Kristi forklarelse

Forklarelsen, af Carl Bloch

1.-14. april

Matthæus 16-17; Markus 9; Lukas 9

»Du er Kristus«

Hvilke budskaber hørte eller læste du fra den seneste generalkonference, der kan støtte læren i disse kapitler? Når du studerer og tænker over dine klassemedlemmers behov, så nedskriv de åndelige indtryk, du modtager.

Nedskriv dine indtryk

Deleikon

Del med hinanden

En måde at opfordre klassemedlemmerne til at studere skrifterne personligt og med deres familie er at bede dem om at fortælle hver uge, hvordan deres studium af skrifterne er en velsignelse i deres liv. Hvordan har deres studie af disse kapitler for eksempel haft indflydelse på deres oplevelse ved generalkonferencen?

Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 16:13-17

Et vidnesbyrd om Jesus Kristus kommer ved åbenbaring.

• Har nogen af dine klassemedlemmer oplevet at måtte forklare for nogen, hvordan de ved, at evangeliet er sandt? Hvad lærte Frelseren i Matthæus 16:13-17 om, hvordan vi modtager et vidnesbyrd? Du kan fortælle, hvordan Alma fik sit vidnesbyrd (se Alma 5:45-46), eller hvad Herren lærte Oliver Cowdery om åbenbaring (se L&P 6:14-15; 22-23; 8:2-3). Hvad tror I, at Peter eller Alma eller Oliver Cowdery kan have sagt, hvis nogen spurgte dem, hvordan de ved, at evangeliet er sandt?

• Der kan være personer i din klasse, der beder for personlig åbenbaring, men som ikke ved, hvordan de kan genkende det, når det kommer. Ældste David A. Bednar brugte to almindelige oplevelser med lys til at undervise om, hvordan vi modtager åbenbaring. Du kan fortælle ældste Bednars indblik til klassemedlemmerne (se »Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 87-90; se også videoen »Lysets mønstre: Åbenbarelsens ånd« på LDS.org). Hvilke andre lærdomme eller beretninger fra skriften kan din klasse tænke på, der vil hjælpe nogen med at genkende personlig åbenbaring? (Se fx 1 Kong 19:11-12; Gal 5:22-23; En 1:1-8; L&P 8:2-3).

Matthæus 16:13-19; 17:1-9

Præstedømmets nøgler er afgørende for vores frelse.

• For at indlede en drøftelse om præstedømmets nøgler kan du skrive spørgsmål som følgende på tavlen: Hvad er præstedømmenøgler? Hvem har nøglerne? Hvordan bliver præstedømmenøgler overdraget? Du kan også skrive nogle henvisninger, der kan hjælpe med at besvare disse spørgsmål, såsom Matthæus 16:19, Lære og Pagter 107:18-19, 128:8-11, 132:18-19, 59 og Joseph Smith – Historie 1:72. De kan finde yderligere hjælp ved at se Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 2.1.1, ældste Neil L. Andersens budskab »Magten i præstedømmet« (Liahona, nov. 2013, s. 92-95) eller Tro mod sandheden, s. 126. Giv tid til, at de kan gennemgå et spørgsmål efter eget valg. Lad dem derefter lære hinanden, hvad de har lært.

• En diskussion om Peter og de andre apostle, der modtager præstedømmets nøgler på forklarelsens bjerg, kan hjælpe klassemedlemmerne til at styrke deres vidnesbyrd om gengivelsen af præstedømmets nøgler i de sidste dage. For at inspirere til dette kan du bede halvdelen af klassen om at studere Matthæus 17:1-9 (se også denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier) og den anden halvdel om at studere Lære og Pagter 110. De kan så fortælle hinanden det, som de har lært, og lægge mærke til lighederne i de to beretninger. Videoen »Præstedømmets nøgler: Gengivelsen af præstedømmets nøgler« (LDS.org) kan også være nyttig.

• Forstår de, hvordan præstedømmets nøgler har velsignet deres liv? For at hjælpe dem kan du bede dem om at se i Håndbog 2, 2.1.1 for en liste over personer, der har nøgler. Hvem er disse personer i jeres menighed og stav? Du kan skrive deres navne på tavlen eller invitere nogle af dem til at tale til klassen. Hvordan udøver de de præstedømmenøgler, som de besidder, til at lede præstedømmets arbejde inden for deres kaldelse? Hvordan er vi blevet velsignet gennem disse præstedømmelederes tjeneste?

statue af Peter, der holder nøglerne

Præstedømmets nøgler er myndigheden til at lede brugen af præstedømmet.

Markus 9:14-30

Når vi søger større tro, må vi først holde fast ved den tro, vi allerede har.

• Ældste Jeffrey R. Holland har brugt beretningen om en far, der søger helbredelse for sin søn, til at lære os, at vi bør henvende os til Herren, når vi føler, at vores tro er utilstrækkelig (se »Jeg tror«, Liahona, maj 2013, s. 93-95). Tre hovedpunkter fra hans tale findes i »Yderligere ressourcer«. Du kan måske inddele din klasse i fire gruppe og få en gruppe til at drøfte Markus 9:14-30 og de andre grupper til at drøfte en af ældste Hollands observationer hver. De kan se efter budskaber i denne beretning fra skriften, som kan hjælpe os til at styrke vores tro. Hver gruppe kan fortælle resten af klassen, hvad de har lært af deres drøftelse.

Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at opfordre dem til at studere derhjemme i denne uge, så fortæl dem, at det næste oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier kan hjælpe dem og deres familie til at få en mere betydningsfuld påske. Derudover kan du foreslå, at påskesøndag kan være en god tid til at invitere mindre aktive medlemmer eller venner af anden tro til at komme i kirke.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Matthæus 16-17; Markus 9; Lukas 9

Præsidentskaber i Kirkens organisationer modtager uddelegeret myndighed.

»Alle menighedens og stavens organisationer fungerer under ledelse af biskoppen eller stavspræsidenten, som har nøglerne til at præsidere. Præsidenter i Kirkens organisationer og deres rådgivere modtager ikke nøgler. De får overdraget bemyndigelse til at fungere i deres kaldelser« (Håndbog 2, 2.1.1).

Tre observationer, der kan hjælpe os med at få større tro.

Da ældste Jeffrey R. Holland havde genfortalt beretningen i Markus 9:14-29, sagde han:

»Den første iagttagelse af denne beretning er, at da faderen bliver mødt med opfordringen til at tro, fremhæver han først sin styrke og først derefter erkender han sin begrænsning. Hans første erklæring er bekræftende og uden tøven: ›Jeg tror.‹ Til alle, der ønsker mere tro, ville jeg sige, husk denne mand! I tider med frygt, tvivl eller uroligheder, så stå fast på den grund, I allerede har vundet, selv hvis det område er begrænset … Hold fast ved det, I allerede ved, og vær stærke, indtil mere viden kommer … Størrelsen af jeres tro eller graden af jeres viden er ikke det afgørende – det er den retskaffenhed, I udviser i forhold til den tro, I har, og den sandhed, I allerede kender.

Den anden iagttagelse er en variation af den første. Når der opstår problemer og spørgsmål, så begynd ikke jeres søgen efter tro med at sige, hvor meget I ikke har, så I leder med jeres ›vantro‹ … Jeg beder jer ikke om at foregive tro, I ikke har. Men jeg beder jer om at være tro mod den tro, I har … Vær så åbne om jeres spørgsmål, som I har brug for at være; livet er fyldt med spørgsmål om det ene eller det andet emne. Men hvis I og jeres familie ønsker at blive helbredt, så lad ikke de spørgsmål stå i vejen for, at tro kan udvirke sine mirakler …

Den sidste iagttagelse: Når tvivl eller vanskeligheder kommer, så vær ikke bange for at spørge om hjælp. Hvis vi ønsker det lige så ydmygt og ærligt som denne fader gjorde, så kan vi få den. Skrifterne udtrykker sådanne indtrængende ønsker som ›oprigtig hensigt‹ tilstræbt ›med hjertets faste forsæt uden at handle hyklerisk og bedragerisk over for Gud‹ (2 Ne 31:13). Jeg vidner om, at Gud som svar på den slags bønfaldende henvendelse altid vil sende hjælp fra begge sider af sløret til at styrke vores tro« (»Jeg tror«, Liahona, maj 2013, s. 93-94).

Gør undervisningen bedre

Stil spørgsmål, der indbyder vidnesbyrd. At stille spørgsmål, der opfordrer klassens medlemmer til at bære vidnesbyrd, kan være en meget virkningsfuld måde at indbyde Ånden på. Når I drøfter Matthæus 16:13-17 kan du for eksempel spørge: »Hvad har I lært om Frelseren, der har styrket jeres vidnesbyrd om ham som Frelseren?« (Se Undervisning på Frelserens måde,  s. 32).