Det Gamle Testamente 2022
9.-15. maj. 4 Mosebog 11-14; 20-24 »Gør ikke oprør mod Herren, I skal ikke være bange«


»9.-15. maj. 4 Mosebog 11-14; 20-24: ›Gør ikke oprør mod Herren, I skal ikke være bange‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»9.-15. maj. 4 Mosebog 11-14; 20-24«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Billede
ørkendal

9.-15. maj

4 Mosebog 11-14; 20-24

»Gør ikke oprør mod Herren, I skal ikke være bange«

Dette oplæg er ikke tænkt som et manuskript. Brug det i stedet til at få idéer og inspiration til læringsaktiviteter, der vil være til velsignelse for børnene i din klasse.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Vis børnene et af billederne i dette oplæg eller i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Lad dem fortælle dig, hvad de ved om det, der sker på dette billede.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

4 Mosebog 11:4-10

Jeg kan være taknemmelig for det, Gud har givet mig.

Selv om Herren havde gjort vidunderlige ting for israelitterne, fokuserede de i stedet ofte på, hvad de ikke havde. Hjælp børnene til at lære at være taknemmelige for det, Gud har givet dem.

Mulige aktiviteter

  • Spørg børnene, om de kan huske nogle af de mirakler, Herren udførte for at velsigne israelitterne i ørkenen. (Hvis børnene har brug for hjælp, så vis dem billeder fra oplægget for 4.-10. april i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier; se også 2 Mos 14:21-22; 15:23-25; 16:4). Sammenfat derefter 4 Mosebog 11:4-10 for dem, og læg vægt på, at Herren blev ked af, at israelitterne klagede. Hjælp børnene til at komme på måder, de kan vise Herren taknemmelighed på.

  • Syng en sang om taknemmelighed sammen, såsom »Kastes du på bølgen om« (Salmer og sange, nr. 161). Lad hvert barn tegne billeder af velsignelser, Herren har givet dem eller deres familie. Tilskynd dem til at tænke over eller se på deres billede, hver gang de er fristet til at klage over noget, de ikke har.

4 Mosebog 13:17-33; 14:6-9

Tro kan hjælpe os til ikke at være bange.

Da Moses sendte 12 mænd ud for at finde ud af, hvordan det forjættede land var, kom 10 af dem tilbage og var bange for det stærke folk, der boede der. To af dem, Kaleb og Josva, var ikke bange, fordi de stolede på Herren.

Mulige aktiviteter

  • Brug billeder eller tegninger af vindruer, honning, kæmper og græshopper til kort at fortælle børnene om de 12 mænd, Moses sendte ud for at udforske det forjættede land (se 4 Mos 13:17-33; se også »40 år i ørkenen« i Historier fra Det Gamle Testamente). Forklar, at de fandt en masse frugt og andre fødevarer (tilskynd børnene til at lade som om, de spiser maden), men de blev også bange, fordi folk dér var store og stærke (tilskynd børnene til at lade som om, de bliver bange). Vis dem et billede af Jesus, og gør opmærksom på, at to israelitter, Kaleb og Josva, ikke var bange, fordi de stolede på Jesus Kristus.

  • Læs 4 Mosebog 14:9 for børnene, og fortæl om et tidspunkt, hvor du blev bange, men hvor din tro på Jesus Kristus hjalp dig til at være modig. Hjælp børnene med at huske lignende oplevelser, de har haft.

    Billede
    mænd, der viser frugt til Moses

    Ti af israelitternes spioner blev bange; Josva og Kaleb havde tro. © Lifeway Collection/med tilladelse fra goodsalt.com

4 Mosebog 21:6-9

Jeg kan se på Jesus.

Lige som israelitterne kunne bevare livet ved at se på kobberslangen, kan børnene i din klasse blive frelst ved at se hen til Frelseren.

Mulige aktiviteter

  • Brug denne uges aktivitetsside eller billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier, til at fortælle børnene, hvad der skete, da der kom slanger ind i israelitternes lejr (se 4 Mos 21:6-9). Hjælp dem til at se, hvordan kobberslangen er som Jesus Kristus (se Joh 3:14-15). Lad børnene skiftes til at bruge billedet til at fortælle hinanden historien.

  • Bed børnene om at lukke øjnene, mens du anbringer et billede af Frelseren et sted i lokalet. Lad dem igen åbne øjnene, finde billedet og se på det. Lad børnene skiftes til at placere billedet. Hver gang børnene finder billedet, så hjælp dem til at tænke på noget, de kan gøre for at se hen til Frelseren.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

4 Mosebog 12

Herren ønsker, at jeg følger hans profet.

4 Mosebog 12 indeholder nogle værdifulde lektier, der kan hjælpe børnene, når de hører andre sige dårlige ting om Herrens profet eller andre kirkeledere.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene, at ved en lejlighed blev Herren vred på Aron og Mirjam, Moses’ bror og søster. Bed dem om at læse 4 Mosebog 12:1-2 for at finde ud af hvorfor. Hvordan reagerede Herren ifølge vers 5-8 på, at Aron og Mirjam talte imod hans profet?

  • Hjælp børnene til at komme med eksempler på mennesker i skrifterne, der fulgte profeten og blev velsignet (se f.eks. 1 Mos 7:7; 1 Ne 3:7). Nævn nogle af de ting, vores levende profet har lært os? Hvordan bliver vi velsignet, når vi følger hans lærdomme?

4 Mosebog 21:4-9

Jesus Kristus har kraften til at helbrede mig åndeligt.

Mange israelitter døde, fordi de ikke stolede på, at Herren ville helbrede dem, hvis de så på kobberslangen (se Alma 33:18-20). Hvordan kan du hjælpe de børn, du underviser, til at tro på Jesu Kristi kraft til at frelse?

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene lave tegninger af det, de læste i 4 Mosebog 21:4-9. Lad dem bruge deres billeder til at fortælle historien. Bed hvert barn om at vælge ét af følgende skriftsteder og dele, hvad det føjer til vores forståelse af historien: Johannes 3:14-15; 1 Nefi 17:41; Alma 33:18-20; Helaman 8:13-15; Lære og Pagter 6:36.

  • Skriv et spørgsmål på tavlen, såsom Hvad kan vi gøre for at »se hen til Guds Søn i tro«? (Hel 8:15). Giv hvert barn et stykke papir, og tilskynd dem til at skrive så mange svar på spørgsmålet, som de kan komme i tanke om. Saml papirerne sammen, læs nogle få svar højt, og lad børnene snakke om, hvordan disse ting kan hjælpe os, når vi har brug for Frelserens helbredende kraft.

4 Mosebog 22-24

Jeg kan følge Guds vilje, selv når andre prøver at tale mig fra det.

Balak prøvede at overtale Bileam til at forbande israelitterne, men Bileam vidste, at det var imod Guds vilje. Bileams eksempel kan hjælpe børnene, når de står over for pres til at være ulydige mod Gud.

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat 4 Mosebog 22:1-18 for børnene, og læg vægt på, hvordan Bileam nægtede at forbande Guds folk, selv om Balak, kongen af Moab, tilbød ham ære og rigdom. Bed børnene om at lede i følgende vers efter sætninger, de synes, viser Bileams beslutning om at følge Gud: 4 Mosebog 22:18; 23:26; 24:13. Tilskynd børnene til at vælge en sætning, de synes om, og skrive den på et kort for at hjælpe dem til at huske at adlyde Herren.

  • Tal med børnene om tidspunkter, hvor venner eller andre måske forsøger at overtale dem til at gøre noget forkert, sådan som Balak gjorde mod Bileam. Hvordan hjalp Bileams hengivenhed til Herren ham med at modstå presset fra Balak? Lad børnene øve sig i at svare på sådanne situationer ved hjælp af ord som Bileams.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Tilskynd børnene til at dele noget med deres familier, såsom et billede, et skriftsted eller en sang, der viser, hvad de har lært i Primary.

Gør undervisningen bedre

Vær åben for tilskyndelser fra Ånden. »Ofte er de bedste undervisningssituationer uventede, for eksempel når nogen fortæller om en oplevelse eller stiller et spørgsmål, der fører til en meningsfuld samtale … Vær villig til om nødvendigt at ændre dine planer for at følge de tilskyndelser, du modtager« (Undervisning på Frelserens måde, s. 10).