Biskopråd
Hjælp til ægtefæller til personer, der anvender pornografi


»Hjælp til ægtefæller til personer, der anvender pornografi«, Rådgivningsressourcer, 2020.

»Hjælp til ægtefæller til personer, der anvender pornografi«, Rådgivningsressourcer.

Hjælp til ægtefæller til personer, der anvender pornografi

Anvendelse af pornografi påvirker ofte brugerens ægtefælle betragteligt. En ægtefælle kan føle sig vred, magtesløs og forrådt af brugeren. Desuden er følelser af panik, chok, intens smerte, sorg og tristhed, såvel som vrede eller depression almindelige. Ægtefæller føler ofte intens skam og betvivler deres eget værd. Nogle ægtefæller oplever endda fysiske symptomer såsom sygdom, uforklarlige hjerte- og brystsmerter, hovedpine og manglende evne til at sove.

De kan føle sig forrådt af Gud og undre sig over, hvorfor han kunne lade dette ske. Ikke alle ægtefæller vil reagere på samme måde. Andre ægteskabelige problemer og hyppigheden og varigheden af anvendelsen af pornografi kan påvirke deres reaktion eller omfanget deraf.

Ægtefæller kan være tøvende med at fortælle nogen om deres følelsesmæssige og åndelige problemer, og nogle gange vælger de at lide i stilhed, snarere end at række ud efter hjælp eller støtte. Når de søger hjælp, vil ægtefæller ofte få brug for nogen, der kan lytte med finfølelse og give støtte og medfølelse. Ægtefæller formoder ofte fejlagtigt, at problemet på én eller anden måde er deres skyld, så de kan have brug for hjælp til at forstå, at de ikke er ansvarlige for brugerens adfærd.

Forsøg at forstå

Det kan være lige så vigtigt at få ægtefællen til personer, der anvender pornografi, til at føle sig hørt og forstået, som noget råd I kan give. Når man lytter med empati, vil det sende et kraftigt budskab til ægtefællen om, at vedkommende er elsket, god nok, og værdsat. Stræb efter at udvise kærlighed og empati, som Frelseren ville gøre det. Overvej bønsomt at stille spørgsmål som disse for bedre at forstå ægtefællens situation og se vedkommendes behov. Vær villige til at tage jer tid til at bare lytte, når ægtefællen udtrykker frygt, tvivl og bekymringer.

En ægtefælle kan føle sig bedre tilpas med at tale om situationen, hvis vedkommende har en ven, forælder eller betroet kirkeleder til stede. Sørg for at ægtefællen ved, at hun eller han kan have en støtteperson til stede. Overvej at stille spørgsmål som disse på en betænksom og kærlig måde:

  • Hvad er den nuværende situation, og hvad går du igennem?

  • Hvad er det mest foruroligende aspekt ved din ægtefælles anvendelse af pornografi?

  • Hvad er du mest bekymret for i dit ægteskab lige nu?

  • Hvordan har pornografi påvirket dig og din familie (familieproblemer, helbredsproblemer og så videre)?

  • Hvilke former for støtte kan du på nuværende tidspunkt trække på?

  • Hvor åben og sandfærdig er din ægtefælle om denne udfordring med pornografi?

  • Hvor åben har du været eller er du villig til at være i en drøftelse om dette problem med din ægtefælle?

  • Hvad bør jeg ellers vide om situationen?

  • Hvordan har Herren hjulpet dig til at udholde denne prøvelse?

Hvis I bliver opmærksomme på nogen form for misbrug, vold i hjemmet, eller at nogen ser, køber eller distribuerer børnepornografi, så kontakt de offentlige myndigheder. Biskopper har desuden en hjælpelinje, som de kan ringe til i disse situationer.

Hjælp den enkelte

Når I hjælper ægtefællen, overvej da at bruge nogle af følgende forslag.

Fremhæv Frelserens evne til at hele pornografibrugerens ægtefælle personligt (se Alma 7:11 og Matt 11:28-30).

  • Tilskynd ægtefællen til at studere, hvordan Kristus har hjulpet dem, der kæmper med modgang, og hvordan han kan hjælpe vedkommende med at blive helbredt.

  • Hjælp ægtefællen til at forstå og have tro på præstedømmeordinancer, særligt tempelordinancer.

  • Tilskynd ægtefællen til at få en præstedømmevelsignelse.

Støt vedkommende i at håndtere smertefulde følelser.

  • Udtryk din kærlighed og omsorg for vedkommende personligt, såvel som for vedkommendes ægtefælle og børn.

  • Hjælp ægtefællen til at forstå, at pornografibrugerens beslutninger ikke ændrer ved, hvordan Gud ser den enkelte ægtefælle.

  • Gør det klart, at han eller hun ikke er ansvarlig for sin ægtefælles brug af pornografi eller dårlige adfærd, og at det ikke forventes, at de tolererer misbrugsadfærd. Hvis du bliver opmærksom på nogen slags misbrug, så kontakt straks de offentlige myndigheder.

  • Mind ægtefællen om vedkommendes værd og værdi.

  • Tilskynd ægtefællen til at mødes med biskoppen, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.

Tilskynd ægtefællen til at gennemgå ressourcerne for ægtefæller og familier på »AddressingPornography« på ChurchofJesusChrist.org.

Hjælp ægtefællen til at forstå, at hun eller han selv kan modtage inspiration til at vide, hvordan man sætter tydelige grænser i forholdet og i hjemmet.

  • Tilskynd vedkommende til at studere »Princip 8: Vær fast og standhaftig« i Support Guide: Help for Spouses and Family of Those in Recovery (findes i afsnittet »Addiction Recovery« på ChurchofJesusChrist.org) for at hjælpe vedkommende til at forstå, hvordan man sætter grænser, der kan hjælpe med at genetablere orden i livet og hjemmet.

  • Hjælp ægtefællen til at forstå, at han eller hun har en ret til at blive vist fuldstændig ærlighed, ikke have pornografi i huset og en række andre ting, der faciliterer fred og samhørighed.

  • Hjælp vedkommende til at forstå, at han eller hun kan beslutte og tale med sin ægtefælle om, hvor meget vedkommende ønsker at vide om anvendelsen af pornografi (såsom typen, varigheden og omfanget af problemet). Fuld åbenhed kan bidrage til helingsprocessen.

Hjælp ægtefællen til at finde en betroet ven eller et medlem af familien, der kan være en vigtig og regelmæssig støtte, når vedkommende søger fred og stabilitet i sit liv.

  • Når det er passende, så tilskynd ægtefællen til at tale med andre, der ikke vil tale nedsættende om pornografibrugeren eller presse ægtefællen til at fælde hurtig dom eller træffe forhastede beslutninger.

  • Hvis det er tilgængeligt, er ægtefælle- og familiestøttemøder et godt sted at føle sig støttet, hørt og bekræftet og at finde styrke i Kristus gennem kraften i hans forsoning.

Hjælp vedkommende til at forstå, at tilgivelse af sin ægtefælle er en proces, og at han eller hun selv kan få inspiration i at vide, hvordan og hvornår de kan begynde denne proces.

  • Tilskynd ægtefællen til at være tålmodig med sin egen følelsesmæssige og åndelige helingsproces, hvilket kan tage betydelig tid og vil være uafhængig af brugerens heling. Prøv ikke at skynde på eller fremtvinge processen. Giv hende eller ham lov til at arbejde sig igennem de følelser og udfordringer, der er relateret til situationen, før der tales om tilgivelse.

  • Mind ægtefællen om, at det at tilgive ikke altid er det samme som at vise tillid. Tillid kan komme senere eller slet ikke, afhængigt af fremtidige valg og efterfølgende adfærd. Tillid kan genoprettes, når pornografibrugeren arbejder på sin egen heling, og ægtefællen ser brugerens flid og engagement til at ændre sig.

Kirkeledere bør være forsigtige med at udlede, at et pars tidligere intime forhold har nogen legitim forbindelse med en ægtefælles brug af pornografi. Anvendelse af pornografi kan dog være nedbrydende for intime forhold. Kirkeledere bør holde sig fra at give råd om intime emner og, når hjælp er nødvendig, konsultere Familietjenesten eller andre eksperter i social og følelsesmæssig og henvise parret til passende professionel hjælp.

Støt familien

Afgør virkningen på ægteskabet og familien og tal om de problemer.

Hvis parterne i ægteskabet har brug for yderligere hjælp, så tilskynd dem til at få den hjælp de har brug for individuelt, såvel som det de har brug for som ægtepar.

Hvis der er børn i familien, der er bekendt med problemet, så mind deres forældre om deres ansvar for at drage omsorg for og hjælpe børnene efter behov.

Forsøg at støtte pornografibrugeren i sin proces med åndelig bedring. Ressourcerne for afhængighed og anvendelse af pornografi, afsnittet »Håndtering af pornografi« på ChurchofJesusChrist.org, og hjemmesiden for Afvænningsprogrammer kan være nyttige, når du hjælper en person, der kæmper med pornografi, til at forstå sit ansvar for at løse adfærden.

Tilskynd personen, der anvender pornografi, til at tage ansvar for sine handlinger og støtte sin ægtefælle. Se ressourcerne til brugere af pornografi for at få flere oplysninger

Brug menigheds- og stavsressourcer

Efter du har fået tilladelse fra både ægtefællen og personen, der anvender pornografi, til at tale om situationen med andre, så overvej at koordinere med menighedsledere eller andre betroede personer om at give vedvarende støtte, vejledning og hjælp.

Find en betroet person, der kan være en støtte for ægtefællen til pornografibrugeren. Ideelt set vil denne støtteperson have lykkedes med at håndtere lignende udfordringer, men alle åndeligt modne personer med medfølelse kan give kærlig støtte.

Tilskynd ægtefællen til at deltage i en lokal støttegruppe for ægtefæller og familiemedlemmer.

  • Besøg hjemmesiden for afhængighedsprogrammet (afsnittet »Addiction Recovery« på ChurchofJesusChrist.org) for at finde en lokal støttegruppe for ægtefæller, som enten afholdes personligt eller gennem telefoniske møder.

  • Hvis der ikke findes nogle møder, så overvej at kontakte biskoppen for at anmode om, at én kan påbegyndes, eller at bruge støttegrupper i nærområdet.

Overvej at henvise ægtefællen til en gruppe for pårørende til pornografibrugere for at få professionel hjælp og vejledning. Find lokale ressourcer, som tilbyder hjælp, der stemmer med evangeliets principper.