Kom og følg mig
4.-10. marts. Matthæus 8-9; Markus 2-5: ›Din tro har frelst dig‹


»4.-10. marts. Matthæus 8-9; Markus 2-5: ›Din tro har frelst dig‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»4.-10.marts. Matthæus 8-9, Markus 2-5«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Billede
Jesus helbreder en lam mand

Helbredelse i sine vinger, af Jon McNaughton

4.-10. marts

Matthæus 8-9; Markus 2-5

»Din tro har frelst dig«

Når du læser Matthæus 8-9 og Markus 2-5, så vær modtagelig for de indtryk, du modtager af Helligånden. Overvej at nedskrive tilskyndelserne, du modtager, og hvad du kan gøre for at handle på disse tilskyndelser.

Nedskriv dine indtryk

Det er svært at læse Det Nye Testamente uden at blive påvirket af de mange beretninger om Frelseren, der helbreder de syge og plagede – alle lige fra kvinden med feber til en pige, der var blevet erklæret død. Hvilke budskaber kan der være for os i disse mirakler om fysisk helbredelse? Et tydeligt budskab er i hvert fald, at Jesus Kristus er Guds Søn, med magt over alt, deriblandt vores fysiske smerter og ufuldkommenheder. Men en anden betydning findes i hans ord til de skeptiske skriftkloge: »Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« (Mark 2:10). Så, når du læser om en blind person eller en spedalsk, der bliver helbredt, kan du måske tænke på den helbredelse – både åndelig og fysisk – som du kan modtage fra Frelseren og høre ham sige til dig: »Din tro har frelst dig« (Mark 5:34).

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 8-9; Markus 25

Frelseren kan helbrede svagheder og sygdomme.

I disse par kapitler nævnes der mange tilfælde med mirakuløse helbredelser, der blev udført af Frelseren. Når du studerer disse helbredelser, så se efter mulige budskaber til dig. Du kan spørge dig selv: Hvad lærer denne beretning mig om tro? Hvad lærer denne beretning mig om Frelseren? Hvad ønsker Gud, at jeg skal lære af dette mirakel?

Se også Dallin H. Oaks, »Helbred den syge«, Liahona, maj 2010, s. 47-50.

Billede
Jesus helbreder de syge

Jesus helbreder de syge, af Joseph Brickey, efter Heinrich Hofmann

Matthæus 8:5-13; Markus 5:24-34

Jeg kan søge Guds hjælp, selv hvis jeg føler mig uværdig.

Officeren, en ikke-jøde, følte sig uværdig til at få Frelseren ind i sit hjem. Kvinden med blødninger blev anset for uren og blev udstødt af det jødiske samfund. Men Frelseren velsignede dem begge. Hvad lærer du af disse to beretninger om at søge hjælp fra Herren?

Matthæus 8:18-22; Markus 3:31-35

At være Jesu Kristi discipel betyder at sætte ham først i mit liv.

I disse vers underviste Jesus om, at det at være hans discipel kræver, at vi sætter han først i vores liv, selvom det nogle gange betyder, at vi må ofre andre ting, som vi sætter pris på. Når du studerer disse skriftsteder, så tænk over, hvordan du selv er discipel. Hvorfor må disciple være villige til at sætte Frelseren først? Hvad skal du eventuelt være villig til at opgive for at sætte Jesus først (se også Luk 9:57-62)?

Matthæus 8:23-27; Markus 4:35-41

Jesus Kristus har kraft til at bringe fred midt i livets storme.

Har du nogensinde følt på samme måde, som Jesu disciple gjorde, da det stormede på søen – de så de store bølger fylde båden og spurgte: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?«

I Markus 4:35-41 finder du fire spørgsmål. Skriv dem alle ned og tænk over, hvad de lærer dig om at møde livets udfordringer med tro på Jesus Kristus. Hvordan stilner Frelseren stormene i dit liv?

Matthæus 9:1-13; Markus 2:15-17

Jeg kan forsvare min tro ved at undervise om sande principper.

Det er nogle gange svært at vide, hvordan vi skal reagere, når folk kritiserer vores religiøse tro og skikke. Når du læser Matthæus 9:1-13 og Markus 2:15-17, så se efter anklagernes kritik og Frelserens svar. Overvej at markere kritikken og svarene i forskellige farver eller at skrive dem ned. Hvad lægger du mærke til ved den måde, Frelseren underviste på? Hvordan kan det at følge hans eksempel hjælpe dig, hvis du skal forsvare et evangelisk princip eller en skik i Kirken?

Matthæus 9:1-8

På grund af omvendelse kan jeg være frimodig.

Da en lam mand blev bragt til Frelseren, var det tydeligt for mængden, at han havde brug for at blive helbredt fysisk. Men Jesus tog hånd om mandens største behov først – tilgivelse for hans synder. Selv hvis manden ikke var blevet helbredt fysisk, kunne han stadig have fulgt Jesu råd om at »vær[e] frimodig« (Matt 9:2). Hvornår har du følt glæde, fordi du er blevet tilgivet (se også Alma 36:18-24)?

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du fortsat sammen med din familie lærer om Frelserens tjenestegerning, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte for at imødekomme din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 8-9; Markus 25

Overvej at lave en liste over mirakler, der bliver beskrevet i disse kapitler, og finde billeder af nogle af dem (se Evangelisk kunst eller LDS.org). Du kan bede alle i din familie om at fortælle om et af miraklerne (de kan bruge et billede, hvis I har et) og fortælle om, hvad de lærer af det. Du kan også fortælle om nogle mirakler, som du har oplevet eller har læst om i Kirkens historie.

Matthæus 9:10-13

Hvad lærer vi af den måde, hvorpå Frelseren behandlede toldere og syndere, der blev skyet af andre? Hvordan kan vi følge hans eksempel, når vi omgås andre mennesker?

Matthæus 9:36-38

Hvordan kan du hjælpe din familie til at forstå Frelserens bøn om flere arbejdere til at hjælpe med at fortælle andre om evangeliet? I kan gøre noget så enkelt som at arbejde sammen om en opgave, der tager meget længere tid for en person, såsom at rydde op i køkkenet efter middagsmaden. Hvad kan vi gøre for at fortælle andre om evangeliets budskab?

Markus 4:35-41

Kunne denne beretning hjælpe din familie, når de er bange? Måske kunne de læse vers 39 og fortælle om oplevelser, hvor Frelseren hjalp dem til at føle fred i en tid med virvar eller frygt.

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Vær tilgængelig og til stede. Nogle af de bedste undervisningsmuligheder begynder med et spørgsmål eller en dyb bekymring, der udtrykkes af en i familien. Lad gennem dine ord og handlinger din familie vide, at du gerne vil lytte til dem (se Undervisning på Frelserens måde, s. 16).

Billede
Mand på seng bliver sænket ned gennem taget til Jesus

Kristus og den lamme mand, af J. Kirk Richards