Det Gamle Testamente 2022
28. februar - 6. marts. 1 Mosebog 28-33: »Herren er bestemt på dette sted«


»28. februar - 6. marts. 1 Mosebog 28-33: ›Herren er bestemt på dette sted‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»28. februar - 6. marts. 1 Mosebog 28-33«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Billede
Templet i Tijuana i Mexico

28. februar - 6. marts

1 Mosebog 28-33

»Herren er bestemt på dette sted«

Tænk over, hvordan historierne og principperne i 1 Mosebog 28-33 kan velsigne de børn, du underviser, når du læser disse kapitler.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Bed børnene om at kaste eller trille en bold til hinanden. Når børnene får fat i bolden, beder du dem om at fortælle noget, som de har lært fra Det Gamle Testamente enten derhjemme eller i Primary.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

1 Mosebog 28:10-22

Pagter hjælper mig med at vende tilbage til vor himmelske Fader.

I en drøm så Jakob en stige, der nåede op til himlen. Trinnene på stigen kan repræsentere pagter, som vi indgår med Gud, fordi disse pagter forbereder os på at vende tilbage til hans nærvær.

Forslag til aktiviteter

  • Læs 1 Mosebog 28:12-13 for børnene. Forklar, at trinnene på stigen kan repræsentere pagter, der hjælper os med at vende tilbage til vor himmelske Fader. Bed børnene om at lade som om, at de går op ad en stige, imens du taler om de gange, hvor vi lover at adlyde Gud, såsom når vi bliver døbt, tager nadveren eller går i templet. Hjælp børnene med at tænke på, hvordan de kan forberede sig på at indgå pagter, når de bliver døbt.

  • Læs 1 Mosebog 28:15 for børnene, og påpeg ordene »jeg vil være med dig« og »jeg vil ikke svigte dig.« Forklar, at Gud har lovet altid at være med os, når vi prøver at vælge det rigtige. Hjælp børnene med at tænke over ting, som de kan gøre for at føle sig tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

1 Mosebog 29:16-28

Jeg bør altid holde mine løfter.

Jakob gik med til at arbejde for Laban i syv år, så han kunne gifte sig med Labans datter Rakel. Jakob holdt denne aftale, men det Laban gjorde ikke. Overvej at bruge denne historie til at lære børnene om vigtigheden af, at vi holder vores løfter.

Forslag til aktiviteter

  • Læs 1 Mosebog 29:18, 20 for børnene, og forklar, at Jakob holdt sit løfte om at arbejde syv år for Laban, så han kunne gifte sig med Rakel, selv om det var lang tid at arbejde (se også »Jakob og hans familie«, i Historier fra Det Gamle Testamente). Hjælp børnene med at komme i tanke om løfter, som de kan give til andre mennesker. Hvorfor er det vigtigt at holde vores løfter? Hjælp dem med at forstå, at en pagt er et helligt løfte mellem Gud og hver enkelt af os. Bær vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus altid holder deres løfter.

  • Syng sammen, og tal en sang om ærlighed som f.eks. »Sand og tro« (Børnenes sangbog, nr. 81).

1 Mosebog 33:1-4

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan hjælpe mig med at elske min familie.

De fleste børn ved, hvordan det er at være vred på ens søskende. Historien om, hvordan Jakob og Esau overvandt deres vrede mod hinanden, kan inspirere dem.

Billede
Jakob og Esau omfavner hinanden

Illustration af Jakob og Esaus omfavnelse af Robert T. Barrett

Forslag til aktiviteter

  • Hjælp børnene med at huske, hvorfor Esau var vred på Jakob (se 1 Mos 27:41). Bed børnene vise dig, hvordan et vredt ansigt ser ud. Forklar, at efter mange år var Jakob bange for at besøge Esau. Bed børnene om at vise dig, hvordan et skræmt ansigt ser ud. Hvad bør vi gøre, når vi er bange? Bed børnene om at foregive at bede, imens du læser, hvad Jakob sagde i sin bøn (se 1 Mos 32:11). Læs så i 1 Mosebog 33:4, hvad der skete, da Esau så Jakob. Bed børnene om at vise dig, hvordan Jakobs og Esaus ansigter måske så ud, da de så hinanden igen.

  • Vis det billede af Jakob og Esau, der findes i denne oversigt. Lad børnene beskrive, hvad de kan se på billedet. Fortæl dem, at der havde været dårlige følelser mellem de to brødre, men de valgte at tilgive hinanden. Hjælp børnene med at tænke på, hvordan de kan vise mere kærlighed til nogle i deres familie, ligesom Jakob og Esau viste hinanden kærlighed.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

1 Mosebog 28:10-22

Pagter hjælper mig med at vende tilbage til vor himmelske Fader.

Du kan bruge Jakobs drøm om en stige, der går op til himlen til at lære børnene, at det at holde vores pagter forbereder os på at komme ind i Guds nærhed.

Forslag til aktiviteter

  • Bed børnene om at læse 1 Mosebog 28:10-15, og tegn så et billede af Jakobs drøm. Bed dem om at fortælle om deres billeder. Forklar, at stigen repræsenterede en måde for Jakob at vende tilbage til Gud på. Hvad har Gud givet for at hjælpe os vende tilbage til ham? (se denne uges aktivitetsside). Mind børnene om deres dåbspagt. Hvordan bringer det at efterleve denne pagt os tættere på Gud?

  • Vis et billede af et tempel, og skriv nøglesætninger på tavlen fra 1 Mosebog 28:15-17 så som: »Jeg er med dig«, »Herren er på dette sted«, »Guds hus« eller »Porten til himlen.« Lad børnene finde disse sætninger. Fortæl børnene om, hvordan templet og tempelpagterne hjælper dig med at føle dig tæt på Herren.

1 Mosebog 29:16-30

Jeg tror på ærlighed.

Jakob holdt sit løfte om at tjene Laban i syv år, men Laban snød ham. Hvordan kan du bruge denne historie til at hjælpe børnene med at forstå vigtigheden af at være ærlig, selv når andre er uærlige?

Forslag til aktiviteter

  • Læs sammen 1 Mosebog 29:16-30, og hjælp børnene med at sammenfatte begivenhederne i disse vers. Hvordan reagerede Jakob på at blive snydt? Hvad kan vi lære af denne beretning?

  • Skriv på tavlen Hvad sker der, når vi ikke er ærlige? og Hvad sker der, når vi er ærlige? Bed børnene om at finde svar ved at læse »Ærlighed og retskaffenhed« (i Til styrke for de unge).

1 Mosebog 32:6-11, 33:1-4

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan hjælpe mig med at elske min familie.

Esau var vred på Jakob, og Jakob var bange for at se Esau igen efter 20 års adskillelse. Men Jakob bad om hjælp, og Esau var i stand til at overvinde sin vrede. Hvordan kan du bruge denne historie til at lære børnene om vigtigheden af at elske vores familie?

Forslag til aktiviteter

  • Spørg børnene, hvad de kan huske om forholdet imellem Jakob og Esau (se 1 Mos 27:41). Forklar, at Jakob skulle møde Esau igen, efter de havde været adskilt i omkring 20 år. Læs sammen 1 Mosebog 32:6-11. Hvad følte Jakob? Hvad gjorde han for at få hjælp? Bær vidnesbyrd om, at vi kan bede vor himmelske Fader om hjælp, når vores familieforhold er vanskelige. Læs sammen 1 Mosebog 33:1-4 for at finde svar på, hvordan Herren besvarede Jakobs bøn.

  • Del en personlig oplevelse eller en historie fra et kirkemagasin om, hvordan man viser større kærlighed i vores familier. Bed børnene om også at dele deres oplevelser. Hvad kan vi gøre, når en i familien bliver vred på os? Se Matthæus 5:43-45 for at lære mere om, hvad Frelseren har lært os at gøre.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Bed børnene om at fortælle om denne uges aktivitetsside med deres familier for at hjælpe dem med at lære af og huske Jakobs drøm.

Gør undervisningen bedre

Brug billeder til at hjælpe børnene med at forstå historierne fra skrifterne. Børn lærer ofte bedre, når de kan se billeder af lærestykkerne eller historierne fra skrifterne. Du kan f.eks. vise et billede fra denne uges oversigt i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier.