Biskopråd
Beskæftigelse


»Beskæftigelse«, Rådgivningsressourcer, 2020

»Beskæftigelse«, Rådgivningsressourcer.

Beskæftigelse

God beskæftigelse er en måde, hvorpå en person på passende vis kan forsørge sig selv og sin familie, såvel som at bruge sine færdigheder og føle sig tilfreds. Selvom nogle, der søger beskæftigelse kan være arbejdsløse, har mange andre arbejde, men de ser sig om efter bedre muligheder, som en ændring i arbejdssituationen eller en bedre indkomst.

Uanset hvorfor folk leder efter arbejde, kan jobsøgning være udfordrende, og alle, der søger et job, kan have forskellige behov. De behov kan være økonomiske, følelsesmæssige, fysiske eller åndelige. Når I arbejder med personer, der leder efter beskæftigelse, så søg først at forstå deres behov og derefter at lede dem til ressourcer, der kan hjælpe dem til fortsat succes. Udtryk jeres kærlighed til dem, I arbejder med, og indgyd dem håb, når de arbejder med jobansøgningsprocessen, eller de søger yderligere muligheder for at uddanne sig eller blive selvstændige.

Forsøg at forstå

Når nogle søger beskæftigelse, så sørg først og fremmest for, at vedkommende føler sig forstået. Det gøres bedst med en til en-samtaler for at få personen til at føle sig tryg og mere villig til at dele. Overvej bønsomt at stille spørgsmål som følgende på en venlig og passende måde, for at I bedre kan forstå situationen og se vedkommendes behov:

  • Jeg ved, at det kan være hårdt at søge job. Hvordan har du det? Hvordan kan jeg hjælpe dig?

  • Hvad er din nuværende jobsituation?

  • Hvilke slags muligheder ser du efter?

  • Hvilke stillinger eller jobtyper er du interesseret i?

Hjælp den enkelte

Når I forstår personens beskæftigelsesbehov, overvej da at bruge nogle af følgende forslag: Når I taler med vedkommende, så sørg for udvise kærlighed og empati, som Frelseren ville gøre det. Gennemgå artiklen »Sådan hjælper I en person, der søger arbejde« for at få vejledning om, hvordan man bedst hjælper personer, der søger job, udover materialet herunder.

Spørg inden I deler information om personens jobsøgning.

  • Tænk bønsomt over, hvilke andre personer der kan være mest behjælpelige for personen, der søger et job, herunder medlemmer af menigheden og staven.

  • Overvej at spørge personen: »Kan jeg dele denne information med andre, der kan have gode kontakter og mulige jobhenvisninger til dig?«

Del kun information, der passer til personens interesser.

  • De fleste leder bevidst efter det rette job, ikke bare et job, så vær sikker på kun at dele mulige job og kontakter, der er relevant for personens beskæftigelsesmål. Selvom I kan have gode hensigter, kan det at sende enhver type af jobmuligheder faktisk få personen til at føle sig misforstået.

  • Overvej at have en liste over kontakter i menigheden, der kan være nyttige forbindelser mellem den jobsøgende og en række industrier og stillinger.

Forbind til ekspertressourcer. En, der søger arbejder, forventer sædvanligvis ikke, at I viser dem, hvordan de skal søge, eller at I skal være deres jobcoach. Ofte kan I være mest hjælpsomme ved at forbinde dem til ressourcer fra jobsøgningseksperter.

  • Samfundsressourcer, online-videoer, internetsøgninger, bøger og aktuelle artikler er alle fantastiske ressourcer til at søge job.

  • Hvis personen gerne vil have en coach, så hjælp vedkommende til at få forbindelse til en ekspert i jobsøgningsteknikker. En internetsøgning efter et ledigt job kan ofte hjælpe jer med at finde eksperter, der er villige til at hjælpe.

  • På nogle områder kan I være i stand til at få forbindelse til hjælp og ressourcer fra Kirkens beskæftigelsestjeneste.

  • Hvis personen oplever mental eller følelsesmæssig bekymring som følge af en svær jobsøgning, så overvej at sætte vedkommende i forbindelse med en terapeut eller andre ressourcer angående generelle psykiske lidelser

Støt familien

Beskæftigelsesproblemer påvirker familien, såvel som den enkelte. Familiens medlemmer kan have brug for følelsesmæssig, åndelig eller økonomisk støtte. Husk at være fintfølende over for forskellige situationer i hver familie. Vær opmærksom på de mentale behov, der kan være relateret til beskæftigelsesproblemer og sæt dem, der har brug for det, i forbindelse med professionelle ressourcer.

Rådfør jer med familien om deres økonomiske situation og tal om deres ressourcer. Husk, at mange familiemedlemmer vil være tøvende, og det er usandsynligt, at de vil bede om økonomisk hjælp, selv når de har brug for den. Vær opmærksom på dette og overvej at tilbyde hjælp frem for at vente på at blive spurgt. Overvej at henvise dem til økonomiske ressourcer.

Brug menigheds- og stavsressourcer

Kirkens medlemmer kan være en støtte og hjælp for dem, der søger beskæftigelse. Husk at bede om tilladelse, inden I deler information om personens jobsøgning. Henvis medlemmer til artiklen »Sådan hjælper I en person, der søger arbejde«, for at de kan at vide, hvordan man hjælper en, der leder efter beskæftigelse.

For personer med hindringer for at få beskæftigelse (såsom manglende oplæring, sociale eller følelsesmæssige problemer eller sprogvanskeligheder), kan I have brug for at få flere ressourcer:

Find og tilskynd til brug af lokale karrierevejledningsorganisationer og -ressourcer. Ressourcer kan omfatte:

  • Offentlige eller private bureauer.

  • Karrierevejledning på uddannelsesinstitutioner.

  • NGO’er.

  • Elevpladser, praktik og jobtræningsprogrammer.