Lære og Pagter 2021
21.-27. juni. Lære og Pagter 67-70: »Værdi … som alle jordens rigdomme«


»21.-27. juni. Lære og Pagter 67-70: ›Værdi … som alle jordens rigdomme‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»21.-27. juni. Lære og Pagter 67-70«, Kom og følg mig – Søndagsskolen

Billede
revelation manuscript book in display case

21.-27. juni

Lære og Pagter 67-70

»Værdi … som alle jordens rigdomme«

At forberede sig på at undervise betyder mere end at tænke over, hvad du vil sige og gøre som lærer. Det bør også omfatte at overveje, hvad deltagerne kan gøre for at undervise hinanden. Hvordan vil du indbyde klassens medlemmer til at dele oplevelser eller indsigt, de har fået ved at læse skrifterne?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Du kan skrive Denne uge har Herren lært mig … på tavlen og bede klassemedlemmerne om at færdiggøre denne sætning med noget, de har lært.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 67:1-9

Åbenbaringerne givet gennem Joseph Smith er sande og kommer fra Gud.

  • En forståelse af den historiske baggrund for Lære og Pagter 67 kan være gavnlig for en drøftelse af dette afsnit. Et klassemedlem kan eventuelt sammenfatte de omstændigheder, der førte til denne åbenbaring (se L&P 67, afsnitsindledning). Hvis vi var til stede ved det møde, hvor der blev talt om at udgive åbenbaringerne, hvilke årsager ville vi give til støtte for den ide? Hvad kunne vi sige til personer, der var bekymret for ufuldkommenheder i Joseph Smiths sprog? Hvad forklarer afsnit 67 os om profeter og åbenbaring? Klassemedlemmerne kan også fortælle, hvordan de selv har fundet ud af, at disse åbenbaringer er sande.

Lære og Pagter 68:1-6

Herrens tjeneres inspirerede ord er Herrens ord.

  • Du kan få klassen til at tale om Lære og Pagter 68:1-6 ved at bede dem om at læse disse vers i små grupper og dele sandheder, de lærer om Herrens tjeneres lærdomme, med hinanden. Bed grupperne om at fortælle hinanden, hvordan de ved, at de principper, der undervises om i vers 4, er sande. Klassemedlemmerne kan fortælle om oplevelser, hvor de talte eller underviste, som de blev »tilskyndet af Helligånden« (v. 3), og hvordan Herren var med dem og stod dem bi (se v. 6).

  • Hvis I gerne vil tale om, hvordan disse vers kan anvendes på Herrens tjeneres lærdomme ved generalkonferencen, kan ældste Jeffrey R. Hollands udtalelse i »Yderligere ressourcer« være nyttig. Klassemedlemmerne kan også dele nylige konferencetaler, der har styrket deres tro på læren, der findes i disse vers.

Lære og Pagter 68:25-31

Forældre har et ansvar for at undervise deres børn.

  • Er der forældre i din klasse – eller fremtidige forældre? Måske vil de finde det nyttigt at tale om Herrens råd til forældre i afsnit 68. Nogle forældre i klassen kan for eksempel vælge et princip fra vers 25-28 og tale om, hvordan de forsøger at undervise deres børn om disse ting (v. 29-31 indeholder også vigtige principper). Eller klassen kan tale om, hvordan deres forældre har undervist dem i evangeliske principper.

    Hvorfor er hjemmet det bedste sted for børn at lære om evangeliet? Hvad vil vi sige til forældre, der føler sig utilstrækkelige eller overvældet af deres pligt til at undervise deres børn?

    Billede
    familie, der studerer

    Gud har givet forældre hovedansvaret for at undervise deres børn.

Lære og Pagter 70:1-4

Vi skal stå til ansvar for de åbenbaringer, Herren har givet os.

  • Herren gav visse brødre forvaltning over åbenbaringerne for at bringe dem til Missouri og have ansvaret for deres udgivelse. Hvordan kan vi se os selv som forvaltere af de åbenbaringer? Hvilke andre lærdomme fra dette afsnit om forvaltning kan gælde os?

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Gud taler til os i dag.

Ældste Jeffrey R. Holland fortalte, hvordan princippet i Lære og Pagter 68:4 gælder for generalkonferencen: »Jeg [beder] jer om i de kommende dage ikke alene at reflektere over de budskaber, I har hørt, men også over det unikke fænomen som selve generalkonferencen er – hvad vi som sidste dages hellige tror, at sådanne konferencer er, og hvad vi inviterer verden til at høre og bemærke ved dem. Vi vidner for hvert folkeslag, stamme, tungemål eller folk, at Gud ikke blot lever, men han taler, for i vor tid og i vore dage er de råd, I har hørt under Helligåndens vejledning, ›Herrens vilje …Herrens ord … Herrens røst og Guds kraft til frelse‹ (L&P 68:4)« (»Et banner for folket«, Liahona, maj 2011, s. 111).

Gør undervisningen bedre

Hjælp dem, du underviser, til at opløfte hinanden. »Hver eneste person i jeres klasse er en rig kilde til vidnesbyrd, indblik og erfaringer med at efterleve evangeliet. Bed dem om at fortælle hinanden derom og opløfte hinanden« (Undervisning på Frelserens måde, s. 5).