Kom og følg mig
23.-29. marts. Enosh-Mormons Ord: Han arbejder i mig for at gøre hans vilje


»23.-29. marts. Enosh-Mormons Ord: Han arbejder i mig for at gøre hans vilje«, Kom og følg mig – Primary: Mormons Bog, 2020, 2020

»23.-29. marts. Enosh-Mormons Ord«, Kom og følg mig – Primary: 2020

Billede
Enosh som dreng sammen med sin far, Jakob, og mor

Jakob og Enosh, af Scott Snow

23.-29. marts

Enosh-Mormons Ord

Han arbejder i mig for at gøre hans vilje

Enosh, Jarom, Omni og Mormons Ord er korte bøger, der indeholder mange værdifulde lærdomme for de børn, du underviser. Gransk disse lærdomme, og tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene til at lære dem. Forslagene i dette oplæg kan være en hjælp.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Hjælp børnene til at huske, hvad de lærte i sidste uges lektion. Delte de det, de havde lært, med deres familie eller andre?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Enosh 1:1-19

Jeg kan tale med min himmelske Fader gennem bøn.

Enosh’ oplevelse lærer os adskillige sandheder om bøn. Hvordan vil du inspirere børnene til at følge Enosh’ eksempel, når de beder?

Mulige aktiviteter

  • Vis et billede af Enosh, se fx denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier, eller brug billedet Enosh beder (Evangelisk kunst, nr. 72). Lad børnene tale om, hvad der sker på billedet, og fortæl dem derefter Enosh’ oplevelse. Du kan anvende »Kapitel 11: Enos« (Historier fra Mormons Bog, s. 30-31).

  • Bed børnene at dele ting, de kan lide at tale med deres forældre om. Forklar, at når de beder til vor himmelske Fader, er det sådan, de kan tale med ham. Når du læser Enosh 1:1-4 for børnene, opfordrer du dem til at lade som, de er Enosh, ved at rollespille, at de jager, knæler i bøn og så videre. Forklar, at vor himmelske Fader hørte Enosh’ bøn og tilgav ham hans synder.

  • Syng en sang sammen om bøn, fx »Barnets bøn« (Børnenes sangbog, s. 6-7). Lad børnene række hånden i vejret, hver gang de hører ordet »bøn« eller et andet ord, der gentages. Bær vidnesbyrd om bønnens kraft i dit liv.

Billede
en familie beder

Som Guds børn kan vi bede til vor himmelske Fader.

Mormons Ord 1:3-8

Jeg kan velsigne andre, når jeg lytter til Helligånden.

Da Mormon samlede Mormons Bog, blev han tilskyndet til at medtage Nefis små plader. Han vidste ikke, hvorfor der var brug for de små plader, men i dag er vi blevet velsignet, fordi han fulgte denne tilskyndelse. Dette eksempel kan inspirere børnene til at følge Ånden.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene fortælle historier, de indtil videre i år har lært af Mormons Bog (billeder fra Kom og følg mig – for enkeltpersoner og familier eller Evangelisk kunst kan hjælpe dem til at huske). Forklar, at vi har disse historier i Mormons Bog, fordi Mormon lyttede, da Helligånden bad ham om at medtage dem. Hvorfor ønskede vor himmelske Fader, at vi skulle have disse historier?

  • Fortæl en historie fra Kirkens tidsskrifter eller fra en generalkonferencetale om en, der fulgte Helligåndens tilskyndelser. Eller du kan fortælle en af dine egne oplevelser. Lad dem tegne billeder af historien. Hvordan blev menneskene i disse historier velsignet, fordi de fulgte Helligånden?

  • Bed et medlem i menigheden om at besøge klassen og dele en oplevelse, hvor han eller hun fulgte en tilskyndelse fra Helligånden. Hvordan velsignede hans eller hendes handlinger andre? Forklar, at vor himmelske Fader ønsker, at vi hjælper og velsigner andre, derfor sender han Helligånden for at vejlede os.

  • Syng en sang sammen om Helligånden, fx »Den lille stille stemme« (Liahona, apr. 2006, s. L13). Syng den flere gange på forskellige måder, fx hurtigt, langsomt eller ved at hviske. Når du hvisker sangen, så slå op på Mormons Ord 1:7, og fremhæv, at Mormon beskrev Helligånden som en hvisken.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Enosh 1:1-19

Min himmelske Fader hører og besvarer mine oprigtige bønner.

Vores bønner kan let blive en rutine eller blive overfladiske. Enosh’ oplevelse er en påmindelse om, at det sommetider kræver en »kamp« og »mange lange anstrengelser« at få svar på vores bønner (En 1:2, 11).

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at lukke øjnene og forestille sig, at de taler med vor himmelske Fader ansigt til ansigt. Hvad vil de gerne tale med ham om? Opfordr dem til at tænke på, at de taler ansigt til ansigt med vor himmelske Fader, hver gang de beder.

  • Lad børnene arbejde sammen i par og læse Enosh 1:1-5. Bed dem om at lede i disse vers efter ord eller udtryk, der beskriver Enosh’ bønner, og bagefter fortælle klassen om det, de har fundet. Hvad giver disse ord udtryk for om Enosh og hans oplevelse? Lad børnene fortælle om hvad som helst andet, der gør indtryk på dem i forbindelse med Enosh’ bønner. Del en oplevelse med dem, hvor din sjæl »hungrede«, og du »anråbte« Herren (En 1:4). Giv dem mulighed for at overveje én ting, de kan gøre, for at gøre deres bønner mere oprigtige.

  • Lad dem nævne nogle ting, de typisk beder om, enten på tavlen eller på denne uges aktivitetsside. Bed dem derefter om at lede i Enosh 1:2, 9, 13-14 og 16 efter ting, Enosh bad om, og føje dem til listen. Drøft, hvordan børnene kan følge Enosh’ eksempel i deres bønner. I kan fx tale om, hvorfor Enosh var villig til at bede for lamanitterne, som var hans fjender, og du kan opfordre børnene til i denne uge at bede for en, der har været uvenlig over for dem.

Mormons Ord 1:3-8

Jeg kan velsigne andre, når jeg lytter til Helligånden.

Herren vidste, at de første 116 oversatte sider af Mormons Bog ville forsvinde (se L&P 10; De hellige, bd. 1, kapitel 5). Som erstatning for dette tab inspirerede han ved Ånden Mormon til at medtage Nefis små plader i Mormons Bog. Hvordan kan du inspirere børnene til at følge Mormons eksempel og lytte til Ånden?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at skiftes til at læse versene i Mormons Ord 1:3-8 et ad gangen, og hjælp dem bagefter til at sammenfatte, hvad de lærer i hvert vers. Forklar, at Mormon fulgte Ånden ved at medtage Nefis små plader (som vi nu har som 1 Nefi til Omni) i Mormons Bog. Hvordan er vi blevet velsignet, fordi Mormon lyttede til Ånden? Hvordan kunne Mormons Bog have været anderledes, hvis han ikke havde lyttet? Fortæl om en oplevelse, hvor du blev tilskyndet af Helligånden til at gøre noget, der velsignede en anden. Opfordr børnene til at fortælle om lignende oplevelser, de måtte have haft.

  • Lad et barn læse Mormons Ord 1:7, og et andet Lære og Pagter 8:2-3. Hvad lærer disse vers os om, hvordan Helligånden taler til os? Hjælp børnene til at finde frem til tidspunkter, hvor de har mærket Helligåndens tilskyndelser. Anvend Moroni 7:12 til at forklare, at hvis en tanke er god og inspirerer os til at gøre noget godt, kommer den fra vor himmelske Fader. Overvej fx at vise videoen »Forberedelse af Thomas S. Monson: Følg altid Åndens tilskyndelser« (ChurchofJesusChrist.org). Opfordr børnene til at lytte efter tilskyndelser til at gøre godt og følge dem.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Opmuntr børnene til at bede nogen i familien om at dele oplevelser, de har haft med bøn eller Helligånden.

Gør undervisningen bedre

Anvend musik. Primarysange og salmer kan hjælpe børn i alle aldre til at forstå og huske evangeliets sandheder. Sang kan også holde børnene aktivt involverede i at lære. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 22).