Kom og følg mig
14.-20. september. 3 Nefi 8-11: »Rejs jer, og kom hen til mig«


»14.-20. september: 3 Nefi 8-11: ›Rejs jer, og kom hen til mig‹« Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020

»14.-20. september. 3 Nefi 8-11«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020

Billede
Jesus viser sig for nefitterne

Jeg er verdens lys, af James Fullmer

14.-20. september

3 Nefi 8-11

»Rejs jer, og kom hen til mig«

Et kig på de indtryk, du skrev ned under dit personlige studium af 3 Nefi 8-11, kan være med til at give dig ideer til undervisningen. Forslagene herunder kan give dig yderligere ideer.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Nogle gange er folk mere tilbøjelige til at fortælle, hvis man spørger om noget specifikt. Du kan for eksempel bede klassemedlemmerne om at fortælle, hvad de lært om Jesu Kristi karaktertræk af 3 Nefi 8-11. Du kan give denne opfordring nogle dage på forhånd, så de kan komme forberedt på at fortælle noget.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

3 Nefi 8-10

Hvis vi omvender os, vil Frelseren samle, beskytte og helbrede os.

  • Disse kapitler indeholder beretninger om tilintetgørelse og ødelæggelse, men de lærer os også åndelige ting, der kan hjælpe os til at komme Jesus Kristus nærmere. Du kan måske dele klassen op i tre grupper og tildele hver gruppe et kapitel fra 3 Nefi 8-10 og få dem til at se efter ord eller vendinger, der beskriver det, folket lærte eller oplevede. Bed en person fra hver gruppe om at fortælle resten af klassen, hvad deres gruppe har fundet frem til. Tilskynd klassens medlemmer til at tale om, hvordan disse åndelige lektier kan hjælpe os til at komme Frelseren nærmere.

  • Et værdifuldt budskab i disse kapitler er, at Frelseren rækker ud til os i kærlighed og nåde, selv i vores sværeste prøvelser. Du kan bede klassemedlemmerne om at tænke på en, de kender, der går igennem en udfordrende periode, og derpå lede efter Frelserens ord i 3 Nefi 9:13-22 og 10:1-10 for at finde vendinger, der kan hjælpe den person. De kan også fortælle om en personlig oplevelse, hvor de følte Frelseren række ud til dem.

3 Nefi 9:19-22

Herren kræver »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd.«

  • Inden Frelserens komme adlød de trofaste i det forjættede land moseloven, hvilket omfattede slagtofre. For at hjælpe klassen til bedre at forstå denne lov kan I kort gennemgå Moses 5:5-8. Hvorfor blev Guds folk i fordums tid befalet at ofre dyr? Hvilken ny befaling gav Frelseren i 3 Nefi 9:20, og hvordan peger det os mod Frelseren og hans offer? Citaterne om offerloven i »Yderligere ressourcer« kan hjælpe.

  • Hvordan kan du hjælpe klassens medlemmer til at forstå, hvad det vil sige at have et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd? Du kan måske begynde ved at skrive ordene sønderknust, angerfuld og offer på tavlen. Du kan så bede klassen om at tegne et billede, der repræsenterer det, disse ord betyder for dem, eller skrive ord eller vendinger, de forbinder med disse begreber. Når de viser deres billeder eller deler deres ord eller vendinger, kan de tale om, hvordan de relaterer til det, Frelseren beder os om i 3 Nefi 9:19-22. Citatet af ældste D. Todd Christofferson i »Yderligere ressourcer« kan også være en hjælp.

3 Nefi 11:1-17

Jesus Kristus er verdens lys.

  • De begivenheder, der er beskrevet i 3 Nefi 11:1-17 er blandt de mest hellige i Mormons Bog. Overvej at lade din klasse få lidt tid til at læse disse vers for sig selv. Du kan eventuelt skrive nogle få spørgsmål på tavlen, som de kan tænke over, når de læser, som for eksempel: Hvordan ville du have det, hvis du var blandt dette folk? Hvad imponerer dig ved Frelseren i disse vers? Hvad lærer du af Jesu eksempel? eller Hvilke oplevelser har givet dig et vidnesbyrd om Jesus Kristus som din Frelser? Du kan lade klassemedlemmerne dele nogle af deres tanker eller indtryk.

    Billede
    Jesus viser nefitterne mærkerne i sine hænder.

    En efter en, af Walter Rane

3 Nefi 11:10-41

Jesus Kristus underviser i sin lære og opretter sin kirke.

  • Det kan være behjælpeligt at nævne de første ting, Frelseren valgte at sige og gøre, da han viste sig i landet Overflod. Klassen kan eventuelt markere eller nedskrive sandheder, de har fundet i Frelserens ord og handlinger i 3 Nefi 11:10-41. Bed dem fortælle, hvad de fandt frem til. Hvad lærer vi om Frelseren i disse vers? Hvad lærer vi om hans kirke?

  • For at afslutte en tydelig uoverensstemmelse blandt folket angående dåb åbenbarede Frelseren vigtige sandheder om denne ordinance i 3 Nefi 11. Hjælp klassens medlemmer til at finde frem til disse sandheder ved at skrive følgende vers på tavlen: 21-25, 26-27, 33-34. Bed hvert klassemedlem om at vælge et vers eller to og finde den sandhed, det rummer om dåb.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Din klasse kan være interesseret i at vide, at Frelserens besøg hos nefitterne og lamanitterne påvirkede dem så dybt, at disse tidligere stridbare folk levede i fred i de følgende 200 år (se 4 Ne 1). Dette kan inspirere klassen til at studere 3 Nefi 12-16 for at se det, Frelseren belærte folket om, der kan have ført til sådan en drastisk forandring.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Offerloven.

Præsident M. Russell Ballard har forklaret, hvordan vi kan efterleve offerloven i dag:

»Efter Frelserens store offer blev der foretaget to ændringer i praktiseringen af [offerloven]. For det første blev offerordinancen erstattet af nadverens ordinance. Og for det andet forårsagede denne ændring, at man fra at ofre dyr nu ofrede sig selv. På en måde kan man sige, at ofring ændredes fra offeret til den ofrende

I stedet for at forlange vores dyr eller afgrøder, forlanger Herren nu, at vi giver afkald på al ugudelighed …

Når vi overvinder vores egne selviske ønsker og sætter Gud først i vores liv og indgår pagt om at tjene ham, uanset hvad det måtte koste, efterlever vi offerloven« (se »Offerloven«, Liahona, mar. 2002, s. 16, 17).

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Et virkeligt og personligt offer [har] aldrig [bestået] i at placere et dyr på alteret. I stedet er det en villighed til at lægge dyret i os på alteret og lade det opbrænde!« (»Fornægt jer selv alt, hvad der er ugudeligt«, Stjernen, juli 1995, s. 69)

Et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd.

Ældste D. Todd Christofferson har beskrevet, hvad det betyder, at man har et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd:

»I kan tilbyde jeres sønderknuste eller angergivne hjerte og jeres angerfulde eller lydige ånd til Herren som en gave. Det er i virkeligheden jer selv, som er en gave – det som I er, og som I er ved at blive.

Er der noget i jer eller i jeres liv, som er urent eller uværdigt? Når I fjerner det, er det en gave til Frelseren. Er der en god vane eller egenskab, som mangler i jeres liv? Når I gør den til en del af jeres karakter, giver I Herren en gave« (»se Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, s. 12).

Gør undervisningen bedre

Arbejd sammen med familiemedlemmer. »De mennesker, som har størst indflydelse på en person – på både godt og ondt – er normalt dem, der bor i vedkommendes hjem. Da hjemmet er centrum for evangelisk efterlevelse og læring, vil jeres indsats for at styrke en person i klassen være mest effektiv, når I arbejder sammen med [familiemedlemmer]« (Undervisning på Frelserens måde, s. 8).