Det Nye Testamente 2023
30. januar - 5. februar. Matthæus 4; Lukas 4-5: »Herrens ånd er over mig«


»30. januar - 5. februar. Matthæus 4; Lukas 4-5: ›Herrens ånd er over mig‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)

»30. januar - 5. februar. Matthæus 4; Lukas 4-5«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023

Billede
Jesus står i ørkenen

Ud i ørkenen, af Eva Koleva Timothy

30. januar - 5. februar

Matthæus 4; Lukas 4-5

»Herrens ånd er over mig«

Frelseren brugte skrifterne både til at modstå Satans fristelser og til at vidne om sin egen guddommelige mission (se Luk 4:1-21). Overvej, hvordan skrifterne kan opbygge din tro og din beslutning om at modstå fristelse.

Nedskriv dine indtryk

Jesus syntes fra sin ungdom at være klar over, at han havde en enestående, hellig mission. Men da Jesus forberedte sig på at begynde sin jordiske tjenestegerning, søgte modstanderen at så tvivl i Frelserens sind. »Hvis du er Guds søn«, sagde Satan (Luk 4:3, fremhævelse tilføjet). Men Frelseren havde talt med sin Fader i himlen. Han kendte skrifterne, og han vidste, hvem han var. For ham var Satans tilbud – »dig vil jeg give al denne magt« (Luk 4:6) – hult, for Frelserens livslange forberedelse tillod ham modtage »Åndens kraft« (Luk 4:14). Så på trods af fristelse, prøvelser og afvisning veg Jesus Kristus aldrig fra sit udpegede hverv: »Jeg skal … forkynde evangeliet om Guds rige … det er derfor, jeg er blevet udsendt« (Luk 4:43).

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 4:1-2

Når jeg taler med Gud, forbereder det mig til at tjene ham.

Som en forberedelse til sin mission drog Jesus ud i ørkenen for »at være sammen med Gud« (JSO, Matt 4:1, i Guide til skrifterne). Tænk på det, du gør for at føle dig tæt på Gud. Hvordan forbereder det dig til det arbejde, han gerne vil have dig til at udføre?

Matthæus 4:1-11; Lukas 4:1-13

Jesus Kristus viste et eksempel ved at modstå fristelse.

Nogle gange føler folk sig skyldige, når de bliver fristet til at synde. Men selv Frelseren, der levede »uden synd« (Hebr 4:15), blev fristet. Jesus Kristus kender de fristelser, vi står over for, og ved, hvordan vi kan overvinde dem (se Hebr 2:18, Alma 7:11-12).

Når du læser Matthæus 4:1-11 og Lukas 4:1-13, hvad lærer du så, som kan hjælpe dig, når du møder fristelser? Du kan organisere dine tanker i et skema ligesom det her:

Jesus Kristus

Mig

Jesus Kristus

Hvad fristede Satan Kristus til at gøre?

Mig

Hvad frister Satan mig til at gøre?

Jesus Kristus

Hvordan forberedte Kristus sig til at modstå fristelser?

Mig

Hvordan kan jeg forberede mig på at modstå fristelse?

Jesus Kristus

Mig

Hvilken yderligere indsigt får du fra Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 4? (se Guide til skrifterne).

Se også 1 Korinther 10:13; Alma 13:28; Moses 1:10-22.

Lukas 4:16-32

Jesus Kristus er den Messias, der er blevet profeteret om.

Hvis du blev bedt om at beskrive, hvad Jesus Kristus blev sendt til jorden for at gøre, hvad ville du så sige? Ved at citere en af Esajas’ profetier om Messias beskrev Frelseren aspekter af sin egen mission (se Luk 4:18-19; Es 61:1-2). Hvad lærer du om hans mission, når du læser disse vers?

På hvilke måder inviterer Frelseren dig til at deltage i hans værk?

Billede
Jesus står i synagogen

Selvom jøderne havde ventet i århundreder på, at Esajas’ profeti skulle blive opfyldt, var der mange, der ikke accepterede, at Jesus var Messias, da han erklærede: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse« (Luk 4:21). Når du læser Lukas 4:20-30 (se også Mark 6:1-6), så prøv at forestille dig folket i Nazaret og sætte dig i deres sted. Er der noget, som kunne forhindre dig i at tage helt imod Kristus som din personlige Frelser?

Se også Mosija 3:5-12.

Matthæus 4:18-22; Lukas 5:1-11

Når jeg stoler på Herren, kan han hjælpe mig til at nå mit guddommelige potentiale.

Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Mænd og kvinder, som lægger deres liv i Guds hænder, vil opdage, at han kan få meget mere ud af deres liv, end de selv kan« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 43-44). Bemærk, hvordan dette skete for Simon Peter og de andre fiskere. Jesus så noget større i dem, end de så i sig selv. Han ønskede at gøre dem til »menneskefiskere« (Matt 4:19; se også Luk 5:10).

Mens du læser Matthæus 4:18-22 og Lukas 5:1-11, så tænk over, hvad Jesus Kristus hjælper dig med at blive. Hvordan har du følt ham invitere dig til at følge sig? Hvordan kan du vise Herren, at du er villig til at forlade alt for at følge ham? (se Luk 5:11).

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Matthæus 4:1-2; Lukas 4:1-2.Hvilken indsigt kan vi få af denne beretning om kraften ved at faste? Familiemedlemmer kan fortælle om deres erfaringer med faste. Måske kan I bønsomt lægge planer om at faste sammen med et bestemt formål.

Matthæus 4:3-4; Lukas 4:3-4.Da Satan fristede Kristus til at forvandle sten til brød, udfordrede han Kristi guddommelige identitet ved at sige: »Hvis du er Guds søn« (Matt 4:3, fremhævelse tilføjet). Hvorfor forsøger Satan at få os til at tvivle på vores guddommelige identitet – og Frelserens? Hvordan prøver han at gøre det? (Se også Moses 1:10-23).

Joseph Smiths Oversættelse, Matthæus 4:11.Da Jesus var blevet prøvet fysisk og åndeligt, vendte hans tanker sig til de behov, Johannes Døber, der var i fængsel, havde: »Og nu vidste Jesus, at Johannes var blevet kastet i fængsel, og han sendte engle, og se, de kom og betjente ham [Johannes]« (JSO Matt 4:11, i Guide til skrifterne). Hvordan bliver vi velsignet, når vi følger Kristi eksempel med at tænke på andre?

Lukas 4:16-21.Kender vi nogen, der har et sønderknust hjerte, eller som har brug for at blive »[sat] i frihed«? (Luk 4:18). Hvordan kan vi hjælpe andre til at modtage Frelserens helbredelse og udfrielse? I kan også tale om, hvordan udførelse af tempelordinancer kan være med til at bringe »frigivelse for fanger« (Luk 4:18).

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Foreslået salme: »Frelseren bød«, Salmer og sange, nr. 62.

Gør undervisningen bedre

Efterlev Jesu Kristi evangelium. »Måske [er] det vigtigste, I [som forælder eller lærer] kan gøre … [at] efterleve evangeliet af hele jeres hjerte … Det er den primære måde at kvalificere sig til Helligåndens ledsagelse. I behøver ikke at være fuldkomne, blot I forsøger med iver og søger tilgivelse gennem Frelserens forsoning, hver gang I snubler« (se Undervisning på Frelserens måde, s. 13).

Billede
Jesus kalder apostle til at være menneskefiskere

Kristus kalder apostlene Jakob og Johannes, Edward Armitage (1817-1896) / Sheffield Galleries and Museums Trust, UK / © Museums Sheffield / The Bridgeman Art Library International