Det Gamle Testamente 2022
24. - 30. januar. Moses 7: »Herren kaldte sit folk Zion«


»24. - 30. januar. Moses 7: ‘Herren kaldte sit folk Zion‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»24. - 30. januar. Moses 7«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Billede
mange mennesker omgås på kærlig vis

Elsk hinanden af Emma Donaldson Taylor

24. - 30. januar

Moses 7

»Og Herren kaldte sit folk for Zion«

Start din forberedelse ved at læse Moses 7. Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier kan hjælpe dig med at forstå dette kapitel, og forslagene nedenfor kan give dig ideer til, hvordan du underviser børnene om det.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Brug et par minutter på at lade børnene gennemgå, hvad de ved om profeten Enok – inklusive alt, hvad de lærte i sidste uges lektion. Hvis det er en hjælp kan du vise et billede fra denne uges oversigt i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Moses 7:18

Gud ønsker, at vi elsker hinanden.

Disse vers beskriver egenskaber ved Zions folk. Hvordan kan du hjælpe børnene med at begynde at udvikle disse egenskaber?

Forslag til aktiviteter

  • Fortæl historien om Enoks folk, eller bed børnene om at fortælle historien med deres egne ord ved hjælp af billedet af Enok i denne uges oversigt i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Du kan også gennemgå historien sammen med børnene ved at synge andet vers af »Følg Guds profeter« (Børnenes sangbog, s. 58-59).

  • Hjælp børnene med at komme i tanke om handlinger, der er relateret til sætningen »ét hjerte og ét sind« (Moses 7:18). Forklar, at denne sætning betyder, at Enoks folk elskede og var venlige over for hinanden. Bed dem om at bruge denne uges aktivitetsside til at tegne, hvordan de kan vise kærlighed.

  • Syng en sang om at elske hinanden som f.eks. »Der er skønhed her på jord« (Salmer og sange nr. 294). Medbring billeder, der illustrerer nøgleord i sangen for at hjælpe børnene med at lære ordene. Bed børnene om at fortælle om måder, hvorpå de kan vise kærlighed til hinanden i Primary og i deres hjem. Lad dem derefter fremføre deres ideer.

Billede
pige, der deler frugt med ældre kvinde

Vi bør stræbe efter at være »af ét hjerte og ét sind« (Moses 7:18).

Moses 7:28-33

Gud kerer sig om sine børn.

Du kan hjælpe børnene med at lære, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus kerer sig dybt om os og vores handlinger.

Forslag til aktiviteter

  • Hjælp børnene med at komme i tanke om ting, der gør vor himmelske Fader glad. Læs Moses 7:28 sammen med børnene, og forklar, at vor himmelske Fader var ked af det, fordi folket var meget ugudeligt (se v. 32-33).

  • Bed børnene om at tegne et glad ansigt på den ene side af et stykke papir og et trist ansigt på den anden side. Nævn nogle gode handlinger som at bede en bøn og nogle negative som at fortælle en løgn, og bed børnene om at holde det glade ansigt eller det triste ansigt op for at vise, hvordan vor himmelske Fader og Jesus Kristus ville have det for hvert valg.

  • Bed børnene om at spille et spil, hvor de udretter ting, de kan gøre for at gøre vor himmelske Fader glad. Bed de andre børn om at gætte, hvad de gør. Fortæl hvert af børnene noget, du har set dem gøre, der gør vor himmelske Fader glad.

Moses 7:59-67

Jesus vil komme tilbage til jorden.

I sin vision så Enok de sidste dage og Frelserens andet komme. Hvordan kan du hjælpe børnene til at se frem til det andet komme?

Forslag til aktiviteter

  • Bed børnene om at forestille sig, at en særlig gæst kommer for at besøge dem. Hvad ville de for at forberede sig til mødet? Fortæl Herrens ord til Enok i Moses 7:60: »Jeg [vil] komme i de sidste dage.« Hvordan kan vi forberede os på, at Jesus kommer tilbage?

  • Vis billeder af tidspunkter, hvor Frelseren viste sig for folk (se Evangelisk kunst, nr. 60, 82, 83 og 84). Hvad laver folk på billederne? Hvordan følte folket det mon, da de mødte Jesus? Lad børnene fortælle, hvordan de har det med at se Jesus, når han kommer tilbage.

  • Syng en sang om Frelserens andet komme som f.eks. »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47), og spørg børnene, hvordan de tror, det vil være, når Jesus kommer tilbage.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Moses 7:18-21, 62-63, 68-69

Vi kan blive forenet som Zions folk var.

Når du læser om Zion, så reflekter over eksempler på sammenhold, som du har set. Hvordan kan du hjælpe børnene med at lære at blive forenet, ligesom Enoks folk var?

Forslag til aktiviteter

  • Bed børnene lede efter ord, der beskriver Enoks folk, der også er kendt som Zion, imens de læser Moses 7:18. Skriv disse ord som overskrifter øverst på tavlen, og bed børnene om at skrive under hver overskrift, hvad de kan gøre for at være mere som Enoks folk. Når de har fortalt om det, kan du spørge børnene, hvordan de kan gøre deres hjem mere som Zion. De kan måske finde nogle ideer i 4 Nefi 1:15-18.

  • Bed børnene om at tælle, hvor mange gange ordet »Zion« forekommer i Moses 7:18-21, 62-63, 68-69. Hjælp børnene hver gang ordet forekommer med at finde ud af, hvad verset siger om Zion (se også Guide til skrifterne, »Zion«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Hvordan kan vi blive mere ligesom det folk, der er beskrevet i disse vers?

  • Brug denne uges aktivitetsside til at hjælpe børnene med at tænke over, hvordan de kan være »af ét hjerte og ét sind« (se Moses 7:18).

Moses 7:28-37

Gud græder over sine børn.

Hvordan kan du hjælpe børnene med at opdage, at Gud bekymrer sig om os og vores handlinger?

Forslag til aktiviteter

  • Spørg børnene, hvad der måske får Gud til at græde (se Moses 7:28-31). Bed børnene lede efter svar i Moses 7:32-33, 37. Hvad lærer disse vers os om, hvordan Gud har det med sine børn? Hvordan ved vi, at Gud elsker os? Del dit vidnesbyrd om Guds kærlighed til os.

  • Kast en ærtepose eller en bold til et barn. Bed ham eller hende afslutte sætningen »Jeg kan gøre Gud lykkelig ved at …«, og kast derefter bolden til et andet barn. Gentag, indtil alle børnene har prøvet.

Moses 7:60-67

Jesus Kristus vil komme igen i de sidste dage.

Når du læser om det andet komme i Moses 7:60 67, tænk så over, hvordan du kan undervise børnene om det på en glædelig måde.

Forslag til aktiviteter

  • Læs sammen Moses 7:60-67, og hjælp børnene med at finde frem til det, som Herren siger vil ske i de sidste dage. Spørg dem, hvilke af disse begivenheder de ser frem til og hvorfor.

  • Bed børnene om at tale om en gang, hvor de ventede på at skulle besøge nogle eller på at nogle vendte hjem. Hvordan havde børnene det? Hvad gjorde de for at forberede sig? Hvordan kan vi forberede os til at se Jesus igen?

  • Vis et billede af Frelserens andet komme (se for eksempel Evangelisk kunst, nr. 66). Lad børnene tegne deres egne billeder af det andet komme ud fra det, som de læser i Moses 7:60-67.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Hvordan kan du tilskynde børnene og deres familier til at blive ved med at lære af Det Gamle Testamente i hjemmet? For eksempel kan børn fortælle om noget, de har tegnet eller farvet i Primary som en del af en hjemmeopgave om aftenen.

Gør undervisningen bedre

Hjælp børnene til at være aktive. »Når I underviser børn, så lad dem bygge, tegne, farvelægge, skrive og skabe. Dette er mere end blot sjove aktiviteter. De er afgørende for indlæring« (Undervisning på Frelserens måde, s. 25).