Historier fra skriften
38. kapitel: Den kostelige Perle


“38. kapitel: Den kostelige Perle,” Historier fra Lære og Pagter (2002), 145–50

“38. kapitel,” Historier fra Lære og Pagter, 145–50

38. kapitel

Den kostelige Perle

Billede
Pearl of Great Price

Den kostelige Perle er en bog. Gud hjalp profeterne skrive Den kostelige Perle. Den er en del af skriften. Den kostelige Perle er opdelt i fire afsnit: Mose Bog, Abrahams Bog, Joseph Smiths Skrivelser og Trosartiklerne.

Mose Bog

Billede
Joseph receiving revelation

Første del af Den kostelige Perle er en åbenbaring givet til Joseph Smith. Den er kaldt Mose Bog. Moses var Guds profet. Han levede for længe siden.

Billede
God appearing to Moses

Mose Bog fortæller om de ting Gud fortalte Moses, da han stod på et højt bjerg. Moses så Gud og talte med ham. Gud sagde at han havde et særligt arbejde som Moses skulle udføre.

Billede
Moses seeing vision

Gud viste Moses verden. Moses så alt som ville ske i denne verden. Han så alle Guds børn som skulle leve på jorden.

Billede
Moses telling Satan to go away

Gud forlod Moses. Satan kom. Han sagde til Moses at han skulle tilbede ham. Moses ville ikke tilbede Satan. Moses sagde: „Jeg er en Guds Søn.“ Moses bad til Gud om hjælp. Så befalede han Satan at vige bort. Satan var meget vred, fordi Moses ikke ville følge ham. Satan forlod Moses.

Billede
Jesus creating the earth

Moses var fyldt med Helligånden. Gud kom igen og talte med ham. Gud sagde at Frelseren, Jesus Kristus er Guds Søn. Gud sagde at der er mange verdener. Jesus skabte dem. Han vil skabe flere verdener. Der vil altid være mange verdener. Guds børn skal bo i verdenerne.

Billede
Moses writing his revelations

Moses lærte om Guds værk. Guds gerning er at hjælpe menneskene så de kan bo hos ham for evigt. Han arbejder på at hjælpe menneskene til at blive som han er. Mose Bog fortæller også om profeten Enoch og Zions by.

Abrahams Bog

Billede
man presenting mummies to Joseph

Anden del af Den kostelige Perle er Abrahams Bog. En dag i juli 1835, kom en mand der hed Chandler til Kirtland. Chandler viste folkene nogle mumier fra Ægypten. Når folk i Ægypten døde blev de indsvøbt i stof. Legemerne blev kaldt mumier.

Billede
Mr. Chandler holding Egyptian papyrus

Ruller af meget gammelt papir lå sammen med mumierne. Der var skrevet med skriftegn på papiret. Chandler søgte nogen som kunne læse tegnene. Han hørte at Joseph Smith kunne oversætte dem.

Billede
Mr. Chandler presenting papyrus to Joseph

Joseph så tegnene på papiret. Han kunne læse dem. Han fortalte Chandler hvad der stod. Nogle hellige købte rullerne af Chandler.

Billede
Joseph translating papyrus

Joseph oversatte tegnene på papiret. Oliver Cowdery og William Phelps skrev hvad Joseph oversatte.

Billede
Abraham looking heavenward

Tegnene var skrevet af den store profet Abraham. Abraham boede i Ægypten for længe siden. Jesus talte med Abraham.

Billede
Jesus speaking to Abraham

Jesus fortalte Abraham om livet før vi kom til jorden. Jesus sagde at han skabte jorden. Han skabte solen, månen og stjernerne. Han skabte blomsterne, dyrerne og menneskene.

Billede
Abraham writing revelations

Abraham skrev Jesu Kristi evangelium. Abrahams Bog hjælper os til at forstå profeterne og præstedømmet.

Abraham 1:31

Joseph Smiths Skrivelser

Billede
Joseph writing

Tredje del af Den kostelige Perle er skrevet af Joseph Smith. I Joseph Smiths Skrivelser 2 fortæller Joseph om sin første åbenbaring. Han fortæller hvordan han fik guldplademe. Joseph fortæller også hvordan engle fra Himlen gav ham og Oliver Cowdery præstedømmet.

Billede
Joseph and writer

Fjerde del af Den kostelige Perle er Trosartiklerne. En dag kom en mand og besøgte Joseph Smith. Manden var ved at skrive en bog. Han ønskede at der skulle stå noget om kirken i den. Han bad Joseph Smith fortælle hvordan kirken opstod.

Billede
Joseph writing about the Church

Joseph Smith skrev om kirkens begyndelse. Han skrev hvad folk i kirken troede på. Gud inspirerede Joseph Smith til at skrive. Joseph skrev tretten vigtige punkter. Han kaldte dem Trosartiklerne.

Billede
Saints reading the Articles of Faith

Den 1. marts 1842, blev Trosartiklerne trykt i kirkens avis. De hellige læste Trosartiklerne. De troede på det Joseph havde skrevet.

TROSARTIKLERNE

Joseph Smith

1. Vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden.

2. Vi tror, at menneskene vil blive straffet for deres egne synder og ikke for Adams overtrædelse.

3. Vi tror, at hele menneskeheden, gennem Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger.

4. Vi tror, at evangeliets første grundsætninger og forordninger er: 1) Tro på Herren Jesus Kristus, 2) Omvendelse, 3) Dåb ved nedsænkning i vandet til syndernes forladelse, 4) Håndspålæggelse for Helligåndens gave.

5. Vi tror, at en mand må kaldes af Gud ved profeti og håndspålæggelse af sådanne, som har myndighed dertil, for at prædike evangeliet og tjene i dets forordninger.

6. Vi tror på den samme organisation, som fandtes i den oprindelige kirke, nemlig apostle, profeter, hyrder, lærere, evangelister, osv.

7. Vi tror på tungemålsgaven, profeti, åbenbaring, syner, helbredelse, udlægning af tungemål, osv.

8. Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt, som den er rigtigt oversat; vi tror også, at Mormons Bog er Guds ord.

9. Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.

10.Vi tror på Israels virkelige indsamling og de ti stammers tilbageførelse; at Zion (det ny Jerusalem) vil blive grundlagt på det amerikanske fastland, at Kristus personligt vil regere på jorden, og at jorden vil blive fornyet og få sin paradisiske herlighed.

11. Vi kræver ret til at dyrke den almægtige Gud i overensstemmelse med vor egen samvittigheds bud og indrømmer alle mennesker den samme ret, lad dem tilbede hvorledes, hvor eller hvad de vil.

12. Vi tror, at vi må være loyale over for konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner og adlyde, ære og holde lovene.

13. Vi tror, at vi må være ærlige, sandfærdige, kyske, velgørende og dydige og gøre godt mod alle. I virkeligheden kan vi sige, at vi følger Paulus‘ formaning: Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Vi tragter efter alt, hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.