Lære og Pagter 2021
26. april-2. maj. Lære og Pagter 45: »De løfter … skal blive opfyldt«


»26. april-2. maj. Lære og Pagter 45: ›De løfter … skal blive opfyldt‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»26. april-2. maj. Lære og Pagter 45«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
unge uden for templet

26. april-2. maj

Lære og Pagter 45

»De løfter … skal blive opfyldt«

Når du studerer Lære og Pagter 45, tænk da over, hvilke vers, citater fra kirkeledere, oplevelser, spørgsmål og andre ressourcer, du kan bruge til at undervise i læren. Bed i din undervisning klassemedlemmerne om at nedskrive tilskyndelser, de får, og lave planer for at handle på dem.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Klassemedlemmerne kan på en seddel skrive tallet på et vers fra Lære og Pagter 45, der har inspireret dem. Du kan så indsamle sedlerne, vælge nogle få tilfældige og bede den, der skrev det, om at læse deres vers for klassen og fortælle, hvorfor de valgte det. Tilskynd andre til også at fortælle om deres indsigt.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 45:1-5

Jesus Kristus er vores talsmand hos Faderen.

  • Er der nogen i klassen, der kan beskrive, hvad en talsmand gør? Det kan eventuelt være nyttigt at slå definitionen af talsmand op i en ordbog. Klassens medlemmer kan med denne forståelse læse Lære og Pagter 45:3-5 parvis. De kan dele andre ord eller vendinger fra disse vers med hinanden, der hjalp dem til at forstå Jesu Kristi rolle som vores talsmand hos Faderen. (Se også 2 Ne 2:8-9; Mosi 15:7-9; Moro 7:27-28; L&P 29:5; 62:1). Overvej at bede klassemedlemmerne om at dele deres følelser om, at Frelseren er deres talsmand.

Lære og Pagter 45:11-75

Vi behøver ikke frygte det andet komme.

  • Hvordan kan du få klassen til at se både de alvorlige advarsler og de fortrøstningsfulde løfter i afsnit 45? Du kan for eksempel skrive overskrifterne Profetier og Lovede velsignelser på tavlen, og få klassens medlemmer til under overskrifterne at skrive de lærdomme, de finder i Lære og Pagter 45:11-75. Hvorfor ønsker Herren, at vi kender til disse ting på forhånd? Hvad kan vi gøre for at modtage de lovede velsignelser?

  • Klassens medlemmer kan dele råd med hinanden om, hvordan vi kan være optimistiske og fortrøstningsfulde, når vi står over for de katastrofer, der bliver forudsagt om vore dage (som dem beskrevet i L&P 45:11-75). Hjælp dem til at se frem til det andet komme med tro i stedet for frygt ved at vise videoen »Hjertet skal synke i livet på menneskene« (ChurchofJesusChrist.org). Hvordan synker hjertet i livet på mennesker i dag? (Se v. 26). Hvilket råd gav præsident Nelson i denne video, der kan hjælpe os til fredfyldt at stå over for skræmmende situationer?

Lære og Pagter 45:31-32

»Stå på hellige steder« og lad jer ikke flytte.

  • Klassemedlemmerne er måske villige til at dele indsigt om, hvordan de stræber efter at »stå på hellige steder«, som Herren rådede os til i Lære og Pagter 45:31-32. Hvordan kan vi skabe hellige steder i vores liv? Udtalelsen i »Yderligere ressourcer« og videoen »Stå på hellige steder – Blomstr der, hvor du blev plantet« (ChurchofJesusChrist.org) kan tilføje yderligere indsigt til denne drøftelse.

    Billede
    de ti brudepiger

    Lignelsen om de ti brudepiger, af Dan Burr

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

»Stå på hellige steder.«

Søster Ann M. Dibb, tidligere medlem af Unge Kvinders hovedpræsidentskab, sagde, at instruktionen om at stå på hellige steder og ikke lade sig flytte »forklarer, hvordan vi kan blive beskyttet, styrket og få fred i urolige tider.« Efter at have nævnt, at disse hellige steder kan omfatte vores templer, kirkebygninger og hjem, sagde hun, at »vi hver især kan finde mange flere hellige steder.« Hun fortsatte:

»Vi tænker i første omgang på ordet sted som fysiske omgivelser eller et geografisk sted. Men et sted kan være ›en bestemt tilstand, et standpunkt eller en sindstilstand‹ (Merriam-Webster.com Dictionary, »place«, merriam-webster.com). Det betyder, at hellige steder også kan omfatte øjeblikke i tid – øjeblikke, hvor Helligånden vidner for os, øjeblikke, hvor vi føler vor himmelske Faders kærlighed, eller øjeblikke, hvor vi får svar på vore bønner. Derudover tror jeg, at når som helst I har mod til at gå ind for det, der er rigtigt, især i situationer, hvor ingen andre er villige til det, skaber I et helligt sted« (»Jeres hellige steder«, Liahona, maj 2013, s. 115).

Gør undervisningen bedre

Vær et levende vidnesbyrd. Når du efterlever den lære, du underviser i, vil du være i stand til at bære dit stærke, personlige vidnesbyrd om, at det er sandt. Helligånden vil bekræfte dit vidnesbyrd i hjertet hos dine klassemedlemmer. Overvej de principper, du vil undervise om i denne uge og de kommende uger. Hvordan kan du efterleve dem i større grad? (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 13-14).