebog 5; Moses 6: Lektion 13

Moses 6:1-39

Enoks kaldelse

Enok forkynder omvendelse

Da Enok blev kaldet til at forkynde omvendelse for en ugudelig gruppe mennesker, følte han sig utilstrækkelig. Herren hjalp og styrkede ham til at udføre det, han troede, han ikke kunne gøre. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle tillid til Herren og hans kraft til at hjælpe og styrke dem.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på tidspunkter, hvor folk oplevede Herrens kraft, da han hjalp dem med at overvinde vanskeligheder. Tilskynd dem til at se efter eksempler i skrifterne.

Mulige læringsaktiviteter

Følelser af utilstrækkelighed

Overvej at vise udtalelser som følgende på tavlen: Det kan jeg ikke. Jeg er ikke god nok. Det er for svært.

  • I hvilke situationer kan teenagere opleve den slags følelser?

Du kan lave en liste på tavlen over de situationer, som eleverne fortæller om.

Tænk på en situation i jeres eget liv, der kan få jer til at føle jer utilstrækkelig eller overvældet. Brug et øjeblik på at tænke over dette spørgsmål:

  • Hvor sikre føler I jer på, at Herren vil hjælpe jer i denne situation?

Tilskynd eleverne til at tænke over deres egen situation, når de studerer Enoks kald til at være profet. Bed dem om at søge Helligåndens vejledning for at øge deres tillid til Herrens evne til at hjælpe og styrke dem.

Enok oplever Herrens kraft

Nogle få generationer efter Adam boede en af hans efterkommere, Enok, blandt hårdhjertede og ugudelige mennesker. Læs Moses 6:26-28 og se efter, hvad Herren kaldte Enok til at gøre.

  • Hvordan ville I have det, hvis I var Enok? Hvorfor?

ikon, uddelingsark Hjælp eleverne til at studere Enoks oplevelse med Herren ved at overveje at bruge uddelingsarket med titlen »Enok oplever Herrens kraft«. Eleverne kan arbejde sig gennem uddelingsarket med en makker. Som afveksling kan de bytte makker efter hver studieaktivitet. Du kan også bruge forslagene i uddelingsarket til at hjælpe eleverne til at studere Enoks oplevelse sammen som klasse.

ikon, øvelse Nogle elever kæmper med at vide, hvordan de skal indlede en samtale, der fokuserer på evangeliet. I uddelingsarket er der nogle spørgsmål til drøftelse. Når eleverne drøfter spørgsmål som disse, kan det hjælpe dem til at øve sig på at dele deres tanker og følelser om det, de studerer i skrifterne eller profeternes ord. (Se mere om oplæring i drøftelse i »Tilskynd eleverne til at fortælle om de sandheder, de lærer«, der findes i Lærerudviklingsfærdigheder).

uddelingsark 1

Giv eleverne tid til at fortælle, hvad de har lært af deres studium og drøftelse, herunder sandheder, de fandt frem til i Studieaktivitet 4. Eleverne kan med deres egne ord have fundet frem til en sandhed som den følgende: Hvis vi trofast gør, som Herren befaler, vil han give os hjælp og styrke.

Herrens hjælp og styrke i jeres liv

For at hjælpe eleverne til at forstå ovennævnte princip kan du vise nogle eksempler fra skriften eller nutidige eksempler. Bed eleverne om at læse (eller se) eksemplet og forberede sig på at fortælle, hvordan Herren i eksemplet hjalp og styrkede folket. Eksempler kan omfatte Nefi og hans familie i ørkenen (se 1 Ne 5:7-8; 7:16-18; 17:1-3; 18:1-4), Alma og hans folk i trældom (se Mosi 24:10-22) eller profeten Joseph Smith i fængslet i Liberty (se L&P 121:1-10; 122:7-9). Du kan også overveje at vise præsident Russell M. Nelsons eksempel fra sit eget liv i »Bliv sande borgere i tusindårsriget« (fra tidskode 9:05 til 12:29). Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org.

30:35
  • Hvordan har I set eller oplevet Herrens kraft til at give hjælp og styrke i jeres liv?

Overvej at fortælle om dine egne personlige oplevelser med Herrens kraft.

Reflekter over det, I lærte

Giv eleverne tid til at tænke over, hvad de har lært og følt i dag fra skrifterne, hinanden og Ånden. Du kan gøre det ved at vise følgende spørgsmål og give eleverne tid til at notere deres svar i deres studiebog.

  • Hvad har jeg lært eller følt i dag om Herren, der kan hjælpe mig, når jeg føler mig utilstrækkelig, mismodig eller ikke stærk nok?

Overvej at bede et par frivillige elever om at fortælle klassen, hvad de skrev. Bær vidnesbyrd om Frelseren og hans kraft til at give os styrke og hjælp.